- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
614

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amazonfloden, Rio das Amazonas - Amazonit, d.s.s. Amazonsten, se Feldspat - Amazonmyrer, se Myrer - Amazonsten, se Feldspat - Ama-Zulu, se Kaffere og Zulu - Amba, i Abessinien flade Klipper, der benyttes som naturlige Fæstninger - Ambacktræ, Ambatschtræ, faas af en afrikansk Papilionacé - Ambala, Stanglak - Ambaléma, Stad i den sydamer. Forbundsstat Kolumbia - Ambálla, Distrikt i den indobritiske Prov. Pandshab - Amban, Betegnelse for Kinas 2 Residenter i Tibets Hovedby Lhasa - Ambarvalia, se Arvalbrødre - Ambassade, Gesandtskab - Ambassadør, Gesandt - Ambáto, Hovedstad i Prov. Tungarahua i den sydamer. Republik Ecuador - Ambe (lat.), i Kombinationslæren et Par, - ámbe dúe pedáli (ital.), med begge Pedaler. - Ambelákia, tyrk. Embelek, By i Thessalien i Nordgrækenland - Amberg, By i Bayern, tidligere Hovedstad i Øvrepfalz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brasiliens Vestgrænse 20 m, ved Obidos 75 m.
Tidevandet mærkes meget stærkt ved Mundingen
og naar 900 km ind i Landet. Ved Springflod
opstaar i Mundingen en meget høj Flodbølge,
Paroroca, som er farlig for Sejladsen. I Deltaet
finder næppe Tillæg af Land Sted, idet Landet
synes at sænke sig saa stærkt, at Aflejringen
ikke kan holde Skridt dermed. A. er sejlbar
indtil Kordillerernes Fod. Det samme gælder de
store nordlige Bifloder, medens de fleste af de
sydlige Tilløb spærres af Strømhvirvler og
Vandfald i kortere ell. længere Afstand fra deres
Munding. Af de sydlige Bifloder er dog Purus
sejlbar til Bjergenes Fod. Klimaet i Sletten ved
A. er ækvatorialt med ringe Temperaturforskel
mellem Aarstiderne. Regnmængden er næsten
overalt over 200 cm. Ved Hovedfloden falder
de største Regnmængder i Marts og Apr.,
medens den sydlige Halvkugles Sommer- og
Foraarsmaaneder er mindre regnrige, i Reglen dog
uden at være regnfattige. I San Antonio ved
Madeiras mellemste Løb falder aarlig 232 cm,
hvoraf fra Maj til Oktbr kun 45 cm. Omvendt
er ved Rio Negro, under Ækvator, Regnen
fordelt næsten ganske jævnt over Aaret. Da de
største Tilløb kommer fra S., er Vandstanden
højest i Maanederne efter den sydlige Sommer,
hvor Floden stiger stærkt og vidt og bredt
oversvømmer sine Omgivelser. Saa vidt Oversvømmelserne
naar, er Skoven mindre høj og kraftig
end paa mere tør Bund. I Oversvømmelsestiden
vandrer Fisk og Skildpadder op i de oversvømmede
Skove, og Sumpfuglene fra Orinoco-Egnen,
som nu har Tørtid, indfinder sig i Mængde. Naar
Vandet synker, vandrer Vanddyrene tilbage til
Floden, og jo lavere Vandstanden bliver, jo
rigere bliver Høsten af Fisk, Skildpadder og
Skildpaddeæg. Ved Solimões staar Floden lavest i
Septbr, stiger nu lidt p. Gr. a. den lokale
Regntid, men synker saa atter indtil Slutn. af Febr.
Derpaa begynder Stigningen atter og vedvarer
indtil Juni. I Juli kommer Sandbankerne atter
til Syne, og i Septbr ligger Floden allerede c.
15 m lavere end i Juni. Madeira har sin højeste
Vandstand i Maj, Tapajos og Xingú i Marts.
Omvendt er Rio Negro lavest i Marts, højest i
Slutn. af Aug.
M. V.

Amazonit, d. s. s. Amazonsten, se Feldspat.

Amazonmyrer, se Myrer.

Amazonsten, se Feldspat.
Kaffere og Zulu)">
Ama-Zulu, se Kaffere og Zulu.

Amba, i Abessinien Navnet paa de stejlt
affaldende, foroven flade Klipper, der benyttes
som naturlige Fæstninger. Smlg. Abessinien.

Ambacktræ, Ambatschtræ, faas af en
afrikansk Papilionacé, Herminiera elaphroxylon.
Det er meget løst og svampet, overordentlig let
og holdbart, og benyttes til Tømmerflaader.

