- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
619

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambra, graa Ambra, er en Slags Galde- ell. Tarmsten fra Pothvalen - Ambraesséns, Ambratinktur, se Ambra - Ambrain, se Ambra - Atnbrákia, oldgr. Stad (det nuv. Arta), i den sydlige Del af Epirus - Ambrakiske Bugt, se Arta-Bugten - Ambraolie, se Ambra og Ravolie - Ambras, en lille By og et Slot i Nærheden af Innsbruck - Ambraser-Samlingen, se Ambras - Ambratræ, se Liquidambar - Ambriz, Havneby i den portugisiske Koloni Angola paa Afrikas Vestkyst - Ambrones, Folk af ubekendt Afstamning, - Ambronn, Friedrich Anton Leopold, tysk Astronom, f. 27. Oktbr 1854 - Ambros, August Wilhelm, Østerrigsk Musikforfatter, (1816-1876) - Ambrosia, Spise, som vedligeholder Gudernes Udødelighed - Ambrosia L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vellugt Anvendelse til Parfumer i Form af en
alkalisk Opløsning, Ambraessens,
Ambratinktur. Flydende A., se Liquidambar,
gul A., se Rav.
K. M.

Ambraessens [↱am-], Ambratinktur, se
Ambra.

Ambrain, se Ambra.

Atnbrakia, oldgr. Stad (det nuv. Arta), i
den sydlige Del af Epirus ved Floden Arachthos,
som løber ud i den ambrakiske Bugt
(Arta-Bugten). Byen var en Koloni fra Korinth,
anlagt af Kypselos’ Søn Gorgos c. 630 f. Kr. A.
regeredes i Beg. af Kypselider, fik senere en
demokratisk Forfatning og blev indviklet i de store
Krige, som rystede Grækenland (den peloponnesiske
Krig, Kampene med de makedoniske Konger).
Pyrrhos gjorde A. til sin Residensstad og
smykkede den med mange Pragtbygninger og
Kunstværker. Men Byens lykkelige Tid varede
ikke længe. 189 f. Kr. blev den indtaget af
Romerne under M. Fulvius Nobilior, der førte
mange af dens Kunstværker til Rom, og da
Augustus anlagde Nikopolis (se Aktion),
hvortil en Del af A.’s Indbyggere blev overførte, tabte
den helt sin Betydning.
C. B.

Ambrakiske Bugt, se Arta-Bugten.

Ambraolie [↱am-], se Ambra og Ravolie.

Ambras [↱am-], en lille By og et Slot i
Nærheden af Innsbruck. Slottet er bygget i 13. Aarh.,
var først Residens for Greven af Andechs, senere,
fra 1563, for Ærkehertug Ferdinand og hans
Gemalinde Philippine Welser. Han grundlagde
her en Samling af Kunstgenstande, Vaaben og
Bøger, som i lang Tid opbevaredes paa Slottet,
men 1806 for en stor Del flyttedes til Wien, hvor
den saakaldte Ambraser-Samling nu
findes i det kunsthistoriske Hofmuseum. Slottet A.
blev en Tid anvendt som Kaserne, men er i
nyere Tid blevet restaureret og indrettet som
Museum.
G. Ht.

Ambraser-Samlingen [↱am-], se Ambras.

Ambratræ [↱am-], se Liquidambar.

Ambriz [↱ămbri∫], Havneby i den portugisiske
Koloni Angola paa Afrikas Vestkyst, ligger ved
Mundingen af Loje paa 7° 50′ s. Br., c. 3000
Indb. Den har et gammelt Fort og en Del
portugisiske, engelske, amerikanske og franske
Handelsfaktorier, hvorfra der udføres Kaffe,
Kautsjuk, Palmeolie og Palmekerner. — Inden
Portugiserne tog den i Besiddelse 1855, var den
Havneby for det lille Negerrige Quibanza.
C. A.

Ambrones, Folk af ubekendt Afstamning, der
sammen med Cimbrerne og Teutonerne
kæmpede mod Romerne og tilintetgjordes af Marius
i Slaget ved Aquae Sextiae 102 f. Kr.

