Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 617 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambocéptor, (af ambo, »begge« og capio, jeg tager; A. altsaa en Funktion, der tager til begge Sider) - Amboélla, se Ambuella - Amboina (Ambon), Residentskab i Nederlandsk Indien - Amboinatræ, Kajoltræ, Lingoa - Amboise, By i det fr. Dept. Indre et Loire - Amboise, George d', fransk Statsmand (1460-1510)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Minutter. Den første Funktion benævnes A.,
den sidste Komplement (smlg, ogsaa Alexin).
Ordet A. er dannet af Ehrlich &
Morgenroth (Synonymer: Immunlegeme,
substance sensibilatrice, copula, præparator), der
herved har villet angive deres Opfattelse af
Mekanismen ved Cytolysen: den artsfremmede
Celle opløses ved, at A. forbinder sig dels med
Cellen, dels med Komplementet. Komplementet
alene er uvirksomt over for Cellen, A. alene er
ligeledes uvirksom, dens Rolle er at tjene som
Mellemled mellem Celle og Komplement. Efter
denne Opfattelse er altsaa Komplementet den
egl. opløsende Funktion, som dog først kan
træde i Virksomhed ved A.’s Mellemkomst. Dette
illustreres bedst af vedføjede Skema:

Blodlegeme og Komplement.	Blodlegeme i Forbindelse med Amboceptor.	Blodlegeme i Forbindelse med Amboceptor og Komplement.
Ingen Hæmolyse.	Ingen Hæmolyse.	Hæmolyse.

A. er specifik ɔ: til hver enkelt Celleart hører
en bestemt A.; saaledes har Faareblodlegemer
een A., Menneskeblodlegemer en anden,
Tyfusbakterier en tredie o. s. v., derimod er
Komplementet i Stand til at virke paa en hvilken som
helst Celle, der er i Forbindelse med sin
specifike A. Efter denne Opfattelse, der nu er den
almindeligst antagne, eksisterer altsaa en utallig
Mængde A.’er, men kun eet Komplement. Ved
Indsprøjtning af artsfremmede Celler (herunder
ogsaa Bakterier) paa et Dyr (Menneske) dannes
som foran omtalt Cytolysiner just for den
indsprøjtede Celleart; herved er det imidlertid kun
A.-Funktionen, der forøges, hvorimod
Komplementets Mængde forbliver uforandret.
O. T.

Amboëlla, se Ambuella.

Amboina (Ambon), Residentskab i
Nederlandsk Indien, omfatter de sydlige af
Molukkerne samt en Del mindre Øer og Øgrupper
mellem Timor og Ny Guinea og har et Areal
af 51465 km² med c. 300000 Indb., hvoraf c. 2000
Europæere og c. 1000 Kinesere. De Indfødte
er paa Øerne nærmest Ny Guinea Papuaer, de
øvrige hører til den malajiske Stamme.
Hovedøen A. ligger S. f. Ceram og er 683 km² stor
med c. 30000 Indb., hvoraf Flertallet Kristne,
de øvrige for den største Del Muhammedanere.
Øen bestaar af to høje, bjergfulde Partier Hitu
og Leitimor, adskilte ved en dyb Bugt,
som afsluttes af en næppe 1 m høj Landtange.
Bjergene bestaar af Trachyt, men virksomme
Vulkaner findes ikke. Jordskælv er hyppige.
Klimaet er ækvatorialt. Middeltemperaturen er
25,2° for Juli, 27,2° for Febr. Den aarlige
Regnmængde er i Hovedstaden A. 345,2 cm, som
falder paa 206,7 Regndage. Juni er den regnrigeste
Maaned, men i øvrigt er Nedslaget stort i alle
Aarets Maaneder. At Vinterhalvaaret har mere
Regn end Sommerhalvaaret, er ganske lokalt og
skyldes Byens Eksposition for Passaten. Store
Dele af Øen er bevoksede med Skov. De Indfødte
dyrker Sago og Kokos, som er deres
Hovedernæringsmidler. Den vigtigste Kulturplante er
dog Kryddernelliketræet, hvis Dyrkning en Tid
af Hollænderne indskrænkedes til denne Ø.
Desuden dyrkes Muskatnødder og Kakao. Byen A.
med c. 9000 Indb. ligger paa Leitimor ved
Sydkysten af den Bugt, der adskiller Øens to
Hoveddele, og som danner en fortrinlig Havn.
Husene er for Jordskælvenes Skyld lave,
byggede af Bambus ell. Træ. Der findes et Fort,
Kirke, Vajsenhus og Hospital. 1898 ødelagdes
Byen næsten fuldstændig af et Jordskælv.
M. V.

