Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 592 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Aluminium (af Alumen = Alun) et til Metallernes Gruppe hørende Grundstof

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Støbejern, i hvilken der er anbragt en tyk
Beklædning A af faststampet Kulpulver, udrørt med
Tjære e. l. kulholdige Stoffer; Stampningen lettes
meget, naar der inden i Jernkassen anbringes en
Form, der lader et Rum frit af det ønskede
Kullags Tykkelse; naar Stampningen er
tilendebragt, tændes en Kulild inde i Rummet, hvorved
Kulmassen brændes haard. Jernkassen forbindes
ved Kobberstifter a¹ med Dynamoens negative
Pol, og Kullaget vil altsaa under Elektrolysen
komme til at danne Katoden; for at Strømmen
let og sikkert kan ledes fra Jernkassen ind
i Kulfodringen, er Jernblikket forsynet med
talrige Jernhakker, der rager ind i Kullet. I enkelte
Tilfælde omgives Jernkassen, for at opnaa en
bedre Varmeisolation, med en anden, noget
større Jernbeholder, og Mellemrummet mellem
dem pakkes fast med Trækulspulver.

Anoden B bestaar af en Række svære
Kulplader b, som kan hæves og sænkes, idet de
holdes sammen af et Hovedstykke g, i hvis Øje
e en Kæde kan anbringes. Ved h sættes de i
Forbindelse med Dynamomaskinens positive
Pol. Foroven er Ovnen lukket med Grafitplader
k, i hvilke der er anbragt foruden et større Hul
til Anoden nogle Ladeaabninger n, som tillige
tjener til Bortledning af de under Elektrolysen
udviklede Luftarter; de kan lukkes med Laag o,
forsynede med Haandtag o².

Naar Arbejdet med Ovnen skal til at begynde,
sænker man Anoden ned, til Kulstængerne rører
Bunden; ved nu at løfte dem lidt, dannes en
stærk Lysbue, og ved dennes Varme smeltes noget
tilført Kryolit; man hæver nu Anoden højere og
højere op, og tilsætter lidt efter lidt saa meget
Kryolit og Lerjord, at Ovnen er fyldt dermed til
den rette Højde. Smeltemassens Temperatur er
omtr. 800°; ved denne Varmegrad kan Kryolit
opløse omtr. 20 % A.-Ilte. Der udskiller sig nu
A. i smeltet Tilstand, da nemlig dets
Smeltepunkt allerede ligger ved c. 670°; samtidig
udskilles ved Anoden den tilsvarende Iltmængde,
der til Dels vil reagere med dennes Kul under
Dannelse af Kulilte. Den forbrugte Lerjord maa
stadig erstattes, da Badets Indhold deraf maa
være et ret bestemt, for at hele Elektrolysen skal
forløbe tilfredsstillende; sættes der for meget
til, vil det størkne, sættes der for lidt Lerjord
til, bliver Modstanden mod Strømmen for stor.
Badspændingen er i Reglen c. 5 Volt; som oftest
er det fordelagtigst at skyde flere Bade ind i
Række efter hinanden, da den elektriske Energi
herved udnyttes mest økonomisk. Med visse
Mellemrum tappes det smeltede A. ud, ved at
Kulstangen c fjernes fra Taphullet.

Længdesnit. Tværsnit. Héroults Ovn.

De fleste Steder, hvor Aluminiumfremstilling
finder Sted, vil det anvendte Apparatur ikke i
Hovedtrækkene adskille sig meget fra det her
beskrevne. Den største A.-Fabrikant er
Aluminium Co. of America, hvis Værker ved Niagara
Falls og ved Massena, N. Y., anvender over 85000
H. K. dertil. I Europa disponerer »Aluminiumindustrie,
Actiengesellschaft« paa sine Fabrikker,
hovedsagelig i Schweiz, over c. 60000 H. K. Alt
i alt anvendtes 1907 over 300000 H. K. til
A.-Fremstilling. Der har lige til de sidste Aar
hersket stor Uro paa A.-Markedet, vel nærmest
grundet paa, at Forbruget har haft noget svært
ved at følge med Produktionsstigningen; i de
allersidste Aar har dette dog bedret sig noget,
og samtidig stiger Produktionen.

A.’s Egenskaber og Anvendelse.
Det i Handelen gaaende A. er i Reglen ret rent.
Til mange Anvendelser er det nødvendigt, at det
indeholder over 99 % rent A. Af Urenheder findes
i Reglen i størst Mængde Silicum og Jern,
endvidere findes altid Kulstof og Kobber, ofte
Natrium, hvilket sidste til mange Anvendelser har
en særlig skadelig Virkning.

A. er et hvidt Metal, noget mere blaaligt end
Sølv, jo urenere det er, des mere blaaligt er dets
Stik. Dets Vægtfylde er i Forhold til de andre
i Teknikken anvendte Metallers paafaldende lav;
den er i nogen Grad afhængig af de mekaniske
Behandlinger, Metallet har været underkastet;
ved 22° har støbt A. en Vægtfylde af 2,64, det
hamrede 2,68 og udtrukket til Traad 2,70. Det
bliver ikke magnetisk, og det leder den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>