Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alvarado, Pedrode, en af de spanske Erobrere, der lagde Grunden til Spaniens Herredømme i Amerika; d. 1541 - Alvares, Fernão, kaldet »do Oriente«, portugisisk Digter, f. omtr. 1540 i Goa, d. 1599 - Alvares de Azevedo, Manoel Antonio, døde 1852, Lyriker, Brasilien - Álvarez Catala, Luis, spansk Historie- og Genremaler, (1836-1901) - Alvarez y Cubero, Don José, sp. Billedhugger (1768-1827), »Spaniens Canova« - Alvars, se Parish-Alvars - Alvastra, Sveriges og hele Nordens ældste Cistercienser-Kloster, ved Vetterns østlige Bred - Alvearium (lat.), Bistade; endvidere den ydre Øregang - Alvensleben, Konstantin, preussisk General (1809-92) - Alveolarektasi (lat., gr.), d.s.s. Lunge-emfysem, se Emfysem - Alveoler (lat.) kaldes de Hulheder i Kæberne, hvori Tændernes Rødder er indkilede hos Pattedyrene - alveolær, bruges i Fonetikken - Alv Erlingsson, norsk Jarl, d. 1290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var nær blevet fanget af Aztekerne; han
reddede sig kun ved i fuld Rustning at springe
over en Aabning i den Dæmning, der forbandt
Byen med Fastlandet. Endnu den Dag i Dag
hedder et stort Spring i Meksiko salto de
Alvarado. 1523 drog A. til Mellemamerika, hvor han
grundlagde Guatemala; senere gjorde han et
eventyrligt Tog over Andes til Quito.
Alvares [↱ɑ£vəri∫], Fernão, kaldet »do
Oriente«, portugisisk Digter, f. omtr. 1540 i
Goa, d. 1599. Nogle og tyve Aar gl. kom han
til Portugal; ellers ved man ikke meget om
hans Liv. Han skal være blevet fanget i Slaget
ved Alcázar-Kivir, hvor Kong Sebastian
overvandtes af Maurerne og mistede Livet; senere
drev han Handelsforretninger i Ostindien. A. er
Forfatter til Hyrderomanen Lusitania transformada
(1607), hvis indstrøede Digte er saa gode.
at de næsten kan maale sig med Camões’.
(E. G.). Chr. H.
Alvares de Azevedo [↱ɑ£vəriз-ðə-əzə↱veðu],
Manoel Antonio, hed en ung juridisk
Student, der døde 1852 i en Alder af 21 Aar og trods
sin unge Alder vandt Navn som Brasiliens
betydeligste Lyriker efter Gonçalves Dias. Byron
og den franske Romantik er hans Forbilleder,
og hans rige Begavelse kommer især til Syne
i hans stærkt lidenskabelige, erotiske Digte og
i de Strofer, hvori Dødsanelser udtales, snart
i elegiske Toner, snart med bitter Ironi. Selv
fik han aldrig udgivet nogen Samling, men ved
sin Død forberedte han Udgivelsen af Lyra dos
vinte annos, som er kommet i fl. Oplag.
Faderen, der var Sagfører i Rio de Janeiro, udgav
A.’s Obras 1853; en senere og fuldstændigere
Udgave udkom 1862.
(E. G.). Chr. H.
Álvarez Catāla [↱alvaræþ], Luis, spansk
Historie- og Genremaler, f. 22. Jan. 1836 i
Monasterio del Helmo, d. 4. Oktbr 1901 i
Madrid. Sin første Uddannelse i Kunst fik han
paa det derværende Akademi (Madrazo), senere
i Italien, hvor han vandt sig et Navn ved sit
Historiemaleri »Calpurnia’s (Cæsar’s Hustrus)
Drøm«, som 1862 blev sendt til Udstillingen i
Madrid og købtes af Kongen. Derefter fulgte en
Række Historiebilleder og virtuosmæssig udførte,
livfulde Genrebilleder, der fornemmelig
fremstiller Livet i de højere Samfundskredse. For
sit store Maleri »Filip II’s Trone« fik A. den
store Guldmedaille paa den internationale
Kunstudstilling i Berlin 1891.
A. Hk.
Álvarez y Cubero [↱alvaræþ-i-ku↱wærå], Don
José, sp. Billedhugger (1768—1827), »Spaniens
Canova«. A. fik sin første kunstneriske Undervisning
i Granada, kom derefter paa Akademiet
San Fernando i Madrid, vandt her første
Pris for et Basrelief og rejste 1799 paa et større
Rejsestipendium til Paris og Rom; i førstnævnte
By udførte han (1804) sin smukke Statue »Ganymed«
(kgl. Museum i Madrid). I Rom, hvor han
sluttede sig til Canova, udførte han for Napoleon
4 Relieffer, med Emner fra græsk og romersk
Historie, til Quirinalet. I Spanien blev han 1816
Hofbilledhugger, 1826 Direktør for Fernando-Akademiet.
