Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alperne, Europas mægtigste Bjergsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
a) Nord-A, begynder med Landskaberne
Allgäu og Vorarlberg, der strækker sig
fra Rhinen til Lech og bestaar af temmelig
lave Molasse- og Flysch-Bjerge; Sydranden er
dog en temmelig sluttet Kæde af højere og
stejlere Kalkbjerge, der har Toppe over Snegrænsen,
bl. a. Parseier-Spitze (3038 m). S. f.
Ill-Dalen ligger som en Fortsættelse af
Vorarlberg-A. Rhätikon, der med flere Kalktinder
naar over 2500 m og danner Grænsen mod
Graubünden. De bayersk-nordtirolske
A. naar fra Lech over Inn-Dalen til Saalach
og er i alt væsentligt bygget som de
foregaaende; ogsaa her bestaar de sydlige Kæder
af høje og temmelig vilde Kalkbjerge;
Wettersteingebirge naar 2963 m (Zugspitze),
Karwendelgebirge 2756 m, og Ø. f. Inn-Dalen ligger de
stejle Kaisergebirge (2344 m), en yndet
Øvelsesplads for Alpebestigere. Salzburger-A., fra
Saalach til Passet Pyhrn, har som de
foregaaende en sydlig Zone af høje Kalk- og
Dolomitbjerge, som her ofte har Form af vældige
Klumpfjelde med plateauformet, karstagtig
Overflade, hvis øde Natur staar i en paafaldende
Modsætning til de friske grønne Dale
derimellem. Store Kalkbjerge omgiver Dalkedelen
Berchtesgaden og den skønne Königsee.
Salzach gennembryder Bjergene i en snæver
Erosions-Dal, som ndf. Passet Lueg breder sig
ud til den saakaldte Salzburg-Kedel. Ø. f.
Salzach ligger det øde Kalkplateau Tennengebirge,
derefter følger Salzkammergut, som
i Dachstein (2996 m) hæver sig over
Snegrænsen, og længere mod Ø. de øde Tote-Gebirge.
Ogsaa de østerrigske A., som fra Passet
Pyhrn strækker sig til Alpernes østlige Ende
ved Wien, bestaar af et nordligt Bælte af lave
Foralper og et sydligt højere Bælte; det
nordlige ender i Wienerwald med Kahlenberge,
Højbjergsbæltet gennembrydes af Enns’ snævre
Dal, og Ø. f. denne hæver sig vældige
Kalk-Plateauer som Hoch-Schwab (2278 m) og
Schneeberg. I Ø. ender de østerrigske A. med en af
varme Kilder ledsaget Brudrand, der fra Wien
gaar mod SV.
b) Østalpernes centrale Afsnit begynder i V.
med de rhätiske ell. Graubündner A.,
som fra Splügen strækker sig til den øvre
Adda-Pal; mod N. nær Rhin-Dalen bestaar
disse A. af bløde Skifre og er forholdsvis lave,
men længere mod S., hvor de hovedsagelig
bestaar af Gnejs og krystallinske Skifre, naar de
meget betydelige Højder. Bergells og øvre
Engadins Dalstrøg (forbundne ved Maloja-Passet,
1811 m) deler disse Højalper i to Afdelinger.
NV. f. Dalstrøget hæver sig Albula-Kæden, som
i Piz-Kesch naar 3422 m, og hvorover fører
Julier-Passet (2287 m), Septimer-Passet (2311
m) og Albula-Passet (2315 m). SØ. f. Dalstrøget
ligger Bernina-Gruppen (Bernina, 4052 m) med
Disgracia-Gruppen (M. Disgracia, 3678 m), der
hører til Alpernes prægtigste Grupper med
vældige Snetoppe og Gletschere. Kun vanskelige
Bjergpasser fører over Bernina-Gruppen;
vigtigst er Bernina-Passet (2330 m). Ortler-A.,
som fra den øvre Adda-Dal strækker sig til
Adige-Dalen og mod S. begrænses af Sulzberg-Dalen,
er en uhyre gletscherdækket Bjerggruppe
med radiære Udløbere; Ortler er Østerrigs
højeste Alpetop, 3902 m. Kun eet Pas, Stilfser
Joch (2760 m), fører over Ortler-A. fra
Adda-Dalen til Vintschgau, den øvre Adige-Dal,
hvorfra Passet ell. Dal-Vandskellet
Reschenscheideck fører til Inn-Dalen. S. f. Ortler-A.
ligger de gletscherdækkede Adamello-A.,
der i Adamellos Granitmassiv naar 3554 m, i
Presanella 3564 m.
