Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Alun, koncentreret (opløselig A. ell. kalifri Alunkager) - Alun, porøs, benyttes i Papirfabrikationen - Aluner, Dobbeltsalte, der ere sammensatte analogt med den almindelige Alun og har den samme Krystalform - Alunit (Alunsten), et Mineral - Alunjord, kaldes en Aflejring ... der sammen med Lerets Kali og Lerjord giver Alun - Alunmel, se Alun - Alunno, se Niccolo di Liberatore - Alunogen, et Mineral - Alunskifer er en kulsort, bituminøs Lerskifer - Alunspat, d.s.s. Alunit - Alunsten, se Alunit - Aluta, ung., Biflod til Donau, udspringer i Østkarpaterne - Alv, Mandsnavn, og Sammensætninger paa Alv, se Alf og Alfer - Alvaneu, Badested i Kanton Graubunden i Schweiz - Alvarado, Pedrode, en af de spanske Erobrere, der lagde Grunden til Spaniens Herredømme i Amerika; d. 1541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værdifuldere til alle Anvendelser, som Indholdet
af Aluminiumilte er større. Til Fremstillingen
anvendes Ler, der er saa frit for Jern som
muligt, og først og fremmest det ved Fremstillingen
af Soda af Kryolit som Biprodukt indvundne
Aluminiumhydroxyd; disse Stoffer udsættes
for Indvirkningen af Svovlsyre paa samme
Maade som ved Tilberedningen af den almindelige
A. For at udskille Jernindholdet, tilsætter
man Ferrocyankalium til den klarede Lud; det
blaa Bundfald, der derved danner sig, kan
udnyttes som Berlinerblaat ell. atter forvandles til
Ferrocyankalium. Den for Jern befriede Lud
inddampes i Blypander, indtil en Draabe
stivner ved Afkøling, hvorpaa den koncentrerede
Vædske hældes i flade Kobber- ell. Blykasser,
i hvilke den ved Afkøling bliver fuldstændig
fast. — Den koncentrerede A. kommer i
Handelen i Form af firkantede, hvide, gennemsigtige
Tavler, der let lader sig gennemskære med en
Kniv.
O. C.
Alun [↱a-], porøs, opløser sig som Følge
af sin ringe Tæthed lettere i Vand end den
koncentrerede A. og egner sig derfor bedre til at
benyttes i Papirfabrikationen (til Fremstilling af
den vegetabilske Lim). Man faar den ved under
Omrøring at tilsætte noget surt kulsurt Natron
til Luden af Aluminiumsulfat i Stivningsøjeblikket.
Den Kulsyre, der derved udvikles, hæver
Massen paa lgn. Maade som ved Bagning af
Brød.
O. C.
Aluner [↱a-], Dobbeltsalte, der ere
sammensatte analogt med den almindelige Alun og har
den samme Krystalform. Den almindelige A. er
et Dobbeltsalt af Aluminiumsulfat og
Kaliumsulfat, Al2(SO4)3,K2SO4,24H2O, og idet Kaliumet i
dette erstattes med Natrium, Lithium, Cæsium,
Rubidium ell. Ammonium, opstaar der
Natronalun, Ammoniakalun o. s. v. I St. f. Aluminium
kan imidlertid ogsaa træde Jern ell. Krom,
hvorved der dannes Jernalun, Kromalun og atter
Kali-, Ammoniak-, Natronjernalun o. s. v. I
daglig Tale forstaar man ved Kali- ell. Ammoniakalun
altid det aluminiumholdige, ved Jern- ell.
Kromalun det jern- ell. kromholdige Dobbeltsalt.
O. C.
Alunit (Alunsten), et Mineral af
Sammensætning K2O,3Al2O3,4SO3,6H2O; optræder mest i
kornede ell. tætte Masser af hvid, rødlig ell.
gullig Farve; Haardheden er omtr. 4. A. opløses
vanskelig i Syrer, men sønderdeles ved
Glødning, efter hvilken der kan udvaskes Alun af
den. Af den Grund brydes A. i stor Mængde,
navnlig ved Tolfa i Nærheden af Rom; dog
forekommer den ogsaa mange andre Steder og
er i Reglen dannet, ved at Trakyt o. lgn.
Stenarter er blevet angrebet af svovlsyrlingholdige
Dampe.
