Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amadia (Amadieh), By i tyrk. Armenien - Ama di Chianti, en ital. Vin fra Omegnen af Siena - Amadisromaner, Under dette Navn sammenfattes en Cyklus Ridderromaner - Amadorde los Rios, José, sp. Litteraturhistoriker, (1818-1878) - Ama Féngu, se Fingo - Amager, Ø i den sydlige Del af Øresund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klipper og er Hovedmarkedet for Handel med
Galæbler.
Ama di Chianti [↱ama-di-↱kianti], en ital. Vin
fra Omegnen af Siena.
Amadisromaner [↱a-]. Under dette Navn
sammenfattes en Cyklus Ridderromaner fra den
senere Middelalder og Renaissancetiden; deres
Oprindelse er temmelig omtvistet. Den ældste,
bevarede Redaktion er sp.; den skyldes Garcia
Ordoñez de Montalvo og er nedskrevet
mellem 1492 og 1504, men den ældste, kendte
Udgave er først fra 1519. Salamanca (det nyeste
og paalideligste Optryk er besørget af Pascual
de Gayangos 1857 for Biblioteca de autores
castellanos, Bd 40). Der findes imidlertid ogsaa
Spor af en portug. Redaktion, der tillægges
Vasco de Lobeira, og som rimeligvis er
skrevet omkr. 1370. Forholdet mellem den
spanske og den portugisiske Redaktion kan ikke
nærmere bestemmes, kun saa meget synes
sikkert, at ingen af dem kan anses for at være
Originalen; A. viser utvivlsomt tilbage til
Frankrigs middelalderlige Litt. og maa vistnok rettest
opfattes enten som Udløbere af en gl. fr., nu
forsvunden Ridderroman hørende til Le cycle
de la Table Ronde ell. ogsaa som en i Udlandet
(Spanien?) foretagen Kompilation paa Grundlag
af gamle, franske Romanmotiver. Fortællingens
Hovedhelt er Amadis fra Gallien, Søn af Kong
Périon og den britiske Prinsesse Elisena, og alle
hans drabelige Bedrifter og ømme Elskovseventyr
skildres med brogede og livlige Farver. Paa
en Rejse kommer han til Skotland, hvor han
forelsker sig i Oriana, Kong Lisuart’s underdejlige
Datter, og hans Kærlighedsforhold afføder
en Rk. mærkelige Hændelser, utallige
Kampe med Riddere, Kæmper og Troldmænd og
lange Rejser til fjerne, fortryllede Lande.
Begivenhederne følger efter hinanden i broget
Virvar uden at afgive nogen sammenhængende,
helstøbt Handling. Amadis repræsenterer
imidlertid Tidens efterstræbte Ideal, han er en
Mønsterhelt, der i sig rummer alle ridderlige Dyder, og
den spanske Redaktion gjorde ved sin Fremkomst
overordentlig stor Lykke. Den udkom
i Løbet af kort Tid i mange Optryk, og det er
ret karakteristisk, at det er den eneste af alle
Ridderromanerne, der skaanes ved den bekendte
Autodafé, som foranstaltes paa Don Quijote’s
Bibliotek. Oprindelig bestod Romanen af fire
Bøger, men hertil føjede Garcia en femte, der
omhandlede Amadis’ Søn (Las sergas de
Esplandián, hijo de Amadis de Gaula), og efterhaanden
udvides den med ny Dele, der giver detaillerede
Beskrivelser af de eventyrlige Bedrifter, som
udføres af Florisando, Amadis’ Nevø, Lisuarte
de Grecia, Esplandián’s Søn o. s. v. Romanen
svulmer op til at omfatte 14 Bøger, og den
bliver efterhaanden oversat paa de fleste
europæiske Hovedsprog. Paa Fransk oversættes de
8 første Bøger (1540—48) af Nicolas de
Herberay, Sieur des Essarts, og bliver
Yndlingslekture ved Henrik II’s Hof; senere
udvides denne Oversættelse til omfatte i det
hele 24 Bøger (1550—1613). Endvidere oversættes
den paa Italiensk (1546), paa Tysk (1583), paa
Engelsk (1619), paa Hollandsk, ja, endog paa
Hebraisk. Den har saaledes været kendt og
studeret næsten i hele Europa og har mange St.
