Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amalrik, fr. Filosof (c. 1150-1206 ell. 1207) - Amalrikaner, se Amalrik - Amaltéo, Pomponio, ital. Maler (1505-88) - Amalthea, d.s.s. Amallheia - Amaltheia, efter det græske Sagn en Nymfe paa Kreta - Amami Oshima, den største af de japanske Riukiu-Øer - Amandlner, tropiske Burfugle - Amándus, frankisk Missionær, Biskop i Maastricht (647) - Amanita, se Fluesvamp - Amanitin er et Alkaloid, der findes i Fluesvamp - Aman-Jean, Edmond, fr. Maler, f. 1860 - amántium iræ, attioris integratio (lat.): de Elskendes Vrede er Kærlighedens Fornyelse - Amanuensis (af lat. manus, Haand), Medhjælper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udryddedes ved Fængsel og Baal, og selve A.’s Ben
blev opgravede og fjernede fra den indviede
Jord. Dermed forsvinder denne mærkelige Sekt,
som Kirken tog saa haardt fat paa, fordi den ikke
var et enkeltstaaende Fænomen; beslægtede
Tanker og Tendenser rørte sig paa forskellige Steder
under forskellige Former.
W. N.
Amalrikaner, se Amalrik.
Amalteo, Pomponio, ital. Maler (1505—88),
Elev af Pordenone, var en produktiv Kunstner,
hvis rask henkastede, i Form og Farve ikke
udadlelige, men kraftigt og pompøst virkende
Fresker bl. a. findes i S. Maria de’ Battuti i S.
Vito, i Raadhuset i Ceneda og i Kirken i
Prodolone. Hans talrige Arbejder (ogsaa Staffelibilleder),
til hvilke han undertiden fik Hjælp af sin
Broder, Miniaturmaleren Girolamo, og sin
Datter Quintilia, viser stærk Paavirkning
fra Pordenone.
A. Hk.
Amalthea, d. s. s. Amaltheia.
Amaltheia, efter det græske Sagn en Nymfe
paa Kreta, til hvem Rheia overgav Zeus, kort
efter at han var født. A. opfostrede Gudebarnet
i en Klippehule og gav det Mælken af en Ged
til Næring. Efter en anden Fremstilling af
Sagnet var A. Navn paa Geden, som gav Barnet
Die og senere til Gengæld blev optaget blandt
Stjernerne paa Himmelen (Stjernebilledet
Capella). Overflødighedshornet (»A.’s Horn«) blev
efter en Fortælling dannet af Gedens, efter en
anden af Flodguden Acheloos’ afbrudte Horn. —
Paa sit Gods i Epirus havde Cicero’s Ven
Atticus anlagt en Helligdom for A. (Amaltheum),
smykket med Relieffer, der forestillede Myten
om hende.
C. B.
Amami Oshima [-∫i-], den største af de
japanske Riukiu-Øer.
M. V.
Amandiner er det Navn, hvorunder en stor
Gruppe af de almindeligst holdte tropiske
Burfugle gaar; alle de hertil regnede Arter hører
til Væverfinkerne (Spermestinae), en
Afdeling af Væverfuglenes (Ploceidae) store
Familie. Fra de nærbeslægtede Astrilder
adskiller de sig væsentlig ved det høje, kraftige Næb,
hvis Rande i den bagerste Del bøjer sig
nedefter i en Vinkel som hos Værlingerne, tillige
ved deres plumpere Legemsbygning, i Alm.
beskednere Farver og tarveligere Sang. A. er alle
tropiske Arter udbredte i vide Egne af Afrika,
Asien og Australien; i deres Hjemstavn optræder
talrige af Arterne i uhyre Flokke, saa at de kan
være ødelæggende for Sædmarkerne. Til Europa
føres de i Mængde og hører til de almindeligste
Burfugle. A. deles nu i talrige, indbyrdes dog
lidet afvigende Slægter, medens de fleste af dem
tidligere væsentlig sammenfattedes i Slægten
Spermestes.
