Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Aluminiumoxyd, Aluminiumilte, Lerjord - Alumlniumoxydhydrat, se Aluminium-hydroxyd - Aluminiumrhodanid, Rhodanaluminium, anvendes i Tøjtrykkeriet. - Aluminiumsalte, Lerjordsalte, opstaar, idet 1 Atom Aluminium erstatter 3 Brintatomer i Syrerne - Aluminiumsilikater, Lerjordsilikater - Aluminiumstryk, d.s.s. Algrafi - Aluminiumsulfat, se Alun - Aluminiumsulfid, Svovlaluminium - Alumne (lat. alumnus af àlere, nære). Plejesøn, Fostersøn - Alumnol, bruges i Medicinen som antiseptisk Middel - Alun (lat. Alumen, Kali alun), er et Dobbeltsalt af Aluminiumsulfat og Kaliumsulfat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaliumpyrosulfat. Ved Smeltning af det amorfe A. med
Blyilte i en hessisk Digel ved lys Rødglødhede
dannes først Blyaluminat, PbO.Al2O3, der af
Kiselsyren i Diglen sønderdeles, saaledes at der
udskilles A. i smukke Krystaller, der ganske
ligner de i Naturen forekommende; sætter man
i Beg. lidt Kaliumbikromat til Blandingen,
antager de udskilte Krystaller Rubinens røde
Farve; tilsættes derimod Koboltilte, antager de
Safirens blaa Farve. De nævnte Ædelstene
lader sig saavel paa denne Maade som ved
Smeltning af A. i Knaldgasflammen under
særlige Betingelser fremstille ved Kunst.
O. C.
Aluminiumoxydhydrat, se Aluminiumhydroxyd.
Aluminiumrhodanid, Rhodanaluminium,
Al(CNS)3, faas ved Behandling af Aluminiumsulfat
med Rhodanbarium og anvendes i Tøjtrykkeriet.
Aluminiumsalte, Lerjordsalte, opstaar,
idet 1 Atom Aluminium erstatter 3 Brintatomer
i Syrerne. De er farveløse, med Undtagelse af
Haloidsaltene ikke flygtige, hovedsagelig
opløselige i Vand. De opløselige A. har en stærkt
sammensnerpende Smag, rødner Lakmus og
virker paa Jern og Zink næsten som fortyndede
Syrer. Ved Glødning mister de deres Syre. De
uopløselige A. er oftest opløselige i Saltsyre;
Aluminiumsaltenes Opløsninger kan opløse
Aluminiumhydroxyd og danne basiske Salte; disse
udskiller sig ogsaa ved Opvarmning af mange
neutrale A.’s Opløsninger ell. ved Indvirkning
af Trævlestoffer paa disse. De neutrale A.
danner hyppigt Dobbeltsalte (f. Eks. Dobbeltsilikater,
Aluner). I deres Opløsninger giver
Alkalierne et Bundfald af Aluminiumhydroxyd, der
opløses i Overskud af Alkali og atter fældes af
denne Opløsning ved Salmiak. Ammoniak
fælder ligeledes Aluminiumhydroxyd af
Aluminiumsalte, men opløser det ikke. Ogsaa
Alkalikarbonater og Svovlammonium fælder
Aluminiumhydroxyd af Aluminiumsalte; er der tillige
Fosforsyre til Stede, fældes denne i Forbindelse
med Aluminium.
O. C.
Aluminiumsilikater, Lerjordsilikater,
Vandfrit A., Al2O3.SiO2, findes i Naturen som
Andalusit og Disthen. Dobbeltsilikater
af Aluminium og andre Metaller forekommer i
Naturen i største Mangfoldighed og udgør
Hovedbestanddelen af den faste Jordskorpe. Som
Forvitringsprodukt af et af disse Dobbeltsilikater,
nemlig af Feldspat, findes i Naturen Kaolin
ell. Porcelænsjord, Al2O3.2SiO2.2H2O.
Til Aluminiumdobbeltsilikaterne hører ogsaa det
svovlnatriumholdige Natrium-Aluminiumsilikat,
der benævnes Lasursten ell. Ultramarin.
Se i øvrigt Kiselsyre og Ler.
O. C.
Aluminiumstryk, d. s. s. Algrafi.
Aluminiumsulfat, se Alun.