O. B. B.
Alunjord [↱a-] kaldes en Aflejring af meget
fint, stærkt lerholdigt og glimmerholdigt Sand,
der er farvet sort af fint fordelt Kul og tillige
indeholder Svovlkis, ved hvis Forvitring der
dannes Jernvitriol og fri Svovlsyre, der sammen
med Lerets Kali og Lerjord giver Alun. A. findes
især langs Jyllands Østkyst fra Grænsen til
Mariager Fjord og tilhører den øvre Del af
Oligocænetagen af Tertiærformationen. Man har
tidligere, men uden Held, forsøgt at anvende A.
til Fremstilling af Alun.
J. P. R.
Alunmel [↱a-], se Alun.
Alunno, se Niccolo di Liberatore.
Alunogen, et Mineral, Al2(SO4)3,18H2O, der
i Form af traadede Masser dannes ret almindelig
som Udsondring paa Alunskifer m. m. og ved
vulkanske Udbrud.
O. B. B.
Alunskifer [↱a-] er en kulsort, bituminøs
Lerskifer, som indeholder Svovlkis, dels fint
fordelt i hele Massen, dels som større ell. mindre
Krystalgrupper. Navnet hidrører fra, at Skiferen
tidligere har været anvendt til Fabrikation af
Alun. Brændes A., vil der nemlig af Svovlkisen
dannes lidt Svovlsyre, der indvirker paa
Skiferens Indhold af Kali og Lerjord, og udludes
den brændte Skifer i Vand, faar man en
alunholdig Opløsning. Denne Fabrikation lønner sig
dog ikke nutildags; derimod anvendes A. endnu
enkelte Steder (f. Eks. i Vestergötland) som
Brændsel ved Kalkbrænding. I de seneste Aar
har man endvidere gjort Forsøg paa ved
Destillation af A. at udvinde Mineralolie til Brug
i Motorindustrien; man synes dog endnu ikke
at være naaet ud over Forsøgsstadiet. Ved denne
Fabrikation erholdes i øvrigt Ammoniumsulfat
og Svovl som Biprodukter. Ogsaa paa Udvinding
af Cyankalium gøres der for Tiden Forsøg;
herved kan Jern erholdes som Biprodukt. —
A. findes i mindre Udstrækning paa Bornholm,
i Skaane og i det sydlige Norge; i
Mellemsverige (særlig i Vestergötland) er dens
Udbredelse og Mægtighed derimod meget betydelig,
og sandsynligvis vil den her en Gang komme til
at danne Grundlaget for en vigtig Industri. A.
er hyppig meget rig paa Forsteninger, navnlig
Trilobiter; ang. dens geologiske Stilling, se
Kambrisk Formation og Ordovicisk
Formation.
J. P. R.
Alunspat [↱a-], d. s. s. Alunit.
Alunsten [↱a-], se Alunit.
Aluta, Alt, ung. Olt, Biflod til Donau,
udspringer nær Nagy-Hagymás i Østkarpaterne,
løber gennem Transsilvanien, gennembryder i S.
Grænsebjergene i det røde Taarns Pas og
træder ind i Vallakiet, hvor den optager Lotra og
Oltez og efter et Løb paa 556 km lige over for
Nikopoli udmunder i Donaus venstre Bred.
Alv, Mandsnavn, og Sammensætninger paa
Alv, se Alf og Alfer.
Alvaneu [↱alvanå^y], Badested i Kanton
Graubünden i Schweiz, 950 m o. H., i den skovrige
Albula-Dal, omgivet af høje Bjerge. Har en kold,
gipsholdig Svovlkilde, som benyttes til Drikke-
og Badekure. Sæson midt i Juni til midt i
Septbr. Søges særlig af Patienter med
Rheumatisme, Skrofulose, Syfilis, Hudsygdomme.
E. F.
Alvarado [-↱ra.ðå], Pedro de, en af de
spanske Erobrere, der lagde Grunden til
Spaniens Herredømme i Amerika; d. 1541. Han
ledsagede 1518 Grijalva paa dennes Tog til Yucatan
og fulgte 1519 Cortez paa hans Tog mod Meksiko.
Cortez betroede ham fl. vigtige Hverv, saaledes
efterlod han ham som Kommandant i Tenochtitlan
(Meksiko), da han selv drog ned mod
Kysten mod Narvaez. Under Cortez’ Flugt ud af
Hovedstaden var A. Fører for Bagtroppen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
