Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Aluminium (af Alumen = Alun) et til Metallernes Gruppe hørende Grundstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A.’s Historie. Til Trods for, at A. saaledes
er det mest udbredte af alle Metaller, har det
dog været ganske ualmindelig vanskeligt at faa
det fremstillet i fri Tilstand saa let og saa
billigt, at det har kunnet faa nogen større teknisk
Betydning. Aarsagen hertil er, at det binder
Ilt med en saa overordentlig stor Styrke, at
en Reducering af Iltet med Kul, der jo er
den Metode, hvorved de fleste Metaller udvindes,
her er ganske udelukket. Først da man ved
forrige Aarhundredes Begyndelse ved Elektrolyse
fik fremstillet Natrium og Kalium i fri,
metallisk Tilstand, fik man saa stærke
Reduktionsmidler i Hænde, at en Renfremstilling af
A. var muliggjort, og efter fl. mere ell. mindre
mislykkede Forsøg paa at løse Opgaven,
hvoriblandt særlig maa nævnes Ørsted’s, idet han
naaede til at fremstille et A.-Amalgam, lykkedes
det endelig 1827 Wöhler ved Sammensmeltning
af det af Ørsted først fremstillede
Aluminiumklorid med Kalium at udvinde A. som et graat
Pulver. Et Skridt videre kom man først 1845,
da Wöhler fremstillede det i kompakt Form:
ved at lade Dampe af Kloraluminium stryge hen
over opvarmet Kalium dannedes der nogle smaa
sølvglinsende Kugler, ved det opr. Forsøg dog
i alt kun 5 med en samlet Vægt af 66 mg. Denne
Metode var kun en rent laboratoriemæssig og
egnede sig ikke til at overføres til Praksis; A.’s
tekniske Historie begynder først med Henri de
Sainte-Claire Deville’s Arbejder fra 1854; de
udførtes navnlig paa Napoleon III’s Initiativ, idet
han mente, at dette »Sølv, udvundet af Ler«,
vilde egne sig særlig godt til militært Brug, til
Hjelme, Kyradser o. l. 1855 byggedes A.-Fabrikken
i Javelle, og samme Aar fremvistes A. paa
Udstillingen i Paris. En af de første Brugsgenstande
af A. var en Rangle, som af Deville blev
foræret Kejserprinsen; det fortælles her i
Landet, at Frederik VII har haft en
Aluminiumshjelm, der betragtedes som en stor
Mærkværdighed. Deville’s Arbejdsmaade bestod deri, at
han i St. f. Kalium anvendte det langt billigere
Natrium, og at han som A.-Forbindelse
benyttede et Dobbeltsalt af A.-Klorid og
Natriumklorid, der havde den Fordel at være mindre
hygroskopisk end det rene A.-Klorid; endvidere
foretog han Reduktionsprocessen i en Flammeovn.
Prisen paa A., som, da Deville paabegyndte
sin Fabrikation, siges at have været 2600 frc.
