Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amfipoder, en Gruppe inden for Storkrebsene - Amfipolis, 1) Stad i det østlige Makedonien - Amfipolis, 2) Stad i Syrien, se Thapsakos - Amfiprostylos (gr.) et Tempel - Amfissa, de ozoliske Lokrers Hovedstad i Oldtiden - Amfitallit, d.s.s. Berlinit - Amfiteater, Teater, hvor Tilskuerne sidder rundt om Skuepladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ringkjøbing Fjord. I Flodtid færdes Dyrene hen over
Bunden; i Ebbetid sidder de i hesteskoformede
Gange med 2 Mundinger, der er dækkede med
smaa Sandklumper, som de samler med de
mægtige Antenner. De tapetserer Gangene med
det fine Ler, Flodbølgen fører med sig, og lever
sandsynligvis af de Infusorier, der findes deri.
I Tidens Løb dannes da et tykt, rødbrunt
Lerlag oven paa Sandet, og de øde Sandsletter
omdannes til den saakaldte Sandmarsk. Caprellerne
(Caprellidea) er Kystdyr, der
langsomt kryber om paa Goplepolypperne, hvis
Hoveder de afæder; de kan ogsaa æde halvraadne
Stoffer ell. gøre Jagt paa Smaadyr. Nær
beslægtede er Hvallusene (Cyamus), der lever
paa Pukkelhval, Grindehval o. a., hvor de
afgnaver Overhuden, holdende sig fast med de
mægtige Kløer; hver Art findes kun paa een
Hvalart, men adskillige af disse kan huse flere
Snyltere. (Litt.: H. G. Bronn, »Klassen und
Ordnungen des Thierreichs« [5. Bd II Afd.
1883—88]; G. O. Sars, An account of the
Crustacea of Norway I [Kria 1895]).
T. K.
Amfipolis, 1) Stad i det østlige Makedonien
lidt oven for Strymons Munding (ved hvilken
dens Havnestad Eïon laa), paa en Halvø mellem
to Arme af Floden. Efter fl. forgæves Forsøg
paa at sætte sig fast der i Egnen lykkedes det
437 f. Kr. Athenerne under Hagnon, Nikias’ Søn,
at holde Pladsen og anlægge en stærkt befæstet
Stad, der hurtig voksede op til stor Bet. p. Gr. a.
det frugtbare Opland, som ydede Korn, Vin,
Frugter, Bygningstømmer og Guld. Da
Befolkningen var stærkt blandet og sammensat af
mange forsk. gr. Stammer, bl. hvilke de
atheniske Kolonister var i Mindretal, forblev A. kun
kort Tid Athen tro. I den peloponnesiske Krig
fik den spartanske Hærfører Brasidas Aar 424
Byen i sin Magt; 422 blev Athenerne overvundne
uden for dens Mure. Skønt en af Bestemmelserne
i Nikias-Freden 421 lød paa, at A. skulde
udleveres til Athen, lykkedes det dog Byen at
hævde sin Selvstændighed. Senere sluttede den
sig til Makedonerne; Filip II besatte den 358.
Romerne gjorde A. til Hovedstad i en af de fire
makedoniske Provinser. Ubetydelige Rester af
Byen findes i Nærheden af Neochori.
2) Stad i Syrien, se Thapsakos.
C. B.
Amfiprostylos (gr.) kaldes et Tempel, der
har Søjler paa begge de korte, men derimod
ingen paa de lange Sider (smlg. Tempel).
Amfissa, de ozoliske Lokrers Hovedstad i
Oldtiden, 3—4 Timers Vej NV. f. Delfoi, ved den
nordlige Del af den krissæiske Slette, der efter
Krissas Ødelæggelse var indviet til hellig Brug
og tilhørte det delfiske Tempel. Da Indb. i A.
opdyrkede en Del deraf, anklagede Aischines
dem 339 f. Kr. i et Møde af Amfiktyonerne (se
Amfiktyoni) for Helligbrøde. Krigen, der
udbrød herover (3. hellige Krig) og endte med
A.’s Ødelæggelse, gav Filip af Makedonien
Lejlighed til at blande sig i Grækenlands indre
Forhold. Senere hævede A. sig igen og fik især
mange Indb. fra Aitolerne, idet en stor Del af
dem flygtede derhen, da Augustus anlagde
Nikopolis. Ved Foden af A.’s Borg, af hvis Mure
en Del er bevaret, ligger nu Byen Salona.
