- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
632

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - amerikanske Oldsager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog kun lidet tydet Stof haves fra Bygningsvægge.
Bygværker havde de frembragt i stort
Tal og af imponerende Dimensioner. Ruinbyer
fandtes for øvrigt allerede paa Opdagelsernes
Tid, Vidnesbyrd om Omskiftelser og
Folkebevægelser i ældre Tid.

Ogsaa i Sydamerika fandtes en Række mindre
Omraader med højere Kulturforhold, saaledes
bl. a. i Columbia (Chibchaerne). Vigtigst er
Inca-Kulturen, baaret af Incaerne, hvis
Stilling var en noget lignende som Aztekernes
i Mellemamerika. Der fandtes i Peru og
omliggende Landstrækninger en
Række kultiverede Folkeslag (Kechuaerne,
Yunkaerne o. fl.). Paa Opdagelsernes Tid
havde de fra Egnen om Cuzco udgaaede Incaer
dannet sig et stort og vel organiseret
Rige i Peru, Bolivia og Ecuador, medens ældre
Kultursteder forfaldt til Ruiner. Incaerne havde en
fremragende Organisationsevne. De vanskelige Højlande,
hvoraf Riget bestod, knyttedes sammen ved et
fortræffeligt Vejsystem. Religion og Sprog skulde
gøre Riget til et samlet, ensartet Folk. Samfundet
var ordnet klanmæssigt, med Inca’en, den
enevældige Feltherre, i Spidsen. Han antoges at være
Solens Søn og traadte saaledes ind i det religiøse
System, hvori Solen var Hovedguddom. Magten
udøvedes gennem Embedsmænd. Det alm.
Grundlag var Agerbrug med Dyrkning især af
Majs, Hirse og Kartofler; Lama og Alpaka var
tæmmede Husdyr, der anvendtes til Transport,
gav Uld o. s. v., og endelig var Slagtedyr.
Jernet anvendtes lidet, men man forstod fuldt ud
at udnytte Kobberet, der legeredes med Tin.
Det udvandtes ved Bjergværksdrift og var ved
Opdagelsernes Tid at betragte som Hovedraaemnet.
Overhovedet var Kulturtrinnet overlegent
over det meksikanske, med hvilket der ikke synes
at have været nogen som helst Forbindelse.
Dog fandtes ingen Skrift, men der anvendtes
en Art mnemotekn. Hjælpemiddel, Quipu,
forskelligt farvede Snore med Knuder. Bl. Guderne
var en af de vigtigste Viracocha, Verdens og
Jordens Skaber, som var steget op af
Titicaca-Søen og havde vandret gennem Verden, idet
han paa sin Vej frembragte Vegetationen saavel
som Dyr og Mennesker. Talrige Templer var
helligede Solen, det vigtigste Koricancha i
»Guldets Sted« i Cuzco. Gudsdyrkelsen var i det
hele af mildere Former end Nordamerikas. Der
fandtes en ejendommelig Arkitektur,
Pottemagerkunst og Metalarbejde; sidstnævnte
saavel som Keramik og vævede, mønstrede Tøjer
kendes fra talrige Gravfund, bl. a. ved Ancon.

Karakteristisk for Overlegenheden hos Mayaerne
og Aztekerne i N., Incaerne i S. er især
Bygningsværkerne og Billedkunsten, hvorigennem
ogsaa en nærmere Vurdering bliver mulig.
Ogsaa her gælder dette dog Kulturen som Helhed,
idet det hidtil kun i ringe Grad har været
muligt at bestemme Udviklingens Gang. Begge
Kulturer har efterladt sig mægtige Bygningsværker,
skønt begge Hovedstæderne, saa
glimrende, som de skildres af Opdagerne, næsten
ganske er forsvundne. Fra Tiden før Incaerne
ligger i Peru Ruinerne af en førcolumbisk By
ved Tiahuanaco i nuv. Bolivia; bekendt er især
herfra en 3—4 m høj Port med Reliefdekoration,
udført af en enkelt Sten. Ellers anvendtes
ofte Lertegl, baade til de store Fælleshuse, til
Fæstningsmure og til de i Terrasser byggede
Templer. Det er ofte kolossale Bygningsværker,
men m. H. t. Dekoration staar de langt
tilbage for Aztekernes og Mayaernes. Alene af
Templer findes Ruiner af omkr. 100. Siderne
bærer Relieffer, dels figurlige, dels ornamentale.
Søjler og andre arkitektoniske Led anvendtes
ikke sjælden. Det Indre dekoreredes paa lign.
Maade ell. med Malerier.

Billedkunsten har hos de amer. Kulturfolk en
mærkelig, fantastisk og dog lovbundet Karakter.
Selv Menneske- og Gudefremstillinger blev
herved væsentlig dekorative. Menneskelegemet
fremstilles sjælden blot nogenlunde naturtro,
medens Klædedragt, Vaaben og Attributter kan
gives med stor Nøjagtighed, oftere dog i
fantastisk Maner og saaledes, at Detaillerne
fremhæves meget stærkt paa Hovedfigurernes
Bekostning, ligesom de ofte ombyttes. Dette gør
sig fortrinsvis gældende ved Gudefigurer og
religiøse Scener, men ogsaa i Maleri og
Terrakotter, paa Lerkar, saavel som i Billedskrifterne.
Plantedekoration er sjælden, Mæander,
Bølgelinie, Hagekors o. l. lineær Dekoration

illustration placeholder
Fig. 10. Malet Lerkar.

Krigere i Kamp eller Krigsdans.

Foroven en Høvding (?). Peru.


illustration placeholder
Fig. 11. Stort Brystsmykke af drevet Guld.

Fra Pachacamac (Peru).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free