Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amfiaraos, gr. Sagnheros - amfibialsk, af gr., dobbeltlevende Dyr der opholder sig dels i Vand, dels paa Land - Amfibier (Amphibid), se Padder - Amfibiologi (gr.), Læren om Amfibierne - Amfibolgruppen. Til A. el. Hornblende-gruppen hører et stort Antal Mineraler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der hørte til Underverdenens Gudekreds. Den
sidstnævnte Helligdom var den betydeligste og
nød stor Anseelse hele Oldtiden igennem; 1884
og senere har man udgravet Ruinerne af
den (smlg. Oropos). A. var her Orakelgud,
der aabenbarede sig i Drømme. Helligdommen
blev især søgt af Syge og Svage, der haabede
her at finde Lindring for deres Lidelser, og
virkede paa lgn. Maade som Asklepios’
Helligdomme i andre Egne af Hellas. Efter forsk.
Renselser og Indledningsofre maatte den, som
søgte A.’s Hjælp, ofre en Vædder og sove paa
dens Hud; om Natten modtog han saa
Aabenbaring af Guden. Den Hjælp, man
herigennem mente at have fundet hos A., maatte
betales med klingende Mønt. I Oropos fejredes
store Fester med Væddekampe (Amfiaraia) til
Ære for A.
C. B.
amfibialsk (af gr. ἀμφίβια, dobbeltlevende
Dyr) kaldes den Levemaade, som visse Dyr
(f. Eks. Sæler, Krokodiller, Frøer og Krybefisk)
fører, idet de opholder sig dels i Vand, dels paa
Land.
Amfibier (Amphibia), se Padder.
Amfibiologi (gr.), Læren om Amfibierne.
Amfibolgruppen. Til A. el. Hornblendegruppen
hører et stort Antal Mineraler, som
uagtet de tilhører forskellige Krystalsystemer,
har iøjnefaldende Lighed i Krystalform
og alle spalter let efter et firsidet Prisme,
hvis Flader danner c. 55° med hinanden. Ogsaa
i Haardhed, Vægtfylde (2,9—3,3) og Forekomstmaade
viser de megen Overensstemmelse. I
kem. Sammensætning har de alle det tilfælles,
at et Metasilikat, RSiO3 (hvor R=Mg,Ca,Fe),
kan betragtes som den væsentligste ell. eneste
Bestanddel; men i mange Arter indgaar tillige
Lerjord, Alkalier m. m., som gør Sammensætningen
indviklet. Hele Rækken af denne Gruppes
Mineralier danner en Parallelrække til
Pyroxenerne (s. d.). — Efter Krystalformen
adskilles tre Afdelinger:
I) Rombiske Amfiboler: Antofyllit,
sammensat af kiselsurt Magnesia og Jern
(Mg,Fe)SiO3, forekommer i brune, stænglede ell.
straalede Masser i krystallinske Skifere, bl. a.
ved Kongsberg og Moduin i Norge, ved Upernivik
i Grønland. Gedrit indeholder foruden de
nævnte Bestanddele Lerjord og forekommer paa
lgn. Maade.
