- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
624

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amelos (gr.), et misdannet Foster, der mangler Arme og Ben - Amelunger, se Amaler - Amen, et hebr. Ord - amendement (fr.), Betegnelse i fr. Lovsprog - Amenémha, hyppigt ægypt. Personnavn, baaret af fire Konger - Amenhotep, et hyppigt ægypt. Personnavn. Det båres bl. a. af fire Konger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saadanne misdannede Mennesker er blevne ret
gamle.
Lp. M.

Amelunger [↱a-], se Amaler.

Amen [hebr. a↱me.n], et hebr. Ord med Bet.
fast, sikker, tilforladelig. Det bruges oftere i det
gl. Test. efter guddommelige Tilsagn, Eder,
Forbandelser, efter Bøn og Lovsang til Bekræftelse
af det talte: saaledes være det! det staar fast!
Ordet gik fra Synagogetjenesten, hvor det bl. a.
brugtes som Menighedens Svar paa Velsignelsen,
over i den kristne Kirke, hvor det især bruges
efter Bønner, Lovprisninger og Velsignelser. Det
bruges endnu bestandig som den højtidelige
Slutn. efter Bønner, Skriftlæsninger og
Prædikener. — I Aabenbar. 3, 14 kaldes Kristus Amen
som den tilforladelige, hvis Ord staar
urokkelig fast.
(V. O.) J. P.

amendement [amdαã↱mã] (fr.), Betegnelse i fr.
Lovsprog for et Ændringsforslag (s. d.).

Amenenmha (d e. Amon (er) i Begyndelsen),
maaske fordum udtalt Amenemhat (ell. -het),
hyppigt ægypt. Personnavn, navnlig i Brug i det
12. Dynastis Dage og baaret af fire Konger af
dette Kongehus, som det synes, alle virksomme
og duelige Konger.

1) Amenemha I, den første Konge af det
12. Dynasti, førte heldige Krige med fl. Nabofolk
og betvang bl. a. nogle nubiske Stammer. Han
opførte Bygninger paa mange St. i Ægypten, bl.
a. Amons-Templet i Karnak, hvor man har fundet
fl. Mindesmærker fra hans Tid. Han tog i sit
20. Regeringsaar sin Søn Usertsen ell. Sen-usert
(Sesostris) I til Medregent. I et ægypt. Skr.,
der tillægges A. I, og hvoraf vi har fl. Eksemplarer,
giver A. denne sin Søn forskellige Raad
og Belæringer sammen med Meddelelser om
Begivenheder i sin Regeringstid; men Skr. er
sikkert først opstaaet Aarhundreder senere (ved
Aar 1200). A. I synes for øvrigt at have mistet
Livet ved en Paladsrevolution.

2) Amenemha II, Sønnesøn af A. I, i to
Aar sin Faders Medregent, tog siden, i sit 32.
Regeringsaar, sin Søn Usertsen (Sen-usert) II til
Medregent. Han byggede en Del, betvang
nubiske Folk, drev Minerne ved Sinai og udrustede
en Ekspedition paa det Røde Hav, hvis Maal
var Punt, rimeligvis Somali-Kysten.

3) Amenemha III. Sønnesøns Søn af A. II,
lod Nilens Højde nøje observere og indhuggede
Indskrifter derom (navnlig i Nubien ved
Semmeh, hvor Nilen dengang stod 9 m højere end
nu). Han lod ogsaa udføre store Vandbygningsarbejder
i Landskabet Fajûm. Efter hvad der
senere fortaltes, gravede han en Sø, som
benævnedes Møris, et Navn, der ogsaa tillægges
Kongen selv. Ved Indgangen til Fajûm, nær
Nil-Dalen, ved Havara, opførte han sin
Grav-Pyramide og byggede desuden her et stort Tempel,
som Grækerne omtalte med Beundring, og som
de kaldte Labyrinten. Det var rimeligvis et
Fællestempel for alle de Guder med Krokodillehoved
(Sukhos ell. Sobk), der dyrkedes i Fajûm.
Svage Levninger er for nylig opdagede af Flinders
Petrie. Efter at have regeret i over 40 Aar
tog A. III sin Søn

4) Amenemha IV til Medregent. Han
synes at have været mindre virksom end sine
Forgængere og var rimeligvis den sidste Konge
af det 12. Dynasti.

