Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alperne, Europas mægtigste Bjergsystem - Alperose, se Rhododendron. - Alperosefamilien (Rhodoraceaé) - Alpesalamander, se Landsalamander - Alpes-Maritimes kaldes det sydøstlige Dept. i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden udvidedes til at omfatte hele det
nuv. Schweiz. Habsburgerne fandt Erstatning i
de østlige Alpelande, som efterhaanden alle kom
under deres Herredømme. Et fælles Træk hos
alle Alpelandenes Beboere er en ejendommelig
Forening af Frihedskærlighed og Konservatisme;
dette er særlig paafaldende i Schweiz,
hvor Bjerg-Kantonerne førte an i Frihedskampen,
men paa den anden Side ogsaa haardnakket
har modsat sig ethvert Reformforsøg, der udgik
fra Slette-Kantonerne. — En omhyggelig
Beregning af Folketallet i Alpernes forskellige
Afsnit er ikke foretaget; man regner, at der
i A. lever 3 1/2 Mill. Germaner, lige saa mange
Romaner og 1 Mill. Slaver. De fleste Indb. i A.
er Katolikker. De vigtigste Næringsveje er
Kvægavl (se Alpedrift) og i de lavere Egne
Agerbrug; Kornavlen dækker dog ikke Forbruget.
Vin- og Frugtavlen lykkes navnlig godt
i Italien, Sydfrankrig og Sydtirol. Skovhugsten
er navnlig i Østerrig af Bet. A. er forholdsvis
fattige paa Mineralier; i Vestalperne er mange
Steder de tidligere Gruber opgivne, dog vindes
noget Jern, Antracitkul, Nikkel, Bly og Stensalt.
Størst Bet. har Bjergværksdriften i Østalperne;
Steiermark, Kärnten og Krain leverer Jern,
Kärnten desuden Bly og Krain Zink
og Kviksølv; i dette Omraade findes ogsaa
gode Kullejer. Salt vindes i Tirol, Øvre-Bayern
og Salzkammergut. Værdifulde Stenbrud findes
mange St. i A. Paa Mineralkilder er A.
rige (Aix-les-Bains, Gastein, Baden o. fl.).
Industrien er i nogle Egne af Bet.; foruden
Jernindustrien i de østerrigske A. og Silkeindustrien
paa Alpernes Sydside maa ogsaa nævnes
Tekstilindustrien i Schweiz og Vorarlberg, samt
Træskæreriet i Berneralperne, Tirol o. a. St.
Den store Strøm af Turister har i mange Egne
bevirket, at Hotel- og Førervæsenet er blevet
en betydelig Indtægtskilde. Der findes talrige
Luftkursteder. — I mange fattige Alpeegne er
det gammel Skik, at Folk udvandrer for en
Tid og søger sig Arbejde og Fortjeneste i det
fremmede. Savoyarderne tager ud som Støvlepudsere,
Skorstensfejere ell. Forevisere af
Murmeldyr; Tirolerne rejser ud med Tæpper
og Lædervarer; fra Sydtirol kommer
Jernarbejdere, fra Øvre-Engadin Konditorer o. s. v.
(Litteraturen om A. er overordentlig
omfattende. Særlig fremhæves: Saussure,
Voyages dans les Alpes, I—IV [Neuchatel 1779—96];
Berlepsch, »Die Alpen in Natur und
Lebensbildern« [sidste Udg., Jena 1885]; Umlauft,
»Die Alpen« [Wien 1887]; Lendenfeld,
»Aus den Alpen« [Wien 1896, 2 Bd]; Lubbock,
The Scenery of Schwitzerland [London
1896, ogsaa Tauchnitz’ Edition]; Studer,
»Ueber Eis und Schnee« [Bern 1896—99, 3 Bd];
Sieger, »Die Alpen« [Sammlung Göschen,
Leipzig 1900]; Conway, The Alps [London
1904]; Coolidge, The Alps [1908];
Alpeforeningens Skrifter [se Alpeforeninger];
Rejsehaandbøger af Bädeker, Meyer o. fl.
— Geologi: Studer, »Geologie der
Schweiz« [Bern 1851—53, 2 Bd]; Suess, »Die
Entstehung der Alpen« [Wien 1875]; Heim,
»Mechanismus der Gebirgsbildung« [Basel 1878.
