- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
629

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - amerikanske Oldsager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lerlag i Argentina er fundet menneskelige
Skeletdele og hele Skeletter, Arnesteder og
Stenredskaber sammen med Knogler af uddøde Dyr
som Megatherion (Kæmpedovendyr) og
Glyptodon (Kæmpebæltedyr), og ved Lagoa Santa
i Østbrasilien er (1843 af Danskeren Lund) fundet
fossile Menneskeknogler af en primitiv Race, men der
er næppe Grund til at antage disse Fund for at være
ældre end den nuv. Jordperiode. Sandsynligvis var dog
Mennesket til Stede i Amerika ved Afslutningen af den
Kuldeperiode, i hvilken en Indlandsis, i Lighed
med den fra Nord- og Mellemeuropa kendte, strakte sig over store
Dele, fra N. helt ind over det nordlige af
Fristaternes nuv. Omraade. Der er ikke helt
faa Gange fundet dels primitive Redskaber af
lgn. Art som de palæolitiske i Europa, dels
Menneskeknogler sammen med Ben af uddøde Dyrearter,
navnlig i de Lerlag (»Löss«) og Grusbanker, som
dannedes ved Storbræens Afsmeltning. Menneskeknoglerne
synes imidlertid ikke at være væsentlig
forskelligartede fra de senere Indianeres, og i det hele
er Fundene hidtil mærkelig vage. Selv de
ældste synes ikke at være af saa høj en Ælde som
de tidligste fra Europa. Det er dog klart, at
den Indvandring fra det europæisk-asiatiske
Fastland, hvorved Amerika antages at have faaet Ophavet
til sin Befolkning, maa være foregaaet paa et
Tidspunkt, paa hvilket Mennesket endnu kun
havde gjort et Faatal af Kulturerhvervelser,
nogenlunde svarende til det primitive australske
Kulturtrin, til ny Tid repræsenteret ved Tilstandene i
Patagonien og paa Ildlandet, fra ældre Tid gennem Bopladslag
paa ell. ved Kysterne.— Kyst-Bopladslagene
(shell-mounds) frembyder nogen Lighed med de
ældste danske Bopladslag (Køkkenmøddingerne).
I Nordamerika findes de langs Atlanterhavet fra
den meksikanske Havbugt til Fundy-Bugt, paa
Stillehavskysten fra Kalifornien N. efter, helt
ud paa Aleuterne. Det er Ophobninger af Affald
paa Bostedet, ofte meget betydelige.
Hovedsagelig bestaar de af Skaller af Havbløddyr
(Østers, Muslinger); dernæst, spredt ind imellem,
Knogler af fortærede Dyr (og af Mennesker), tit
marvspaltede; fremdeles simple Redskaber af
Sten og Skaar af Lerkar, oftest uornamenterede;
Ildsteder forekommer. Hermed maa
sammenstilles lgn. Lag i Sydamerika, navnlig
nær Kysten de brasilianske Sambaqvis, der
har deres tilsvarende i Guyana og Chile. Der
kan i nogle af dem findes uddøde Muslingearter,
men andre synes fra ret ny Tid, ligesom
de nedre og øvre Lag kan være ret
forskelligartede. Om deres Alder kan kun
siges, at de fleste i hvert Fald er ældre
end Europæernes Komme, og at de oldstenalderlige
Sager ikke synes at forekomme. Andre er fra
nyere Tid. I Argentina og Patagonien findes
lignende Lag, Paraderos, med Stensager
og Knogler, mest af endnu eksisterende
Dyreformer.

Af uvis og forskellig Alder er fremdeles de
saakaldte Mounds, Jordværker af forsk. Art og
Størrelse; de forekommer især i det Indre af
Fristaterne, navnlig i det store Omraade om
Mississippi og dens Bifloder (i Ohio alene 12000),
indtil Alleghany-Bjergene, sjældnere mod
Kysten, samt paa Florida. Nogle er af Form og
Størrelse som runde Gravhøje (2—10 m høje),
andre er firkantede ell. runde Jordvolde, tit
meget omfattende Anlæg (»Forskansninger«);
mod S. findes pyramidelignende ell. i Terrasser
afdelte Banker. Mod Nordvest findes Mounds, der
er formede som store, flade Relieffigurer af
Dyr: Firben, Fugle, Bjørn (?), en Slange (300
m lang, Fig. 1, Ohio). Nogle Mounds er uden
Tvivl befæstede Anlæg, andre Gravhøje, atter
andre vel benyttede til Gravlægning (brændt
ell. ubrændt), stundom i stort Omfang, men
næppe opr. bestemte dertil. Dyrefigurerne kan
være Totemfigurer for Stammer ell. Samfund.
Atter her er Alderen uvis. Nogle er mindst fl.
Aarh. ældre end Europæernes Komme, andre er
endogsaa byggede senere. Efter alt at dømme

illustration placeholder
Fig. 3. Spydblad af Chalcedon.

Fra en Mound. L. ca. 0,18 m.

Vernon, Wisconsin.


illustration placeholder
Fig. 4. Flintblad.

L. ca. 0,185 m.

Fra en Mound i Illinois.


illustration placeholder
Fig. 5. Malet Lerkar; Meksiko.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free