A. I—IV har rimeligvis levet i Tidsrummet
2300—2000 L Kr.
V. S.

Amenhotep, opr. maaske udtalt Amenhotpu,
af Grækerne gerne gengivet ved Amenofis, var
et hyppigt ægypt. Personnavn. Det bares bl. a.
af fire Konger, der alle tilhører det saakaldte
18. Dynasti (d. e. omtr. i Tidsrummet
1650—1400) og residerede i Theben.

1) Amenhotep I foretog heldige Krigstog
til Nubien, besejrede asiatiske Folk og opførte
fl. Bygninger i Theben. Hans Mumie fandtes
1881 med de andre ægyptiske Kongemumier,
indesluttet i en firdobbelt Mumiekiste.

2) Amenhotep II, der levede over 100 Aar
senere, førte heldige Krige i Asien og Ætiopien
og hævdede sejrrig alle sin Fader Thotmes III’s
store Erobringer. Ligesom A. I opførte han fl.
store Bygninger, navnlig i Theben, men paa faa
Levninger nær er de alle forsvundne. I Nubien er
hans Bygninger bedre bevarede. Hans Grav med
hans Mumie fandtes 1898 af Loret i Theben, er
let tilgængelig og oplyst med elektrisk Lys.

3) Amenhotep III, Sønnesøn af A. II, førte
ligeledes heldige Krige i Asien og Ætiopien og
hævdede Ægypternes Herredømme over Syrien.
Med Kongerne af Babylon o. a. asiatiske Fyrster
stod han i diplomatisk Brevveksling, som til
Dels er bevaret til vore Dage (se Amarna).

I Theben byggede han fl. Templer, et paa
Østsiden ved Luxor, hvoraf Ruiner er tilbage, og
to paa Vestsiden, der begge er forsvundne. Foran
det ene af disse rejstes to kolossale Statuer af
Kongen, der er bevarede til vore Dage, de
saakaldte Memnonstøtter. Grækerne antog nemlig,
vel p. Gr. a. Lydligheden, at Støtten var et
Billede af Ætioperen Memnon, Morgenrødens
Søn, som kæmpede ved Troja; og de fandt en
Bekræftelse herpaa i den Omstændighed, at
Støtten et længere Tidsrum (27 f. Kr. til omtr.
200 e. Kr.) ofte gav en klirrende Lyd fra sig
om Morgenen. Mange gr. og rom. Rejsende
har hørt Lyden og indridset Beretninger derom
paa Støtten. A. III’s Grav kendes, men er
meget ødelagt.

4) Amenhotep IV, Søn af A. III, gjorde
sig mest bekendt ved sit fjendske Sindelag imod
Amon, Thebens Hovedgud, i hvis St. han vilde
indføre en Soldyrkelse. Han lod Amon’s Navn
ødelægge alle Vegne, hvor det fandtes, og
forandrede i Overensstemmelse hermed sit eget
Navn til Khu- (ell. Akhu) -en-aten ɔ: Solskivens
Glans. Rimeligvis p. Gr. a. Befolkningens
Utilfredshed med hans Forfølgelser af Amons-Dyrkelsen
forlod han Theben og byggede sig en
ny Residens i Mellemægypten ved Tell-el-Amarna
(se Amarna); men hans Efterfølgere vendte
tilbage til Theben.

Af de mange Privatmænd af Navnet A. maa
mærkes A., Søn af Hapi, en af de første Mænd
i Riget under A. III. Han hædredes siden som
en Vismand. Man udgav derfor i senere Tid fl.
Skr. under hans Navn for at skaffe dem Anseelse.
Græske Forf. omtaler ham ogsaa; de kalder ham
Amenofis Paapis’ Søn (se Amenofis). A. var
et hyppigt Personnavn endnu i den græske Tid.
V. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free