2 Bd]; Schardt, »Die modernen Anschauungen
über den Bau und die Entstehung des
Alpengebirges« [Skt Gallen 1906]; Rothpletz,
»Geologischer Führer durch die Alpen« [Berlin
1908 o. f.]; Rütimeyer, »Ueber Thal- und
See-Bildung« [2. Opl., Basel 1874]; Penck und
Brückner, »Die Alpen im Eiszeitalter«
[Leipzig 1901 o. flg.]. — Plante- og Dyreliv:
Christ, »Das Pflanzenleben der Schweiz«
[Zürich 1879]; Tschudi, »Tierleben der
Alpenwelt« [2. Opl., Leipzig 1890. Ogsaa dansk
Oversættelse, Kbhvn 1875]. — Kort. Der findes
intet moderne Kort i større Maalestok over
hele Alpesystemet. L. Ravenstein’s »Karte
der Schweizer Alpen« [2 Blade i 1:250000,
Frankfurt a. M.] og »Karte der Ostalpen« [9
Blade i 1:250000, smst.] omfatter alle A.,
undtagen dem, der ligger S. f. Montblanc. I alle
Lande, som indeholder Alpedistrikter, er der
udg. officielle Generalstabskort; det bedste er
det af Schweiz’ topografiske Bureau udgivne
»Siegfried Atlas« [1:50000]. — Gode Kort findes
i Bädekers Rejsehaandbøger]).
G. Ht.
Alperose, se Rhododendron.
Alperosefamilien (Rhodoraceae),
tokimbladede og helkronede Planter (Tohornedes Orden),
Buske ell. Smaatræer med blivende og læderagtige,
ofte med Skjoldhaar beklædte Blade samt
som Regel store Knopskæl. Blomsterne i Skærm
ell. Halvskærm; de er femtallige og undersædige
og udmærker sig ved, at det mediane Bægerblad
vender fortil, hvilket adskiller A. fra de øvrige
til Ordenen hørende; Støvdragerne er i Antal
lig med ell. dobbelt saa mange som
Blosterbladene; de aabner sig med Porer ell. Spalter
og mangler det hornagtige Vedhæng. Frugten
er en Kapsel med skillevægdelende Opspringning.
Fam. tæller henved 300 Arter, hvoraf
mange er Prydplanter. Se Azalea og
Rhododendron.
A. M.
Alpesalamander, se Landsalamander.
Alpes-Maritimes [↱alp - mari↱tim] (ɔ: Søalperne)
kaldes det sydøstlige Dept. i Frankrig,
grænsende mod S. t. Middelhavet, mod Ø. og
N. til Italien, mod V. til Departementerne
Basses-Alpes og Var. Det er 3736 km2 med (1911)
356338 Indb. A. er oprettet af Grevskabet Nizza,
der 1860 afstodes til Frankrig af Sardinien, og
hvortil føjedes Arrondissementet Grasse, der
tidligere hørte til Dept. Var, samt Menton, der
afkøbtes Fyrsten af Monaco. Det deles i tre
Arrondissementer (Nice, Grasse og Puget-Théniers);
Hovedstaden er Nice (Nizza). Dept.
er for en stor Del opfyldt af Søalperne. De
vigtigste Dale gennemstrømmes af Floden Var
med dens Bifloder Tinée og Vesubio. Af Arealet
er c. 3/4 Hede, Skov og Græsgange, kun 1/4 er
opdyrket Land. Bjergene var tidligere meget
skovrige (Naaletræer, Ege), men store Omraader
er afskovede; Staten søger at standse
Ødelæggelsen ved Forbud og ved Nyplantning.
Kvægavlen er ikke betydelig. Kornavlen er ikke i
Stand til at brødføde Befolkningen. Større Bet.
har Dyrkningen af Oliven, Vin, Citroner o. a.
Sydfrugter samt Blomsterdyrkningen, der
leverer Raastof til Dept.s vigtigste Industri:
Fabrikationen af Parfumer. Olivenolie og Sæber
er ligeledes vigtige Industriprodukter.
Bjergværksdriften (Kobber og Bly) er ubetydelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