En af de almindeligst holdte A. er Baandfinken
(S. fasciata Gm.) med beskedne
graalige og brune Farver oplivede ved et rødt Baand
omkr. Halsens Forside; den hører hjemme i
Afrika. Risfuglen (S. oryzivora L.), graa af
Farve med sort Hoved og Hage, hvide Kinder
og meget kraftigt Næb, hører til de største og
kraftigste A., er næsten saa stor som en Spurv.
Den har hjemme i Bagindien, paa Java og
Sumatra, er berygtet for sine Ødelæggelser af
Rismarkerne; en hvid, fra Japan indført Race
holdes ogsaa ofte som Burfugl. Skadefinkerne
(S. fringillina Lafr., S. cucullata Sws.,
og S. bicolor Fras.), hjemmehørende i Afrika,
har Navn af deres sorte og hvide Farver.
Sølvnæbsamandine (S. cantans L.) med
beskedne graalige Farver og blaagraat Næb har
en ret tiltalende Sang; den lever i Afrika; en
nærstaaende Art gaar under Navnet Malabarfasan
(S. malabarica L.). Alm. kendte
Burfugle er ogsaa Bronzefinken (S. striata
L.), Muskatfinken (S. punctularia Gm.) og
de talrige forsk. Nonner, hvis Hoved har en
anden Farve end Kroppen.
De australske A. (Poëphila) udmærker sig
ved kraftige og smukke Farver, er i de senere
Aartier blevne alm. Burfugle. Hertil hører
Gould’s Amandiner (P. gouldiae Gould
og P. mirabilis Des Murs), Sivfinken (P.
ruficauda Gould), Bæltegræsfinken (P.
cincta Gould) og den meget hyppig holdte,
stærkt broget farvede Zebrafinke (P.
castanotis Gould).
O. H.
Amandus, frankisk Missionær, levede først
som Munk i Sydfrankrig og virkede dernæst bl.
Hedningerne i Egnen om Gent. Støttet af
Merovingerkongen Dagobert I gik A. frem mod Friserne
med voldsom Tvang; men hans egne Hjælpere
svigtede ham, og da han tilmed paadrog sig
Dagobert’s Vrede, forlagde han sin Virksomhed
til Slaverne ved Donau, men med endnu mindre
Held. Efter at være vendt tilbage til sin opr.
Missionsmark blev han Biskop i Maastricht
(647), men kom i Strid med sine Præster og
drog atter bort, denne Gang for at prædike bl.
Baskerne. Denne Virksomhed bar heller ingen
Frugt, og A. vendte tilbage til Klostret Elnon
ved Tournay (efter ham senere kaldt Skt
Amand). Her døde han, uvist naar. Trods sit
heftige, ufordragelige Sind blev han en fejret
Helgen.
H. O.
Amanita, se Fluesvamp.
Amanitin er et Alkaloid, der findes i
Fluesvamp (Agaricus muscarius), og som ligner
Muscarin; det er identisk med Neurin og giver med
Salpetersyre Muscarin.
O. C.
Aman-Jean [ãmã-↱зã], Edmond, fr. Maler,
f. i Chevry-Cossigny (Seine-et-Marne) 1860, Elev
af Lehmann, paavirket af P. de Chavannes og
eng. prærafaelitisk Kunst, er fortrinsvis
Kvindemaler. I sine Portrætter og Idealfremstillinger
af unge Kvinder er han lige saa meget Digteren
som Maleren; han retter Hovedinteressen mod
Ansigtsudtrykket med dets blødt drømmende
Drag og dets Stemnings Sødme. Pastellen, som
han i den senere Tid er gaaet over til, er ham i
saa Henseende et smidigt Medium; man mærker
her til Tider Efterligninger af Latour. Bekendte
Arbejder: Le grand chapeau, Rêverie, Intimité,
det Rossetti’ske Portræt »Ung Englænderinde«,
Femme au paon (1893, Luxembourg Mus.).
(Litt.: A. Beaunier, A-J., Art et décoration, XI
[1902]).
A. Hk.
amantium īræ, amōris integrātio (lat.): de
Elskendes Vrede er Kærlighedens Fornyelse.
Amanuensis (af lat. manus, Haand),
Medhjælper; hos Romerne, navnlig efter Augustus’
Tid, Navnet paa de Slaver, som man i fornemme
Huse benyttede til videnskabelige og lærde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
