- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ameni, ægypt. Personnavn, der bl. a. bæres af fl. Konger - Amenofis, gr. Gengivelse af det ægyptiske Amenhotep - Amenorrhoe, Mangel paa Menstruationsblødning - amens (lat.), sanseløs, afsindig - a ménsa et thoro (lat.), fra Bord og Seng, se Separation - Amentaceæ, se Rakletræer - Amenthés, gr. Gengivelse af det ægyptiske Amentit - améntia (lat.), Mangel paa Forstand - Ameralik, Fjord paa Grønlands Vestkyst - Amerbach, Elias Nicolaus, tysk Orgelspiller fra 16. Aarh - American Federation of Labor, The, det amer. Arbejderforbund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ameni, ægypt. Personnavn, der bl. a. bæres
af fl. Konger. Af Gravhulerne ved Benihassan
i Mellemægypten er den nordligste (Nr. 1)
udhugget af en Mand ved Navn A., der levede
i det 12. Dynastis Dage.
V. S.

Amenofis, gr. Gengivelse af det ægyptiske
Amenhotep o. a. ægyptiske Navne. Foruden de
fire Konger A. af det 18. Dynasti (se
Amenhotep I—IV) nævnes hos gamle Forf., der har
øst af den ægyptiske Historieskriver Manetho’s
Skr. (se Manetho), tillige en senere A. af det
21. Dynasti (paa Ægyptisk Amen-em-api); og
endelig fortæller Josefus om en Konge A., Søn
af Ramses og Sønnesøn af Sethos, der fordrev
en Del Spedalske, som under Moses udvandrede
til Jerusalem. I denne forvirrede Fortælling
skjuler sig en ægypt. Beretning om Israelitternes
Udvandring, hvor fl. fra Manetho stammende
Efterretninger er sammenblandede. A. er her
Gengivelse af det ægyptiske Meneftha. Den
vise A., Søn af Paapis, efter hvis Raad han
skulde have fordrevet de Spedalske, levede 200
Aar tidligere.
V. S.

Amenorrhoe [-↱re´] (gr.: »intet Maanedsflod«),
Mangel paa Menstruationsblødning hos en
kønsmoden Kvinde. Man skelner imellem, om
A findes hos en Kvinde, der aldrig har haft
nogen Menstruationsblødning, ell. om en saadan
har været til Stede, men senere udebliver. Dette
kan da enten ske saaledes, at A. udvikler sig
lidt efter lidt, ell. den kan komme pludselig;
sker dette ved, at en alt begyndt
Menstruationsblødning pludselig standser, kaldes det
suppressio mensium. A. kan være normal, fysiol.,
saaledes under Svangerskab og Diegivning, ell. den
kan være være sygelig. Den kan da bero paa
mange forsk. Aarsager; disse kan enten have
deres Sæde i selve Kønsorganerne, ell. — hvad
der maaske er nok saa hyppig — bero paa
Svækkelse af hele Organismen. Saaledes er A.
en hyppig Ledsager af Blegsot; den kan findes
hos stærkt svækkede Individer, hos Rekonvalescenter
efter alvorlige Sygdomme, hos Patienter,
der har lidt betydelige Blodtab. Hos meget
fede Kvinder kan ogsaa findes A. De Sygdomme
i Kønsorganerne, der bevirker A., kan være
Dannelsesfejl, saaledes mangelfuld Udvikling af
Livmoderen ell. Æggestokkene; i disse Tilfælde vil
A. altid være til Stede fra første Færd af. Den
omtalte suppressio mensium kan fremkaldes ved
skadelige Indvirkninger under Menstruationen,
f. Eks. pludselig Afkøling af Underkroppen, og vil
da atter paa sin Side kunne bevirke Betændelse
af de indre Kønsorganer. — I en Del Tilfælde
er A. kun tilsyneladende, idet Blodet vel
afsondres, men ikke kan flyde ud, da der findes
en ell. anden Forhindring for Afløbet, som
Tillukning af Modermunden, Skillevægge ell.
Sammenvoksninger i Moderskeden o. s. v. Blodet
vil da ophobes over Forhindringen og give
Anledning til sygelige Tilfælde (se Hæmatometra,
Hæmatokolpos). — Endnu kan
tilføjes, at A. kunstig kan fremkaldes ved
Borttagelse af Æggestokkene. Der lader sig ikke
fastslaa nogen Grænse mellem A. og
Menstruationens for tidlige Ophør (se nærmere
Klimakterium, Menstruation). A.’s
Symptomer kan være meget forskellige. I et stort
Antal Tilfælde findes — bortset fra
Maanedsblødningens Udebliven — slet ikke saadanne, andre
Gange føles paa den Tid, Blødningen skulde
have indfundet sig, Smerter, der endog kan
blive meget heftige, dels i Underlivet og over
Lænderne, dels i Hovedet, her nærmest under
Form af Blodstigning til Hovedet. Undertiden
skaffer Blodet sig Afløb ad anden Vej end fra
Kønsorganerne, saaledes som Næseblod,
Blodspytning, Blodbrækning, blodig Aabning o. s. v
Dette kaldes vikarierende Menstruation
(se Menstruation).
Behandlingen maa selvfølgelig rette sig efter
Lidelsens Aarsag
. Er Organismen svækket,
maa den styrkes ved Friluftsliv, Motion, Bade,
fornuftig Beskæftigelse, kraftig, nærende,
letfordøjelig Kost, styrkende Lægemidler som Jern
o. s. fr. Er Kvinden meget fed, maa bruges en
Affedningskur. Er der en Sygdom i Kønsorganerne,
maa man søge at hæve denne. Undertiden
er det rigtigt at søge at skaffe stærkere
Blodtilstrømning til Underlivsorganerne ved
varme Omslag, Sædebade, varme Fodbade o. l.
Midler. (Litt.: Leopold Meyer,
»Menstruationsprocessen og dens sygelige Afvigelser«
[Kbhvn 1890]).
Lp. M.