pr. kg, sank allerede 1856 til 375 frc; den var
— da der til Fremstillingen af 1 kg A. medgik
mere end 3 kg Natrium — naturligvis i første
Række afhængig af Prisen paa dette Stof, og en
stor Del af Deville’s Bestræbelser blev nu i de
flg. Aar rettede paa at fremstille Natrium
billigere end før; dette lykkedes ogsaa godt, og
1858 var Prisen paa A. allerede nede paa 125
frc. I størst Stil blev denne Form for
A.-Fremstilling vel nok i de flg. Aar gennemført af
Castner, der paa sin Fabrik i Oldburg ved at
fremstille Natrium ved Reduktion af Natriumhydroxyd
med Jernkarbid kunde fremstille dette
ved lavere Temperaturer og derfor billigere end
Deville; endvidere indførte han at smelte
Dobbeltsaltet af Aluminiumklorid og Natriumklorid
sammen med Kryolit. I Midten af 1880’erne
kunde der her fremstilles 1 1/2 t A. daglig, men
Forbruget svarede rigtignok langtfra til en
saa stor Produktion. En virkelig stor Udvidelse
af Aluminiumfabrikationen muliggjordes dog
først, da en mere udstrakt Anvendelse af
Elektriciteten i den kem. Industri var blevet
muliggjort af Dynamomaskinens Opfindelse;
Elektrolyse af smeltede Aluminiumforbindelser udførtes
først i stor Stil af Cawler, der dog ikke
fremstillede et rent A., men derimod direkte en
A.-Kobber-Legering; rent A. fremstilledes derimod
ad denne Vej af Hall i Amerika og Hérault i
Europa, begge omkr. 1890. Efterhaanden som
Elektricitetsprisen er faldet med den stigende
Udnyttelse af Vandfaldene, har A.-Fabrikationen
udviklet sig stærkere og stærkere; medens 1888
Verdensproduktionen næppe oversteg 100 t, var
den i 1910 over 100000 t, og medens Prisen 1890
endnu var 35 frc., var den faa Aar efter allerede
sunket til 6 frc., og har i de sidste Aar holdt
sig omkr. 2—3 frc. pr. kg.
A.’s Fremstilling. Denne, der nu altid
sker ad elektrolytisk Vej, udføres ved i et
smeltet Bad af Kryolit at opløse A.-Ilte og derpaa
ved Kulpoler at sende en elektrisk Strøm af stor
Styrke gennem Badet. A.-Iltet vil herved spaltes
i Ilt, der forbinder sig med Kulanoden til
Kulilte, og i frit A., der i smeltet Tilstand samler
sig ved Beholderens Bund. Den elektriske Strøm
tjener baade til at holde Badet smeltet og til at
udføre Elektrolysen.
Aluminiumiltet — ogsaa med et noget
forvirrende Navn kaldet »Lerjord« —, der anvendes
hertil, fremstilles altid af Bauxit. Bauxiten
males fint, blandes med kalcineret Soda og
opvarmes i en Flammeovn til lys Rødglødhede;
en Smeltning maa dog ikke finde Sted. Det
dannede Natriumaluminat udtrækkes med Vand,
og af den vandige Opløsning udfældes ved
Tilledning af Kulsyre Aluminiumhydroxyd, der
afvandes ved Glødning. I de senere Aar anvendes
meget Bayer’s Metode, hvor Bauxiten koges
under højt Tryk med Natronlud i Autoklaver,
og den dannede Natriumaluminatopløsning ved
længere Tids Omrøring under Tilsætning af
noget fast Hydrat bringes til at udskille største
Delen af sit A.-Indhold i fast Form som
A.-Hydroxyd, der frafiltreres og glødes. Det er for
Renheden af det A., der skal fremstilles, af den
største Bet., at den anvendte Lerjord er ganske
ren, navnlig maa Kiselsyre og Jern, kun være til
Stede i ganske smaa Mængder (højst 0,3 %
Kiselsyre og 0,1 % Jern).
Kryoliten, der jo som før nævnt er et
Dobbeltsalt af A.-Fluorid og Natriumfluorid, tjener
under A.-Fremstillingen kun som et
»Opløsningsmiddel« for Lerjorden, deltager egl. ikke
i Processen og forbruges derfor kun p. Gr. a.
sekundære Processer og Svind. Den maa efter
Brydningen underkastes en meget nøjagtig
Sortering for at befries for de for A.-Fremstillingen
mest skadelige Indblandinger, mest Kiselsyre og
Jernkarbonat. P. Gr. a. den noget lavere Pris
anvendes som Erstatning for den naturlige i
nogen Udstrækning ogsaa kunstig fremstillet Kryolit.
Som Eksempel paa et af de talrige Apparater,
der er foreslaaede til at udføre A.-Fremstillingen
med, kan nævnes Héroult’s Ovn. Denne
bestaar yderst af en Kasse a af Jernplader ell. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
