- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
631

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - amerikanske Oldsager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kulturgrundlaget var ogsaa for Meksiko Agerbruget,
men tillige dreves Industri og navnlig Handel;
der dreves ustandselig Krigs- og Røvertog,
navnlig for at fremskaffe Materiale til de
religiøse Menneskeofringer. De vigtigste
Monumenter og de kostbareste Detailfrembringelser
er nu forlængst forsvundne, de sidstnævnte førte
til Europa og, for saa vidt de var af ædelt
Metal, omsmeltede. Hvad der endnu er tilbage
i fjernere liggende Egne, giver dog, sammenholdt
med de spanske Beretninger, en temmelig
god Forestilling om den gamle Kultur, der
ved Erobringen ganske standsedes og i det
væsentlige udryddedes.

Kulturen var en vidt fremskreden Stenalders
Kultur med noget Metalkendskab. Obsidian
afgav Emne for Vaaben og skærende Redskaber:
Pile, Spydspidser, indsat i Kanterne af
Træklinger som Skærpe til Sværd. Kobber, hærdet
ell. legeret, anvendtes til Knive og Økser; Guld
og Sølv var Genstand for kunstfærdig
Bearbejdelse og Indlægning. Der dyrkedes især Majs
og Bønner. Af Agave og Bomuld forarbejdedes
ved Spinding og Vævning Tøjer, der farvedes
broget, og hvoraf de prægtigste var visse
Rangklasser forbeholdte. Rige Fjerprydelser
anvendtes især ved Festerne; slebne Stene
sammensattes til Mosaikker, især anvendte paa Masker
og Gudebilleder; der formedes Lerkar, som
dekoreredes med Farver og Mønstre. Af
Agaveblade beredtes en Slags Papir, hvorpaa gjordes
Optegnelser i en Billedskrift, der dog var af en
lidet udviklet Art, ofte nærmest Ideogrammer
ell. »Rebus’er«, saaledes, at den i vore Dage
kun i ringe Grad er forstaaelig. Egentlige
historiske Optegnelser var dog faa. Der fandtes
en Tidsregning med en Cyklus af 52 Aar, hver
paa 18 Maaneder med 20 Dage. Paa Grundlag
af en ældre Gentilforfatning havde Aztekerne
udviklet en Lensstat med en talrig Embedsstand,
delvis et Militærmonarki, medens Folket
selv halvt endnu levede stammemæssigt. Husene
var mest af Lertegl, »Paladser« og Templer af
hugget Sten, ofte rigt udsmykkede med plastiske
Ornamenter.

Paa Grundlag af alm. udbredte indianske
Forestillinger om vældige Naturmagter, som
behersker Natur- og Menneskelivet, var
udformet en lang Række Gudeskikkelser, som
dyrkedes i Templer udsmykkede med deres
fantastiske Billeder. Nøje knyttede til Religionen
var store Menneskeofringer, der skulde sikre
Naturens Gang og regelmæssige Fornyelse,
stundom forbundne med religiøs Kannibalisme.
Dette stod i nær Forbindelse med de for
Agerdyrkningen og Vegetationen i det
hele yderst vanskelige Forhold i det tørre,
1500—2500 m o. H. liggende Land, der i
7 Maaneder af Aaret er yderst regnfattigt.
Regnguden Tlaloc var derfor en
Hovedguddom; ogsaa de fleste af de andre
Guder antoges at paavirke Vegetationen, men
regnedes tillige for Krigsguder, saaledes
Tezcatlipoca, særlig fejret ved den tørre
Aarstids Udgang ved den bekendte Ofring af en ung
Mand, der som Gudens Repræsentant
et Aar igennem havde levet i idel Fryd og
Glæde, men nu paa Vejen op ad Templets Trin
sønderbrød sine Fløjter og tog Afsked med alle
sine Glæder, til Offerstedet naaedes. Ikke blot
Vegetationen, men ogsaa selve Gudens Kraft
antoges at blive fornyet ved Ofringerne; der
ofredes tillige Fødevarer o. l., medens
Selvpinsler hørte med til Religionens Udøvelse.
Menneskets Skæbne efter Døden var væsentlig
afhængig af Dødsmaaden. Templerne var bredt
afstumpede Pyramider med Trin. Paa Platformen
foroven stod Gudens Helligdom. Medens
Templerne og de store Gudebilleder næsten alle er
ødelagte under Missionen, er en Del mindre
Figurer efterhaanden fremdragne.

Højt i Kultur stod fremdeles Maya-Folkene
paa Yucatan og tværs over den mellemamerikanske
Landtange (sprængte Rester endnu i
Guatemala). Der fandtes i Folkene Tradition
om, at de i ældre Tid havde været Vasaller
under Aztekerne. Adskillige Kulturelementer er
da ogsaa fælles, saaledes Kalenderen, ligesom
Religionsformerne var af lgn. Art, om end
mildere. De havde udviklet Billedtegnene henimod
en virkelig Skrift, med mere righoldigt Indhold
end Aztekernes; af de gamle Bøger eksisterer
desværre nu kun 4; en Del tilsvarende, endnu

illustration placeholder
Fig. 9. Monolitporten i Tiahuanaco; Peru.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free