N. f. Ortler-A., Ø. og N. f. øvre Adige, S.
og Ø. f. Inn, og i Ø. naaende til Brenner-Passet
(1370 m), der fører fra Wipp- til Eisack-Dalen,
ligger Ötztaler-A. med Stubaier-A.,
en vældig Bjergmasse, i hvilken Ötztal,
Pitztal og andre Dale skærer sig ind; de fleste
af Kammene naar op over Snegrænsen
(Wildspitze 3774 m). Fra Brenner-Passet til Murs
Kilder strækker sig Zillertaler A. og
Hohe Tauern som en fortløbende Kæde, der
har Form af en mod N. konveks Bue, bestaar
af Gnejs og krystallinske Skifre og hæver sig i
flere vældige Bjerggrupper, bl. a.
Gross-Venediger (3660 m) med Dreiherren-Spitze,
Gross-Glockner (3798 m), der som en stor
Hestesko omslutter Pasterze-Gletscheren, og Grosser
Sonnblick (3355 m). Gennem Gastein-Dalen fører
en Jernbane med Tunnel over Hohe Tauern til
Möll-Dalen. I S. begrænses Hohe Tauern af
Pustertal, i hvilken Rienz løber mod V. til Eisack, og
Drau mod Ø.; det lave Dal-Vandskel Toblacher
Heide (1204 m) skiller de to Floder. N. f. Hohe
Tauern er Salzachs Dal, Pinzgau, og N. f. denne
de lave Nordtiroler og Salzburger
Skifer-A., der under forskellige Navne (Tuxer-A.,
Kitzbühler-A.) ligger indkilede mellem de centrale
Gnejs-A. og de nordlige Kalk-A. Ø. f. Hohe
Tauern aftager Central-A. betydeligt i Højde, og
samtidig splitter de sig i fl. Kæder med brede
Dale imellem; disse Kæder indbefattes under
Navnet de steierske A. (delt i Niedere
Tauern, de noriske og de cetiske A.). Over
Niedere Tauern, mellem Enns og Mur, fører
Passet Radstätter-Tauern (1738 m) og
Schober-Passet (839 m). Jernbanen fører fra
Wien-Bækkenet over Semmering-Passet (980 m) ind i
Mur-Dalen.
c) De sydlige Kalk-Alper begynder i V. med
de lombardiske A., som fra Lago Maggiores
østlige Bred strækker sig til Iseo-Søen og
Camonica-Dalen; den østlige Del af dem kaldes
Bergamasker-A. Ø. herfor ligger Tridentiner-A.,
der langs Judicarie-Dalens store
Brudlinie, fra Idro-Søen til Meran, grænser
mod Gnejs-A. (Adamello), og bestaar af en
Rk. Kæder med Retning SSV. til NNØ., mellem
hvilke der findes lange Dalstrøg,
gennemstrømmede af Floder, f. Eks. Sarca og Adige;
Brenta-Gruppen hæver sig i Cima-Tosa til 3176
m. Sydtiroler- ell. Dolomit-A. ligger i
Hjørnet mellem den omtalte Judicarie-Linie og
Pustertal, mod S. og SØ. begrænset af Sugana-Dalen
og Piaves Dal, i Ø. naaende til Kreuzberg,
og bestaar mest af Kalksten. Mellem
Adige og Arisio ligger dog det efter Staden
Bozen opkaldte Porfyrplateau, hvis østlige Del
er overlejret med Dolomit, vistnok at opfatte
som Koralrev fra Triastiden, og som danner
vældige øde Plateau-Bjerge med stejle Vægge ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