C. B.
Amfitallit, d. s. s. Berlinit.
Amfiteater (græsk ἀμφιθέατρον, lat.
amphitheatrum), Teater, hvor Tilskuerne sidder rundt
om Skuepladsen, sædvanlig af elliptisk Form.
Romerne anvendte fra det 1. Aarh. f. Kr.
saadanne Bygninger til deres Dyre- og Gladiatorkampe,
som tidligere havde været afholdte i
Cirkus og paa Torvet. Amfiteatret har udviklet
sig af de provisoriske Træbygninger, som
opførtes til Brug herved. Grækerne brugte i deres
Frihedstid ikke den Slags Forlystelser, der
havde deres Plads i A.; de faa A., der findes
paa gr. Jordbund, er alle byggede i Kejsertiden.
— I Modsætning til de gr. Teatre, der sædvanlig
anlagdes i en naturlig Dal, blev A. i Reglen
opførte paa flad Jordbund; da Princippet for
Tilskuerpladsens Indretning var det samme,
Bænke, der hævede sig trappevis udefter, maatte
de yderste Siddepladser være højt over Jordens
Overflade. Solide Hvælvingskonstruktioner var
derfor nødvendige for at bære Tilskuerpladsen;
udadtil afsluttedes de af en lodret Mur.
Skuepladsen, der laa i Midten, var af Ellipseform
som hele Bygningen. Den kaldtes Arena (Sand),
fordi den ved de Kampe, som opførtes derpaa,
overstrøedes med Sand. Under den fandtes i
Alm. vidløftige Underbygninger, der dels tjente
til Opbevaring af Materiellet, dels indeholdt de
nødvendige Aparater til at sætte Areanen under
Vand til Brug ved Baadekampe (naumachiae),
som stundom afholdtes i A. Skuepladsen
afsluttedes rundt om af en Mur, gennembrudt af
Portaabninger, som førte ind til Gladiatorernes
Opholdssteder og de vilde Dyrs Bure; Muren var
forsynet med Gitre og andre Sikringsmidler for
at hindre Rovdyrene i at bane sig Vej til
Tilskuerpladsen. Dennes Indretning var i Princippet
overalt ens, men kunde i det enkelte veksle
noget efter Bygningernes forsk. Størrelse. Ved
Beskrivelsen lægges her det mest kendte A.,
Colosseum, til Grund. Den nederste Del af
Tilskuerpladsen var en Platform (podium) oven
paa den omtalte Mur. Pladserne her var
forbeholdte de fornemste Stænder (Senatorer,
Embedsmænd, Vestalinder o. s. v.); i Ellipsens
korte Akser, hvorfra man bedst kunde overse
Arenaen, laa de to fornemste Loger, den ene for
Kejseren og hans Hof, den anden for de højeste
Embedsmænd. Over Podium hævede sig de
trappeformede Siddepladser, der ved vandrette
Omgange og Mure deltes i tre Afsatser
(maeniana); de gennembrødes af Trapper, som
inddelte dem i kileformede Afsnit (cunei). Her
havde de forsk. Klasser af Folket deres
bestemte Plads. Fra de talrige nummererede
Indgange rundt om i Bygningens Ydermur førte
Trapper op til disse Afsnit, saa at enhver hurtig
og let kunde finde sin Plads, og den store
Bygning kunde fyldes og tømmes i kort Tid, skønt
et A. som Colosseum rummede 45000 Siddepladser.
Over Mæniana løb der i hele Bygningens
Omkreds et Galleri med Søjlehaller, hvor
Kvinderne sad. Øverst paa A.’s udvendige Mur var
der anbragt Master, forbundne med et System
af Snore, ved hvilke man kunde drage Solsejl
over hele A. eller Dele deraf. Den udvendige
Mur er paa Colosseum delt i 4 Etager: de tre
nederste danne Arkader med henh. tuskanske,
ioniske og korinthiske Halvsøjler, den øverste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