II) Monokline Amfiboler: Hertil
hører 1) Amfibol ell. Hornblende i videre
Forstand, det vigtigste af Gruppens Mineraler,
inden for hvilket man igen adskiller en
Række Underarter. Tremolit
(Grammatit) bestaar af Magnium og
Kalciumsilikat (CaMg3Si4O12); den er farveløs eller
graa og forekommer især i stænglede og
traadede Masser i Dolomit og Kalksten, særlig smukt
ved Campolongo i Kanton Tessin. Aktinolit
ell. Straalsten er lys- indtil mørkegrøn og
adskiller sig kem. fra foreg. ved at indeholde
noget Jern i St. f. Magnesia; i smukke, klare,
i Talk siddende Stængler findes den i Zillerthal
i Tyrol; i straalede og traadede Former er den
meget udbredt. En Varietet af Straalsten er
Nefrit (s. d.), ligesaa Asbest (s. d.) og
Smaragdit, hvilken sidste er tyndbladet,
græsgrøn og opstaaet ved Omdannelse af Diallag
i Gabbro; det saakaldte Verde di Corsica
duro er Smaragdit. Cummingtonit (fra
Massachusetts, Kongsberg) og Dannemorit
(fra Dannemora) kan betragtes som særlig
jernrige Straalstenvarieteter, Richterit
(halvklar, brun ell. rødlig, fra Pajsberg og Långban
i Sverige) som en mangan- og alkaliholdig
Straalsten. Nær sidstnævnte staar Breislakit
(mørkebrun, haarformet, fra Vesuv og Capo
di Bove i Italien). — Medens de hidtil omtalte
er lerjordfri, er Edenit og alm. Hornblende
(Hornblende i snævreste Forstand) lerjordholdige
med 5—15 % Al2O3. De kan opfattes som
Blandinger af Straalstensilikatet Ca(Mg,Fe)3Si4O12
med Forbindelserne CaMg2Al2Si3O12 og
Na2Al2Si4O12. Edenit har bleg, oftest grøn Farve; den
langt mere udbredte alm. Hornblende skylder
sin mørke Farve til et Indhold af Jerntveilte,
der indgaar i St. f. en Del af Lerjorden. Den
alm. Hornblende er sort ell. sortegrøn,
dog er Pulverfarven lys; Haardheden er 5 1/2—6,
Vægtfylden 3,1—3,3. Krystallerne er oftest
kortprismatiske. Den er en væsentlig Bestanddel
af mange Eruptivbjergarter (Hornblendegranit,
Syenit, Diorit) og krystallinske Skifere (Gnejs,
Hornblendeskifer). Den synes næsten altid at
være dannet i nogen Dybde under Jordoverfladen,
hvor Trykket har været betydeligt. Den
forvitrer langsomt under Atmosfæriliernes
Indvirkning og kan derved give Anledning til
Dannelsen af Epidot, Klorit, Serpentin, Kalkspat
o. a. Smukke Hornblendekrystaller findes
ved Arendal og mange andre St. i Skandinavien.
Den basaltiske Hornblende danner
kulsorte, korte, oftest afrundede Prismer; den
forekommer af og til i Andesit, Trakyt og Basalt.
En titanholdig Hornblende er Kaersutit fra
Umanak-Fjord i Grønland. 2) Glaukofan
ell. Gastaldit, blaagraa indtil rent blaa,
traadet ell. stænglet, er et Silikat af overvejende
Lerjord og Natron: NaAlSi2O6 med noget
(Mg,Fe)SiO3; den forekommer som væsentlig
Bestanddel i visse Skifere, Glaukofanskifer, f.
Eks. paa Øen Syra, og findes mange St.
underordnet i andre krystallinske Skifere.
3) Riebeckit er sort (blaalig Pulverfarve) og
sammensat som Glaukofan, hvor Lerjord er
erstattet af Jerntveilte; den optræder hist og her som
underordnet Bestanddel i Granit og Syenit. 4)
Arfvedsonit har kulsort Ydre, men
blaagrøn Pulverfarve; den indeholder Natron, Kalk,
Jernforilte og Kiselsyre og forekommer i
Nefelinsyenitten ved Julianehaab i Grønland, hvor den
kan træffes i henimod meterlange Prismer; i
ringe Mængder findes den fl. St. i Kria-Egnens
Granitter og Syenitter. Barkevikit er en
nærstaaende Art med brun Pulverfarve; den
forekommer bl. a. ved Langesund-Fjord i Norge.
III) Trikline Amfiboler: Hertil hører
Ænigmatit (Cossyrit), hvis Krystaller i
Habitus ligner Hornblende, men afviger fra alle
de andre af Gruppens Mineraler derved, at
Vinklen mellem Spaltningsretningerne er 66°.
Den er sort med rødbrunt Pulver og bestaar
væsentlig af Titansyre og Kiselsyre, Natron og
Jernforilte. I anselige Krystaller findes den
sammen med Arfvedsonit i Grønland.
(N. V. U.) O. B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
