Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 628 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerikanismer, Ejendommeligheder ved det engelske Sprog i Amerika - Amerikanist, en Forsker, i de gamle amerikanske Folkeslag - amerikansk Bogholderi. et System af dobbelt Bogholderi - amerikansk Duel, se Duel - amerikanske Oldsager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amerikanerne undertiden spottende af
Englænderne kaldes Iguesses. Hyppigere end paa
Engelsk dannes i Amerika hybride Sammensætninger
som walkist, Fodgænger, singist, Sanger
o. l.; ligesaa Forkortelser af lange Ord som
ad (advertisement), pants (pantaloons), repubs
(republicans) o. s. v. — Om A. i danske
Nordamerikaneres Sprog, se Anglicismer.
(Litt.: Pickering, Vocabulary of words
and phrases supposed to be peculiar to the
United States [Boston 1816]; Bartlett, Dict.
of Americanisms [New York 1848, 5. Udg. 1884];
Köhler, »Wörterbuch der Amerikanismen«
[Leipzig 1866]; Schele de Vere,
Americanisms [New York og London 1872]; Storm,
»Englische Philologie« [Leipzig 1881];
Farmer, Americanisms old and new [London
1890]; Norton, Political Americanism
[London 1891]; S. Clapin, A New Dictionary of
Americanisms [New York 1902]; R. H.
Thornson, An American Glossary (Filadelfia 1912]).
O. Jsp.

Amerikanist, en Forsker, der sysler med
Studiet af de gamle amerikanske Folkeslags
Etnografi, Kultur og Sprog, særlig Forholdene
forud for Europæernes Komme. Studierne
fremmes ved særlige A.-Kongresser, den første
afholdt i Nancy, stiftet af La société américaine
de France (i Paris) 1875; senere er de afholdte
med kortere ell. længere Mellemrum paa
forskellige Steder i den gamle og ny Verden, den
19. i Washington 1914.
H. A. K.

amerikansk Bogholderi. Saaledes kaldes
efter sin Oprindelse det System af dobbelt
Bogholderi, som kun bestaar af en eneste Bog, den
saakaldte Journalhovedbog, der baade
indeholder Primanoteringerne og Hovedbogens
Konti. I Modsætning hertil bestaar Systemet ved
det specifik italienske Bogholderi af 2
Bøger, Memorial og Hovedbog, ved det
tyske Bogholderi (som er det ogsaa i
Danmark almindelig anvendte System) af 3 Bøger,
2 parallelle Primanoteringsbøger, Memorial
og Kassebog, og Hovedbogen, hvortil
samtlige Noteringer overføres. Endelig er ved det
saakaldte franske Bogholderi Systemet
yderligere udviklet til at bestaa af 4 parallelle
Primanoteringsbøger: Memorial,
Kassebog, Varebog og Vekselbog, fra hvilke
alle Noteringer derefter overføres til
Hovedbogen (se nærmere Bogholderi).
(C. V. S.). Th. O.

amerikansk Duel, se Duel.

amerikanske Oldsager. Ved
forhistorisk Tid forstaas for Nord- og Sydamerikas
Vedk. de udstrakte Perioder fra de ældste Tider
til Columbus’ og Europæernes Komme,
umiddelbart fortsatte i de dermed indledede
historiske Tidsrum, der saaledes i denne Verdensdel
i det højeste omfatter de sidste 4 Aarh. Den
forhistoriske Tid omfatter en Rk. forskelligartede
Kulturtrin. De amerikanske, »indianske« Folk
har gennemgaaet fl. ell. færre Stadier af en
Udvikling, hvis Afsnit i nogen Grad frembyder
Lighed med primitive europæiske Trin, uden at
der dog kan antages at have været nogen
Forbindelse. Selv om det ikke er ganske udelukket,
at de amerikanske Folk har modtaget Paavirkning
fra den gamle Verdens Stillehavsside,
frembyder navnlig de højere Kulturer alle Tegn
paa at være selvstændig udviklede. De
amerikanske Folkeslag har dog under Udviklingen
forholdt sig meget uens og er kun paa enkelte
Steder naaet til Billedkunst, Arkitektur, højere
Religionsformer ell. Skrift. Den gamle
Udvikling afbrødes mere ell. mindre brat ved
Europæernes Komme, men kendes nu fra en stor
Mængde Monumenter og forskelligartede
Kulturlevninger, derunder ogsaa talrige Gravfund, dens
sidste Tid tillige fra Opdagernes Skildringer;
de primitive Trin er navnlig i Sydamerikas
Indre paa adskillige Steder i kun lidet ændret
Form fortsatte til den nyeste Tid.

Fig. 1. Mound af Slangeform; Ohio.

I Hovedsagen levede Amerikas Beboere ved
Opdagelsernes Tid, c. 1500, endnu i Stenalder,
dog ofte paa et fremskredet Stadium med
noget Kendskab til Metal, især Bronze, medens
Jernet kun kendtes paa ganske enkelte Steder
og i noget større Udstrækning hos Eskimoerne,
alt dog af ringe Bet. Kulturens og Folkenes
Udspring ligger i en fjern Fortid. Til en
nærmere Tidsbestemmelse foreligger der endnu kun
lidet brugbart Materiale, og overhovedet lider
Studiet af Amerikas Forhistorie i høj Grad
under Mangelen af bestemte Holdepunkter for
Afgørelse af Tidsfølge, endsige da for en virkelig
Tidsregning.

Fig. 2. Stenøkser; 1) fra Tennessee, 2) fra Vestvirginien.

Man har ment i Amerika at genfinde ikke
alene Kulturtrin, der svarer til den europæiske
Oldstenalder (palæolitisk Tid), men ogsaa
en Urstenalder, som kunde henføres til
Tertiærtiden. Særlig har man herved tænkt paa
Fund i Sydamerika. I Pampasformationens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>