Ambala [↱am-], Stanglak, er
Handelsbetegnelsen for renset Gummilak i Stænger paa
15—30 mm’s Tykkelse.
K. M.

Ambalema, Stad i den sydamer. Forbundsstat
Kolumbia, bekendt for sin udmærkede
Tobak. 6000 Indb.
M. V.

Amballa (Ambala, Umballa), Distrikt
i den indobritiske Prov. Pandshab ved Foden
af Himalaja, 4794 km2 med (1901) 815880 Indb.,
hvoriblandt c. 30 % Muhammedanere, c. 10 %
Sikher, Resten Hinduer. — Hovedstaden A.
ligger 317 m o. H. paa en Slette ved Banen fra
Delhi til Lahore og har (1901) 78638 Indb., hvoraf
39601 Hinduer, 32149 Muhammedanere og
temmelig mange Europæere, som i Nærheden har
en stærk Militærstation.
M. V.

Amban, kin. Betegnelse for Kinas 2 Residenter
i Tibets Hovedby Lhasa. De kontrollerer
Dalai-Lama’s Regering, og den kin. Garnison
staar direkte under den ældste A.’s Kommando.

Ambarvalia, se Arvalbrødre.

Ambassāde [fr. ãba↱sad], Gesandtskab, som
forestaas af en Ambassadør (s. d.).

Ambassadør [fr. ãbasa↱dö.r] (tysk Botschafter)
brugtes i Middelalderen og til Dels endnu senere
om enhver Gesandt, men har siden 17. Aarh.
alene været Betegnelsen for Gesandter af første
Klasse (om Gesandternes Indordning i Klasser,
se Gesandt). A. har i Modsætning til
andre Gesandter le caractère représentatif, d. v.
s. han antages at repræsentere ikke blot den
afsendende Stat, men ogsaa vedkommende
Statsoverhoved personlig, og der tilkommer ham
som Følge heraf visse Forrettigheder, der dog
i det hele kun har ceremoniel Bet. Vigtigst var
i tidligere Tid Retten til personlig Forhandling
med Statsoverhovedet, hvilken Ret nu maa anses
for bortfaldet ell. i hvert Fald indskrænket i
konstitutionelt regerede Stater. M. H. t.
Eksterritorialitet (s. d.) indtager A.’er ingen
Særstilling. A.’er, der forudsættes at optræde med
større Glans end andre Gesandter, akkrediteres
i Nutiden i det hele kun af Stormagterne og
enkelte andre større Stater hos hinanden
indbyrdes. Af mindre Stater benyttes de i det
højeste som ekstraordinære Gesandter til
Notifikation af Tronskifte o. l. I Klasse med A.’er
staar de pavelige Legater og Nuntier (se Nuntius).
P. J. J.

Ambato, Hovedstad i Prov. Tungarahua i den
sydamer. Republik Ecuador, har c. 10000 Indb.

Ambe [↱am-] (lat.), i Kombinationslæren et
Par, en Forbindelse af to Størrelser; kaldes
ogsaa Binion. I Reglen betegner man herved
en Forbindelse af to Numre i Lotteri.

ambe due pedali (ital.), med begge Pedaler.

Ambelakia, tyrk. Embelek, By i
Thessalien i Nordgrækenland, ligger 24 km NNØ. f.
Larissa paa Nordsiden af Ossa ved Indgangen
til Tempe-Dalen og har c. 1800 Indb. A. var
forhen kendt for sine Bomuldsspinderier og
Farverier.
H. P. S.

Amberg, By i Bayern, tidligere Hovedstad
i Øvrepfalz, ligger 383 m o. H. paa begge Sider
af Floden Vils, 55 km Ø. f. Nürnberg ved
Jernbane, er Garnisonsby og har en betydelig
Industri (Geværfabrik, Jernbjergværk, Teglværk
etc.). (1910) 25242 Indb. A. har 11 katolske
Kirker, 1 protestantisk Kirke og 1 Synagoge.
Der findes et Gymnasium, et Lærerseminarium,
fl. Klostre, et Vajsenhus og en Straffeanstalt.
Byen er Sæde for fl. Domstole og en Filial af
den kgl. Bank. Der findes et tidligere kurfyrsteligt
Slot og et gotisk Raadhus. N. f. A. paa
Mariahilfsberg ligger en Valfartskirke.
— 24. Aug. 1796 blev Franskmændene under Jourdan
slaaede ved A. af Ærkehertug Karl.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:39:57 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free