Han skabte her Gruppen »Antilochos
og Memnon« og den mægtige Gruppe »Zaragozas
Forsvar« (begge i Museet i Madrid), »Amor og
Svanen«, »Amor trækker Tornen ud« o. m. a.,
samt mange gode Portrætstatuer og Buster (f.
Eks. Rossini).
A. Hk.
Alvars [↱å.£və.z ell. ↱ä£və.z], se
Parish-Alvars.
Alvastra [↱al-], Sveriges og hele Nordens
ældste Cistercienser-Kloster, ved Vetterns
østlige Bred, paa Skraaningen af det skønne
Omberg, blev grundlagt 1143 af Kong Sverker og
Dronning Ulvhild ved Cisterciensere fra selve
Clairvaux. A.’s 2. Abbed, den udmærkede
Gerhard, var en af Hellig Bernard’s kæreste
Lærlinge. A. hævede sig hurtigt, rigt udstyret af
Sverker’s Æt, som valgte Gravsted her. Ogsaa
under Folkungerne tiltog Klostrets Rigdom. 1279
fritog Kong Magnus Ladulås det for al kongelig
Tynge. Abbederne i A. hørte til Sveriges mest
ansete Prælater; de havde Tilsyn med de
andre Cistercienser-Klostre i Landet. Fra A. blev
grundlagt Juleta i Södermannland og Husby i
Dalarne. Berømte Mænd har øget A.’s Ry.
Sveriges første Ærkebisp, Stefan (d. 1185), blev
jordfæstet der. En sen Overlevering vil tillige
vide, at han før sin Ophøjelse havde været
Munk i A. Der døde den hellige Birgitte’s
Mand, Lagmand og Ridder Ulf Gudmarsson
(1344); selv boede hun en Tid umiddelbart ved
A., og der havde hun sin Skriftefader,
Underprioren Peder, der nedskrev hendes
Aabenbaringer paa Latin. Endnu henimod Reformationen
stod Klostret højt; det havde 438 Gaarde. Efter
1529 forfaldt A. De imponerende Ruiner viser
Blanding af romansk og gotisk Stil. (Litt.: F.
Hall, »Bidrag til kännedom om
Cistercienser-Ordenen i Sverige«, I [Gefle 1899]).
H. O.
Alvearium (lat.), Bistade; endvidere den
ydre Øregang (hvor Ørevokset dannes; deraf
Navnet).
Alvensleben [↱alfənzle.bən], Konstantin,
preussisk General (1809—92), deltog med stor
Hæder i Krigen 1866 og kommanderede i Krigen
1870—71 det 3. Armékorps, med hvilket han tog
fremragende Del i Kampene 6. og 16. Aug. og
Vinterfelttoget ved Loire.
Alveolarektasi (lat., gr.), d. s. s.
Lungeemfysem, se Emfysem.
Alveoler (lat.) kaldes de Hulheder i Kæberne,
hvori Tændernes Rødder er indkilede hos
Pattedyrene og enkelte andre Dyreklasser (som
Krokodiller, mange uddøde Krybdyr).
Endvidere betegner A. Luftrørets fineste
Endeforgreninger, Lungeblærerne, der sammensætter
Lungen; dernæst ogsaa Biceller; fremdeles Kamret
i Skallen hos fl. Skaldyr; alveolar, vedrørende
A., af celleagtig Bygning.
S. B.
alveolær bruges i Fonetikken om de Lyd,
der frembringes med Tungespidsen rørende
ved Overmundens Gumme lige bag ved
Fortænderne. Hertil hører de almindeligst
forekommende Varieteter af Lydene t, d, n, l, s; ogsaa
et a. r forekommer.
O. Jsp.
Alv Erlingssön, norsk Jarl, d. 1290, var Søn
af Hertug Skule’s Søstersøn, Baron Erling
Alvssön til Thornberg (nu Tanberg) paa
Ringerike og arvede 1283 Ættegaarden, Baronrangen
og Lenet Borgarsysla med Residensen Sarpsborg.
Allerede 1276 var A. som Kong Magnus’
Tremænning sammen med sin Fader Voldgiftsmand
ved »Parlamentet« mellem Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
