Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Altæarod, Radix Althaeae, af Althaea officinalis, toaarige Planters Rødder - Altæasaft, hvid Brystsaft (Syrupus Althaeae), et vandigt Udtræk af Altæarod - Altötting, Flække i Bayern, 85 km NØ. f. Munchen - Aluchiharpiks, Timpi - Aludèlovne anvendes i Spanien til Udvinding af Kviksølv - Alùk, en 510 m høj Ø paa Grønlands Østkyst - Alùmen, se Alun - Alumiàn, et Mineral - Alùmina, Lerjord, se Aluminiumoxyd - Aluminàter, Salte, i hvilke Aluminiumhydroxyd optræder som Syre (se Aluminium-hydroxyd) - Aluminia. 1863 anlagdes paa Kristianshavn Fajancefabrikken »Aluminia«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsdag sad 1911 28 Medlemmer af Forbundet.
Dets første Formand var Professor Ernst Hasse
i Leipzig (1894—1908), og dets Medlemsantal
steg fra 12000 i 1897 til 22000 5 Aar efter. Under
dets Paavirkning fremkom 1896 den tyske
»Flottenverein«, og dets Ledere spiller ligeledes
en stor Rolle inden for »den alm. Forening for
Tyskheden i Udlandet«, hvis videnskabelige
Tidsskr. er »Deutsche Erde«, siden 1902 udg.
af Prof. Langhans i Gotha i udpræget altysk
Aand. Det yderligste Udtryk for hele Retningen
er dog fremkommet i »Sprogforeningen«’s Organ
»Heimdall« med det staaende Titelmotto: »Fra
Skagen til Adria, fra Boulogne til Narva, fra
Besançon til Sortehavet« — mindre kan ikke
gøre det!
Foruden en Del Flyveskrifter har de udgivet
en Række Skrifter (»Der Kampf um das Deutschtum«,
siden 1898) om Tyskernes Sammenstød
med andre Folkeslag i Europa og om deres
Stilling i de oversøiske Lande. I Østerrig har
en a. Bevægelse gjort sig gældende, med
Schönerer som Leder, for at bekæmpe de slaviske
Stammer (Tschecher og Slovener) og for at
kræve de Landskaber, som tidligere var tyske
Forbundslande, paa ny knyttede til det tyske
Rige. (Litt.: H. Grell, »Der alldeutsche
Verband« [1908]; »Handbuch des alldeutschen
Verbands« [Leipzig 1911]; J. A. F. Régamey,
L’Allemagne à cheval [Paris 1907, oversat af
B. Heiberg under Navnet »Tyskland som Nabo«,
1911]; R. G. Usher, »Pangermanism« [London
1912]; G. Schütte, »Altyske Anneksionslærdomme«
[1909] samt »Pangermanism and Denmark« [1913]).
E. E.
Altæarod, Radix Althaeae, af Althaea
officinalis, toaarige Planters Rødder, der graves op
om Efteraaret, hvorefter de befries for
Korklaget ved Skrælning og tørres. Det er indtil
2 cm tykke, melede, hvide ell. gullighvide
Rødder med furet Yderflade, der er laadden af
opflossede Bastbundter og forsynet med brunlige
Ar efter Siderødder. Brudet er trævlet i Barken,
kornet i Veddet. A. smager slimet-sødligt, den
indeholder Stivelse og Slim, c. 35 % af hver,
desuden Sukker, Asparagin m. m. Som bedst
anses bayersk, belgisk og fransk A., der
hidrører fra dyrkede Planter; en ringere Kvalitet
er Rødderne af vildtvoksende Planter (Italien,
til Dels Ungarn). Et af de tidligst kendte
Lægemidler; den anvendes som Bestanddel af
Urteblandinger (Brystte o. a.), ell. i vandigt Udtræk,
Altæasaft er et saadant, tilsat Sukker. A.
kommer desuden i Handelen, skaaret i Form af
Terninger og som ganske tynde, uskrællede Rødder,
Radix Althaeae nativa, der anvendes til
Veterinærbrug.
B. G.
Altæasaft, hvid Brystsaft (Syrupus Althaeae),
et vandigt Udtræk af Altæarod, tilsat Sukker.
Altötting, Flække i Bayern, 85 km NØ. f.