Amboinatræ, Kajoltræ, Lingoa, er et
haardt, lysebrunt, meget smukt masret Træ af
en ubekendt Palme. Det anvendes til fint
Snedker arbejde og Pibehoveder.
K. M.

Amboise [ã↱bwa.z], By i det fr. Dept. Indre
et Loire, 20 km Ø. f. Tours, ved Loires venstre
Bred og ved Jernbanen, har (1906) 4632 Indb.
og driver Jernstøberi, Uldvæveri og Fabrikation
af Fodtøj og Agerbrugsredskaber. Paa en høj
i Klippe ovf. Byen ligger det berømte Slot, som
er bygget af Karl VIII og Ludvig XII og delvis
restaureret af den nuv. Ejer, Greven af Paris.
I Skt Hubert’s Kapel siges Leonardo da Vinci
at være begravet; han blev af Frans I kaldt til
A. og døde der 1519. A. omtales første Gang
540 og tilhørte da Ærkebispen af Tours. Ved
Slutn. af 11. Aarh. kom det under Hertugen af
Anjou; 1446 tilfaldt det Kronen og blev et
Yndlingsopholdssted for de franske Konger. Efter
Huguenotternes Sammensværgelse, hvis Opdagelse
1560 kostede 1200 Protestanter Livet, blev
A. kun anvendt som Statsfængsel. Mange berømte
Fanger har siddet der; den sidste var
Abd-el-Kader (1847—52). Slottet A. blev 1872
af Nationalforsamlingen tilbagegivet til Slægten
Orléans. - Ved Ediktet af A., 1563,
tilsikredes der den huguenottiske Adel fri
Religionsudøvelse.
G. Ht.

Amboise [d-ã↱bwa.z], George d’, fransk
Statsmand (1460—1510), af en berømt Adelsslægt
fra Loire-Egnen, blev i 14 Aars Alderen
udnævnt til Biskop i Montauban, senere
tillige Ludvig XI’s Almisseuddeler, men
samstemmede slet ikke med denne Konge og var ham
mistænkelig p. Gr. a. sit Venskab med Hertugen
af Orléans. Efter Ludvigs Død maatte de begge
vandre i Fængsel; men da Karl VIII selv
overtog Styrelsen, kom de atter i Gunst og fik stor
Indflydelse; A. blev Ærkebisp, først i Narbonne,
dernæst i Rouen. Da Hertugen af Orléans 1498
besteg Tronen som Ludvig XII, blev A. hans
Minister og højre Haand; de lignede hinanden
i Karakter og var som eet. A. har da ogsaa Del
i den franske Eventyrpolitik i Italien, men
samtidig holdt han fortrinligt Hus med Statens
Pengevæsen, og under Kongens Fraværelse var
han med stor Dygtighed Frankrigs Styrer. Pave
Alexander VI gjorde ham til Kardinal, og efter
denne Paves Død (1503) ønskede han at blive
Skt Peder’s Efterfølger. Han var ædel nok til
at trække de franske Tropper bort fra Rom, for
at Pavevalget kunde være frit; men hans
Hensynsfuldhed baadede ham ikke: Franskmændenes
hadefulde Fjende, Julius II, opnaaede
Pavekronen og drev de franske Hære ud af Italien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>