āmens (lat.), sanseløs, afsindig.

a mensa et thoro (lat.), fra Bord og Seng,
Adskillelse fra Bord og Seng, se Separation.

Amentaceæ, se Rakletræer.

Amenthes, gr. Gengivelse af det ægyptiske
Amentit ɔ: Vestlandet, af det ægyptiske Ord
Ament (Vest), hos de gamle Ægyptere Betegnelse
for Underverdenen, hvor Solen daglig antoges
at gaa ned, og hvor de Afdødes Sjæle ligeledes
maatte stige ned for at tiltræde en Rejse i
Jordens Dyb, hvis Maal var en Genopstandelse
i Lighed med Solens Genfødelse hver Morgen.
I A. dømmes de Afdøde af Osiris i Nærværelse
af 42 Bisiddere; Gudinden Ma (ell. Mat) leder
Sjælene frem for Osiris’ Trone, medens Horos
og Anubis vejer deres Gerninger, symboliserede
ved Hjertet, paa Vægtskaalen.
V. S.

amentia (lat.), Mangel paa Forstand, et i den
nyere Psykiatri kun sjælden benyttet Udtryk.

Ameralik, Fjord paa Grønlands Vestkyst paa
c. 66° n. Br., tæt S. f. Godthaabs Fjord. A. er
75 km lang og forgrener sig i det Indre til to
Fjorde, nemlig Ameragdla og Itivdlek. Omegnen
af A. er frodig, og der findes mange Ruiner fra
de gamle Nordboer. Man har identificeret A.
med Agna-Fjord i Vesterbygden.
G. F. H.

Amerbach [↱amərbaк] (Ammerbach), egl.
Elias Nicolaus, tysk Orgelspiller fra 16.
Aarh. Man har fra hans Haand en »Orgel- oder
Instrumenttabulatur« (Leipzig 1571), der foruden
Forklaring af den saakaldte »tyske Tabulatur«
(Bogstavnodeskrift) og en kort Anvisning i
Orgelspil indeholder en rig Samling Musikstykker
for Orgel, hovedsagelig i den »galante
Manér«, Sange, Dansemelodier, Galliarder,
Passamezzoer o. l., flerstemmige, fornemmelig
firstemmige, et for sin Tid meget søgt og anset Værk,
der p. Gr. a. de talrig forekommende
Musikstykker har betydelig hist. Interesse.
A. H.

American Federation of Labor, The
[ði-ə↱merikan-fədə↱reiən-əv-↱£eibə.], det amer.
Arbejderforbund, er den største og mest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free