udøvet en ikke ringe Indflydelse baade i litterær
og kulturhistorisk Henseende. Det kan ogsaa
fremhæves, at den har afgivet Stof til
Bernardo Tasso’s Digt, Amadigi di Francia
(1559); ja, endnu i Beg. af 19. Aarh. har
forskellige Digtere søgt at behandle Stoffet i
metrisk Form, saaledes i Frankrig Creusé de
Lesser, Amadis de Gaule, poème faisant suite aux
chevaliers de la Table Ronde (Paris 1813) og
i England N. Stewart Rose og Southey. (Litt.:
Baret, De l’Amadis de Gaule et de son influence
sur les mœurs etc. [Paris 1873]; Braunfels,
»Kritischer Versuch über den Roman Amadis
von Gallien« [Leipzig 1876]; Braga, Formacão
de Amadis [Oporto 1878]).
Kr. N.
Amador [-↱ðår] de los Rios, José, sp.
Litteraturhistoriker, f. 1. Maj 1818 i Baena, d. 17. Febr
1878 i Sevilla. Han var Prof. i Litteraturhistorie
ved Universitetet i Madrid og har, foruden
talrige større og mindre Afhandlinger over
kunsthistoriske og litteraturhistoriske Emner, udg.
to Bøger om Jøderne i Spanien, en kritisk
Udgave af den gamle Digter, Marquien af Santillana’s
Værker og en Oversættelse af Sismondi’s
sydeuropæiske Litteraturhistorie med mange
Tilføjelser. Men hans Hovedværk er den
desværre ufuldendte Historia critica de la literatura
española (7 Bd, Madrid 1861—65), et stort
anlagt og trods sine iøjnefaldende Mangler
værdifuldt og respektindgydende Arbejde, hvori A.
vilde vise, at ikke blot Udlændinge som Ticknor
og Schack kunde behandle Spaniens litterære
Historie. Han naaede kun til omtr. 1500.
E. G.
Ama Fengu, se Fingo.
Amager, Ø i den sydlige Del af Øresund og
skilt fra Sjælland ved Kallebodstrand (se
Kallebod), hører til Kbhvn’s Amt, Sokkelund
Herred (Kbhvn’s Amtsraadskreds). Øen, der har
Form af en Pære med Stilken vendt mod N.,
er c. 15 km lang og c. 7,5 km bred paa det
bredeste St. i den Linie, hvori Dragør ligger,
og har et Areal af 81,3 km2 med 1. Febr 1911,
med Christianshavn og Sundbyerne, der hører
til Kbhvn, 3523 Gaarde og Huse og 62369 Indb.
(1801: 15164, 1890: 39099, 1906: 58005) — uden
Christianshavn og Sundbyerne 6862 Indb. —,
saaledes at A. hører til de tættest befolkede Dele
af Danmark (c. 830 pr. km2). Øen er meget
flad og lavtliggende, idet intet Punkt er højere
end 6 m, og dens lerede ell. lermuldede
Jorder er meget frugtbare, naar undtages de faa
ubetydelige Overdrev. Ager og Eng optager
den meste Del af Øen; dog er der langs
Vestkysten og til Dels Sydkysten Strækninger, der
er opfyldte af Sumpe og Huller og undertiden
oversvømmes ved Højvande, og som derfor kun
bruges til Græsning. Af naturlige Skove har
Øen ingen; den eneste Skov, Kongelunden (c.
165 ha), beliggende paa Sydvestkysten, er plantet
(begyndt 1818); den er Statsejendom og
benyttes til Fasaneri. Øen gør saaledes i det hele
et meget ensformigt Indtryk. Dens
Hovederhverv er Agerbrug og især Havedyrkning
(Køkkenurter); desuden nogen Skibsfart. A.
udgør et eget Birk og bestaar af det større,
nordlige Taarnby Sogn (1911: 4225 Indb.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
