- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
584

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Althain, d.s.s. Asparagin - Alt-Horn, en Slags dybere Ventiltrompet i Es ell. F. - Althorp, se Spencer - Althusius, Johannes, tysk Naturretslærer (1557-1638) - Altichiero da Zevio, ital. Maler fra 14. Aarh., virkede i Verona og Padua - Altieri, fornem rom. Familie der hørte til de ledende i Kirkestaten - Altimeter, Redskab til Højdemaaling; Altimetri, Højdemaaling - Altinget, den islandske lovgivende, i den ældre Tid ogsaa dømmende, Forsamling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Althain, d. s. s. Asparagin.

Alt-Horn, en Slags dybere Ventiltrompet i Es
ell. F.

Althorp [↱ä£þə.p ell. ↱å.£þåəp], se Spencer.

Althusius [↱-tu.-], Johannes, tysk
Naturretslærer (1557—1638). Om hans Herkomst,
Ungdom og Studier vides intet sikkert, 1586 var
han Prof. jur. i Herborn, 1604 Syndikus i
Emden, hvis Førstemand han hurtig blev.
Medens A.’s meget benyttede juridiske Lærebøger,
f. Eks. Jurisprudentiae Romanae libri duo ad
leges methodi Rameae conformati et tabellis
illustrati
(1586 og senere Udgaver), i ingen
Henseende hæver sig over det almindelige, har han
ved sine dybtgaaende og skarpsindige
Undersøgelser om Suverænitetens Væsen i sit
berømte Skrift Politica methodice digesta et
exemplis sacris et profanis illustrala: cui in fine
adjuncta est Oratio panegyrica de utililate
necessitate et antiquitate scholarum
(1603 og senere
Udg.) brudt ny Baner i Statsretsfilosofien — uden
A.’s Værk som Forudsætning kan Rousseau’s
Statslære ikke fuldt forstaas. Mærkelig nok
blegnede Erindringen om A. og hans Daad
forholdsvis hurtig. I lange Tider var hans Navn
næsten glemt. Da kastede den udmærkede
Germanist Otto Gierke ny Glans over A.’s
Gerning ved sit fortrinlige Arbejde: »J. A. und die
Entwicklung der naturrechtlichen Staatstheorien.
Zugleich ein Beitrag zur Geschichte der
Rechtssystematik« (Breslau 1880, 2. Udg. 1902), paa
samme Tid som R. Stintzing i »Geschichte
der Deutschen Rechtswissenschaft«, I (München
og Leipzig 1880), Side 468—77, gav en mere
alm. Vurdering af A.’s Stilling i Litteraturhistorien.
Af dansk Litt. om A. fremhæves Høffding’s
Skildring i »Den nyere Filosofis
Historie«, 2. Udg. 1904, I, S. 43 ff.
Fz. D.

Altichiero da Zevio [alti↱kiæro-da-↱tsevio],
ital. Maler fra 14. Aarh., virkede i Verona og
Padua, d. c. 1385. I Verona malede han bl. m.
a. til Scaliger’s Palads det i sin Tid højt
skattede, nu forsvundne »Jerusalems Erobring«. I
Padua udførte han sammen med sin Lærling
Jacopo Avanzi »Korsfæstelsen«, Freskerne i San
Felice-Kapellet (Scener af den hellige Jakob’s
Liv) og i San Giorgio, hvor bl. a. Skt
Georgs-Legenden er fremstillet. I disse betydelige
Værker brydes paa en ejendommelig Maade
Trangen til dramatisk Liv og trofast Naturiagttagelse
med den fra den ældre Kunst nedarvede
Stivhed. Under Paavirkning fra Giotto bliver A.
Grundlæggeren af den gammelveronesiske
Malerskole. (Litt.: P. Schubring, »A. und
seine Schule« [Leipzig 1898]).
A. Hk.