Aluminiumsulfid, Svovlaluminium,
Al2S3, kan ikke dannes ved Fældning af et
Aluminiumsalt med Svovlammonium, da herved
fældes Aluminiumhydroxyd, men fremstilles ad
den tørre Vej ved Ophedning af Aluminiumoxyd
i Svovlkulstofdamp og faas herved som en
glasagtig, gullighvid Masse, der sønderdeles af Vand
ell. fugtig Luft under Dannelse af Aluminiumhydroxyd
og Svovlbrinte. Ved Sammensmeltning
af Aluminium med Svovl ved Rødglødhede faas
det som en mørk Masse, der ved Polering
antager Metalglans.
O. C.
Alumne (lat. alumnus af àlere, nære).
Plejesøn, Fostersøn; bruges særlig om Beboerne af
visse Stiftelser (i Danmark, f. Eks. Borch’s og
Elers’ Kollegier), der nyder de i disses Fundatser
bestemte Goder. — Alumnàt kaldes i
Tyskland særlig en højere Undervisningsanstalt, hvor
Eleverne har fri Bolig, Kost og Undervisning
(f. Eks. de højt ansete »sachsiske Fyrsteskoler«).
Alumnol, [C10H5OH(SO3)2]3Al2, er
Lerjordsaltet af β-Naftol-Disulfonsyre. Det er et hvidt
ell. svagt rødligt Pulver, der let opløses i Vand.
Denne Opløsning har sur Reaktion og viser blaa
Fluorescens. Det bruges i Medicinen som
antiseptisk Middel i Opløsninger paa 0,1—3 %.
E. K.
Alun [↱a-] (lat. Alumen, Kalialun), Al2(SO4)3,
K2SO4, 24H2O ell. AlK(SO4)2+12H2O, er et
Dobbeltsalt af Aluminiumsulfat og Kaliumsulfat, der
krystalliserer i veludviklede, store, regulære
Oktaedre, og er Repræsentant for hele den Klasse
Forbindelser, der med et fælles Navn betegnes
A., i hvilken Aluminium kan erstattes af Jern
(Ferrioxyd) ell. Krom (Kromoxyd), Kalium af
Natrium, Ammonium, Rubidium, Cæsium o. s. v.,
f. Eks. Jern-Ammoniakalun, Fe2(SO4)3, Am2SO4,
24H2O, Kromalun, Cr2(SO4)3, K2SO4, 24H2O.
— Af alle disse A. er Kalialun den vigtigste. Denne
findes sjælden i Naturen, hyppigst blandet med
Aluminiumsulfat som Forvitringsprodukt paa
Alunskifer, og i vulkanske Egne paa Stenarter,
der indeholder Aluminium og Kalium, og som er
udsatte for Indvirkningen af den Svovlsyrling,
der paa saadanne Steder udstrømmer af Jorden.
Den A., der kommer i Handelen, er altid kunstig
fremstillet. Til denne Fremstilling har man
anvendt saadanne naturlig forekommende
Produkter, der indeholder de til Alundannelsen
nødvendige Stoffer; ofte behøver en forvitret Lava
kun at udludes for straks at give en Alunopløsning
(Neapel). Alunsten ell. Alunit giver
efter Ophedning til 500—800°, Henliggen i Luften
under jævnlig Befugtning og derpaa følgende
Udludning med Vand en Alunopløsning, der
ved forsigtig Inddampning giver Alunkrystaller
(saakaldt kubisk ell. romersk A.); den
paa denne Maade fremstillede A. var tidligere
højt skattet p. Gr. a. sin Renhed; den romerske
A. er ofte rødlig farvet, p. Gr. a. et Indhold af
Jernoxyd, der bliver uopløst tilbage, naar den
opløses i Vand. Af større Bet. for Fremstillingen
af A. har Alunskifer og Alunjord
tidligere været. Den førstnævnte er en af Svovlkis
gennemtrængt kulholdig Lerskifer ell. Skiferler,
den sidstnævnte er et med Svovlkis gennemtrængt
lerholdigt Brunkul ell. en med Svovlkis og
Bitumen blandet Ler. Man lod disse Skifer- ell.
Jordarter forvitre i Hobe, hvorved Svovlkisen
iltes under Dannelse af fri Svovlsyre og
Ferrisulfat. Det sidstnævnte optager Ilt af Luften
og omdannes herved til basisk Ferrisulfat. Den
fri Svovlsyre sønderdeler Aluminiumsilikatet
(Ler) og danner Aluminiumsulfat. Undertiden
maa dog Skiferen ell. Alunjorden ristes, for at
denne Proces kan finde St. — Disse Processer
foretages i de saakaldte Alunværker, i
hvilke man endnu (i Belgien) undertiden
anvender den Svovlsyrling, der frigøres ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