Ambronn [↱am-], Friedrich Anton
Leopold
, tysk Astronom, f. 27. Oktbr 1854 i
Meiningen, 1880—89 Assistent ved »Deutsche
Seewarte« i Hamburg og siden 1889
Observator ved Observatoriet i Göttingen. 1882—83
var A. Leder af den tyske Polarekspedition til
Kingua-Fjord, beskrevet i »Die deutsche
Expeditionen in 1882—83« I, II (Berlin 1886). Han har
desuden bearbejdet de geodætiske og astronomiske
Observationer, som blev anstillede under
begge de tyske Ekspeditioner. I Göttingen har A.
fornemmelig arbejdet med Heliometeret. Af hans
Publikationer nævnes: »Handbuch der astron.
Instrumentenkunde« I, II (Berlin 1899), der er
uundværlig for enhver, der enten skal forfærdige
et bestemt astronomisk Instrument ell. skal
arbejde med det.
J. Fr. S.

Ambros [↱am-], August Wilhelm,
østerrigsk Musikforfatter, f. ved Prag 17. Novbr 1816,
d. i Wien 28. Juni 1876. Han maatte efter sin
Faders Ønske gaa Embedsvejen og blev ogsaa
1840 østerrigsk Embedsmand; men i Stilhed
havde han, navnlig paavirket af Moderen, en
Søster til den udmærkede Musikhistoriker
Kiesewetter, dyrket Musikken og begyndte snart
at skrive i Schumann’s »Neue Zeitschrift«,
ligesom han optraadte som Komponist. Det var dog
først 1856, at A.’s Navn blev almindelig bekendt,
da han besvarede Hanslick’s Skrift: »Vom
Musikalisch-Schönen« med den lille Bog: »Die
Grenzen der Poesie und Musik«, der fremkaldte de
heftigste Angreb paa A., men ogsaa skaffede
ham manges Venskab, fremfor alle Fr. Liszt’s,
hvem han tilegnede sin 1860 udgivne, brogede,
aandfulde Bog »Culturhistorische Bilder aus dem
Musikleben d. Gegenwart«, et Arbejde, der vakte
megen Opsigt og blev den nærmeste Anledning
til, at A. fra Forlæggerfirmaet F. E. C. Leuckart
modtog en Opfordring til at skrive en Musikkens
Historie. Hele Resten af sit Liv anvendte
A. paa at gøre Studier til dette Værk, dels i
Wiens Biblioteker, dels paa hyppige Rejser til
Italien, og til at udarbejde det; desværre naaede
han ikke at fuldføre det. 1.—3. Bd udkom
1862—68, 4. Bd (Palestrina’s Tid og Overgangen
til den nyere Musik) først efter A.’s Død (1878).
I et 5. Bd har O. Kade givet et Uddrag af A.’s
store Materialsamling, og W. Langhans har
endelig som en Art Fortsættelse i to Bd meddelt
en oversigtsmæssig Skildring af Musikkens
Historie i 17., 18. og 19. Aarh. — A. var imidlertid
1869 blevet Meddirektør ved Prag-Konservatoriet,
og fra 1872 til sin Død var han Professor ved
Konservatoriet i Wien. Hans Navn er
hovedsagelig knyttet til hans Musikhistorie, et af
Hovedværkerne paa dette Omraade; ved Siden deraf
kan endnu nævnes Essay-Samlingerne »Bunte
Blätter« (1872 og 74) og af hans talentfulde, men
mindre betydende Kompositioner 3 Messer, et
Stabat mater, en Symfoni, en bøhmisk Opera,
foruden Klaver- og Sangkompositioner.
W. B.

Ambrosia (gr.: Udødelighed) er hos Homer
og de andre græske Digtere sædvanlig Navnet
paa den vidunderlige Spise, som vedligeholder
Gudernes Udødelighed, medens Nektar betegner
Gudernes Drik (sjældnere er Nektar Navn paa
Maden, A. paa Drikken). Homer lader ogsaa
stundom Guderne salve sig med A., benytte den
som Parfume, beskytte Lig af faldne, dødelige
Helte mod Forraadnelse ved A., o. s. v. I den
nyere Tid har man antaget, at Forestillingen om
A.’s vidunderlige Egenskaber har sin Rod i en
Overførelse til Fantasiens Verden af den
mangoldige Anvendelse (som Næring, Salve, til
Balsamering o. s. v.), som Honningen fandt hos
Grækerne fra den ældste Tid af.
C. B.

Ambrosia L., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige, ruhaarede
Urter med særkønnede Blomster. Enbo med
Han-Kurvene i en endestillet Stand og Hun-Kurvene i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free