Altieri [al↱tiæri], fornem rom. Familie, der i
17. og 18. Aarh. hørte til de ledende i
Kirkestaten. Emilio Lorenzo A. blev Pave 1670
under Navn af Clemens X. Den egentlige
Familie A. uddøde med ham 1676, men nogle
fjernere Slægtninge antog Navnet og arvede
Ejendommene. Til disse ny A. hørte adskillige
Kardinaler, af hvilke den mest kendte er
Ludovico A. (1805—67), der var meget afholdt af
Pius IX og en af dem, der drev ham mest i
reaktionær Retning. Hans Had til de liberale
Bevægelser traadte især stærkt frem, da han
1849, efter at det verdslige Pavedømme var
genoprettet, en Tid regerede i Pius IX’s Navn,
indtil denne selv var kommet tilbage til Rom.
J. L.

Altimeter (af lat. altus, høj, og gr. μέτρον,
Maal), Redskab til Højdemaaling; Altimetri,
Højdemaaling.

Altinget [↱al-] (alþingi, ogsaa alþing),
den islandske lovgivende, i den ældre Tid ogsaa
dømmende, Forsamling. I Slutn. af Islands
Bebyggelsestid rejste Landnamsmanden Ulfljótr
over til Norge for at udarbejde de første fælles
Love for Nybyggerne paa Island. De Love,
han medbragte omtr. 927, fik Navn af ham selv
(Ulfljótsloven) og var for det meste
affattede efter Gulatingsloven, som den var den
Gang, ell. efter de Raad, som Þorleifr Hördakárason
den Vise gav om, hvor der skulde
tilføjes ell. udelades ell. forandres noget. A.
blev da stiftet efter Ulfljót’s og alle Beboernes
Vedtagelse. Forinden A.’s Oprettelse undersøgte
Grimr geitskör, Ulfljót’s Fostbroder, efter
hans Bestemmelse hele Island og valgte Plads
til Tinget i en for sin vilde Naturskønhed
bekendt Egn i det sydvestlige Island. Tingstedet
fik Navnet þingvöllr, oftere brugt i
Flertalsformen þingvellir. (ɔ: Tingsletterne); her
holdtes A. aarlig. En konfiskeret Landejendom
der i Nærheden blev lagt ud til A.’s Afbenyttelse.

999 blev det vedtaget, at A. skulde begynde den
første Dag (Torsdagen) i den 11. Sommeruge,
altsaa tidligst den 18., senest den 24. Juni,
men indtil den Tid var det begyndt en Uge før.
Det varede 2 Uger, og Forhandlingerne førtes
sædvanlig under aaben Himmel. Forsædet paa
A. førtes af Lovsigemanden (lögsögumaðr),
der valgtes for 3 Aar ad Gangen. Han skulde
hvert Aar ved Tingets Begyndelse foredrage
Tingsordningen, indeholdende navnlig
Procesreglerne; den øvrige gældende Lovgivning skulde
han foredrage i Løbet af de 3 Aar. Fra
Lovklippen (lögberg) kundgjorde han ny, af
Lovretten vedtagne Love, Benaadninger o. s. v.
Den lovgivende Magt var hos Lovretten
(lögrétta), der opr. bestod af 36
stemmeberettigede Goder (ɔ: Indehaverne af de
saakaldte »fuldstændige og gamle Godedømmer«) og
vistnok 72 raadgivende Bisiddere, men ved
Loven af omtr. 963 anerkendtes det fjerde Tinglag
paa Nordlandet, saa at Godernes Antal blev
39 (i hvert Tinglag var der 3 Godedømmer).
Dette førte til, at Lovretten kom til at
bestaa af 39 Goder og 9 tiltagne Mænd, 3
fra hver af de andre Fjerdinger, tilsammen 48
stemmeberettigede Medlemmer foruden
Lovsigemanden og de to Biskopper efter Bispedømmernes
Oprettelse. Da hver af de 48 Lovrettemænd
valgte 2 Bisiddere, blev deres Antal nu 96.

Den dømmende Myndighed synes allerede
ved A.’s Oprettelse at have været adskilt fra den
lovgivende og have været lagt i Hænderne paa
en særskilt Altingsdomstol (alþingisdómr),
bestaaende af 36 Dommere med dømmende
Myndighed for hele Landet. Ved Loven af omtr.
963 deltes Landet i 4 Fjerdinger, og
Altingsdomstolen blev snart derefter afløst af 4
Fjerdingsdomstole (fjórðungsdómr), hver paa
9 Medlemmer. Hertil kom omtr. 1005 den
saakaldte Femterret ell. femte Domstol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free