- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
639

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amfiteater, Teater, hvor Tilskuerne sidder rundt om Skuepladsen - Amfitrite, Havets øverste Gudinde - Amfitryon, en Søn af Alkaios, Perseus' Søn - Amfodelit, d.s.s. Anortit (se Feldspat) - Amfora, oldgr. Vasetyper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er en fuld Mur med korinthiske Pilastre og
Vinduer. — Det ældste A., man kender, er det, der
findes i Pompeji; det blev paabegyndt 70 f. Kr.
46 f. Kr. lod Cæsar et opføre i Rom; det var
af Træ og blev nedbrudt efter Festlighederne.
Det første Stenamfiteater i Rom blev bygget af
C. Statilius Taurus 29 f. Kr. paa Marsmarken;
da det blev ødelagt ved Ildebranden under
Nero, har sandsynligvis kun de ydre Dele været
af Sten, de indre Konstruktioner (Trapper,
Siddepladser o. s. v.) derimod af Træ. Senere
fik Rom fl. faste A. Det største af dem alle var
det, der blev bygget af Vespasian (Amphiteatrum
Flavium
) og indviet af Titus 80 e. Kr.; dets
Ruiner kaldes nu Coliseo. Arenaens lange Akse
er 86 m, dens korte 54 m; hele Bygningens
lange Akse 188 m, dens korte 156 m, dens Højde
48 1/2 m. I Rom er der ogsaa betydelige Rester
tilbage af et andet, langt mindre A. (A.
Castrense
) ved Klosteret Santa Croce. Forholdsvis
faa af Romerrigets Stæder uden for Rom har
et A., da der til at opføre en saadan Bygning
krævedes meget store Pengesummer. Mere ell.
mindre betydelige Ruiner af A. findes bl. a. i
Verona, Capua, Pozzuoli og Syrakus, i Pola
(Dalmatien), i Nîmes, Arles og Frejus
(Frankrig). Hertil en Tavle med 2 Fig.
C. B

Amfitrite, i den græske Mytologi og Religion
Havets øverste Gudinde, Poseidon’s Hustru,
Moder til Havguden Triton. Hos Homer fortælles
intet om hendes Byrd; senere Digtere gjorde
hende til en Datter af Nereus og Doris ell.
Okeanos og Tethys. Man tænkte sig hende ligesom
Poseidon udrustet med Evne til at rejse og
lægge Bølgerne; hun herskede over alt, hvad
der fandtes i Havet, og de store Havdyr var
hendes Hjorder. Tit afbildedes A. ved Poseidon’s
Side (se Fig.), stundom som Midtpunkt i større
Kompositioner, f. Eks. i et Relief i München,
der henføres til Skopas’ Skole; det forestiller
de to Havguder i Bryllupsoptog, ledsagede af et
Kor af underordnede Havgudinder, som rider
paa fantastiske Havuhyrer.
C. B.

illustration placeholder
Fragment af en korinthisk

Votivtavle fra 6. Aarh. f. Kr.: Poseidon

og Amfitrite, staaende paa en Vogn.


Amfitryon (gr.; lat. Amphitruo) var efter det
gr. Sagn en Søn af Alkaios, Perseus’ Søn. Han
blev fordrevet fra Argos, hvor Slægten hørte
hjemme, og flygtede sammen med sin Farbroder
Elektryon’s Datter Alkmene til Theben. A.
bejlede her til Alkmene, og hun lovede ham sin
Haand paa den Betingelse, at han overvandt
Tafierne, som havde dræbt hendes Brødre. Dette
lykkedes ham ogsaa, og han ægtede derefter sin
Elskede; men under hans Fraværelse i Krigen
havde Zeus paataget sig hans Skikkelse og
besøgt Alkmene. Da Fødselstimen kom, bragte hun
to Sønner til Verden: Herakles, en Søn af Zeus,
og Ifikles, en Søn af A. A. faldt i en Krig med
Minyerne i Orchomenos, som han angreb
sammen med Herakles, og blev begravet i Theben.
— Sagnet om den bedragne Ægtemand A. har
til alle Tider været et yndet Stof for Komediedigterne;
det er benyttet af græske Digtere, hvis
Værker nu er tabte, af Plautus, hvis Komedie
»A.« er bevaret, af Molière og Kleist.
C. B.

Amfodelit, d. s. s. Anortit (se Feldspat).

Amfora [↱am´-] (lat.; gr.: ἀμφορεύς;), Betegnelse
for en af de almindeligst forekommende oldgr.
Vasetyper, gennem Tiderne udformet paa noget
forsk. Maade, stundom til Pragtvaser; opr. var
det den sædvanlige tvehankede, ret store
Beholder, især for Olie og Vin, oftest omkr. 1/2 m
høj. I sin regelmæssige, klassiske Form er
Vasen ægformet, med smal Fod, opadtil bredere,
men med snæver, opret Hals og tyk Mundingsrand;
foroven findes paa hver Side en svær
Hank. En høj, slank Form med særlig Anvendelse
er Lutroforen (s. d.). Stundom, især paa
simple Kar, mangler Foden, og Vasen løber
spidsere til nedefter, saa den maatte støttes for
at staa opret ell. sættes ned i Jorden. Oftest var

illustration placeholder
Amfora. Athena og Poseidon.

Indskrift: Amasis udførte [dette]. Louvre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free