Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - amerikanske Oldsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Mounds dog opførte af de hist. kendte
Indianerstammer og deres nærmeste Forfædre,
ingen forud for den yngre Stenalders Kultur.
Fra Mindesmærkerne er fremkommet talrige
Oldsager, væsentlig af Sten, sjældnere af
Metal og da mest rent Kobber. Fremdeles er
paa Overfladen, paa gamle Bosteder og andre
Pladser fundet en Mængde Genstande fra
forhistorisk Tid. Der kan skelnes mellem ældre og
yngre Typer, men i det hele er det brugbare
Materiale endnu utilstrækkeligt til
fyldestgørende Optegning af Udviklingen, ogsaa fordi
det opnaaede Trin gennemgaaende var ringe.
Forskellighederne mellem de ældre Trin og
Tilstandene paa Opdagelsernes Tid gør sig oftest
kun lidet gældende.
Det anvendte Stenmateriale er dels haarde
Sten, især Obsidian og Flint, dels forsk. blødere
Fjeldstenarter. Der forarbejdedes Økser, Knive,
Dolkblade, Spydspidser, Pilespidser o. s. v. af
Typer, der stedlig varierer, men næsten altid
er let kendelige fra europæiske. Behandlingen
af Materialet er gennemgaaende middelmaadig;
kun sjælden ses Stensager, der kan sammenstilles
med gode Arbejder fra Europa. Metallet
behandledes koldt ved Hamring. Kobberet
stammer i Nordamerika dels fra forskellige
Flodomraader, hvor det findes i gedigen Tilstand,
dels især fra Øvre Sø, hvor der er drevet et
primitivt Minebrug. Det alm. Kulturtrin var i
det højeste et primitivt Agerbrug, ofte i det
væsentlige Jagt. Som Nydelsesmiddel anvendtes
i Nordamerika og det nordlige Sydamerika Tobak;
Piber, ofte med Hovedet udskaaret af en
bestemt rød Skiferart, der kun fandtes et enkelt
Sted ved Øvre Mississippi, hører i Nordamerika
til de mærkeligste Levninger fra førcolumbisk
Tid.
Inden for dette alm. primitive Trin fandtes
imidlertid paa mange Steder forskelligartede
Afskygninger, og nogle Folkeslag havde hævet
sig til egenartede højere Kulturer. Dette
gælder særlig Mellemamerika, Panama-Tangen og
den nordlige Del af Sydamerika. En Mellemstilling
indtog Pueblo-Stammerne i Ny Meksiko
og Arizona, med et noget forbedret Agerbrug,
hvorved anvendtes kunstig Vanding,
ejendommelige Landsbyanlæg, Kunstfærdighed i Fletning
og Vævning, ligesom de ogsaa havde udviklet
Religionsformer med Ceremonier og Fester. De
som Fælleshuse for mange Familier konstruerede
Landsbyanlæg (sp. pueblos) ligger dels
paa vanskelig tilgængelige, til Forsvar egnede
Steder, navnlig paa Klippesiderne i Floddale
(cliff dwellings), og her synes de ældste at
være blevne grundlagte, dels i mere aabne Egne
nærmere ved de dyrkede Marker. Der dyrkedes
Majs, samt Bønner, Græskar og Bomuld m. m.
Efterkommere lever endnu paa nogle af de
gamle Omraader under lgn. Forhold.
Den meksikanske, »aztekiske« Kultur mødte
paa Opdagelsernes Tid de Fremmede som noget
ejendommelig fuldendt, med et velordnet
Samfund, med Industri og Handel, med storartede
Bygningsværker og med en egenartet, i Folkets
Liv dybt indgribende Religion, hvis voldsomme
Udtryksformer dog virkede yderst frastødende.
Deres Hovedstad var Byen Tenochtitlan, det
nuv. Meksiko, antagelig anlagt først i 14. Aarh.
i Højlandet Anahuac. Det herskende, aztekiske
Folk var ret faatalligt, men regnede sig for
beslægtet med en Række Stammer, dels i
Højlandet, dels i Dalene og henimod Havet,
sædvanlig sammenfattede under Navnet Naua.
Omkr. og ind imellem disse indvandrede
Stammer fandtes Folk af ældre Befolkningslag og
paa forskellige lavere Kulturtrin. De fleste af
disse var blevne underkastede af de krigerske
Naua-Folk, medens andre (deriblandt Tlaxcallan)
havde bevaret deres Uafhængighed.
 |
| Fig. 6. Tempel-Palads; Sayil, Yucatan. |
|
| Fig. 7. Relief fra Ch’ich’en-Itza; Yucatan. (4 Krigere, rigt smykkede). |
|
| Fig. 8. Quipu; Peru. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