München, ved Floden Mürn og ved
Mühldorf-Burghausen-Jernbanen, har 8 Kirker og
Kapeller og er et gammelt og meget besøgt
Valfartssted (»det tyske Loreto«), p. Gr. a. et
berømt, fra 8. Aarh. stammende Mariebillede i det
hellige Kapel, hvor ogsaa nogle bayerske
Fyrsters Hjerter opbevares i Sølvkapsler. I
Peter-Pauls-Kapellet er Tilly’s Grav. A. har (1905)
5060 Indb. og driver Jernstøberi og Maskinbygning.
G. Ht.
Aluchiharpiks [a↱lu∫i], Timpi, er en skør,
udvendig lys, indvendig sort, marmoreret
Harpiks af bitter, aromatisk Smag; den antages at
stamme fra Wintera aromatica fra Madagaskar.
K. M.
Aludelovne anvendes i Spanien til Udvinding
af Kviksølv. Ristningen af Svovlkviksølvet
(Cinnober) foregaar i en Skaktovn, hvorfra
Blandingen af Svovlsyrling og Kviksølvdamp
stryger igennem de som Kondensationsapparat
tjenende 6 Rækker af Aludeler, d. v. s. tendannede
Lerbeholdere med Huller i Spidserne, som, ved
at stadig den enes Spids er stukket ind i den
næstfølgende, er forbundne med hinanden til
et sammenhængende Rør; paa den nedad
vendende Del, Bugen, af hver Aludel er anbragt
et lille Hul, gennem hvilket det fortættede
Kviksølv løber ned og samler sig i den Rende,
i hvilken Aludelstrengen ligger. A., der har
været i Brug i Spanien i omtr. halvtredie
hundrede Aar, afløses nu efterhaanden af mere
rationelt indrettede Ovne.
Carl J.
Aluk [a↱£ukr], en 510 m høj Ø paa Grønlands
Østkyst, 60° 0,8′ n. Br. Paa denne Ø holdtes i
gamle Dage et aarligt Marked imellem
Østgrønlænderne og Grønlænderne paa den sydlige
Del af Vestkysten, der indfandt sig her om
Sommeren for at fange Klapmydser.
G. F. H.
Alumen, se Alun.
Alumian, et Mineral, Al2SO6; finkornede
Aggregater af lys Farve, der forekommer i
Lerskifer i Serra Almagrera i Spanien.
O. B. B.
Alumina, Lerjord, se Aluminiumoxyd.
Aluminater, Salte, i hvilke Aluminiumhydroxyd
optræder som Syre (se Aluminiumhydroxyd).
Aluminia. 1863 anlagdes paa Kristianshavn
Fajancefabrikken »Aluminia« af August Schiøtz.
Forholdene var kun smaa, og da Grundlæggeren
kort efter døde, førte Fabrikken i nogle Aar en
beskeden Tilværelse, indtil 1868 cand. polyt.
Philip Schou traadte til. Allerede Aaret efter
flyttedes Fabrikken til Smallegade paa
Frederiksberg, hvor den nu er, og udvidedes
betydelig. Afsætningen gik nu stærkt frem, saa at
ny Udvidelser nødvendiggjordes, og 1872
overgik Fabrikken til et Aktieselskab — med Kapital
800000 Kr. — hvis administrerende Direktør
Ph. Schou blev. Fabrikatet, som var Brugsgenstande
af Fajance, der fremstilledes efter eng.
Mønster, afsattes næsten udelukkende i
Danmark. 1882 købte Aktieselskabet den gamle kgl.
Porcelænsfabrik paa Købmagergade. Samtidig
udvidedes Aktiekapitalen til 1200000 Kr., og
Porcelænsfabrikken flyttedes ud paa
Fajancefabrikkens Grund i store, ny, tidssvarende
Bygninger. Medens den »gamle Fabriks« Traditioner
stadig opretholdtes, arbejdedes der ivrig paa at
bryde det »danske Porcelæn« ny Baner og at
gøre det kendt og søgt ogsaa i Udlandet, og
dette lykkedes saa godt, at Fabrikken — efter
at have faaet tilkendt Grand Prix paa
Udstillingen i Paris 1889 — snart fik sit eget Udsalg
i denne By og desuden et stort Depot i
New-York, samtidig med at dens Varer forhandledes
i London og andre Steder. Særkendet for dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
