Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amfiteater, Teater, hvor Tilskuerne sidder rundt om Skuepladsen - Amfitrite, Havets øverste Gudinde - Amfitryon, en Søn af Alkaios, Perseus' Søn - Amfodelit, d.s.s. Anortit (se Feldspat) - Amfora, oldgr. Vasetyper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er en fuld Mur med korinthiske Pilastre og
Vinduer. — Det ældste A., man kender, er det, der
findes i Pompeji; det blev paabegyndt 70 f. Kr.
46 f. Kr. lod Cæsar et opføre i Rom; det var
af Træ og blev nedbrudt efter Festlighederne.
Det første Stenamfiteater i Rom blev bygget af
C. Statilius Taurus 29 f. Kr. paa Marsmarken;
da det blev ødelagt ved Ildebranden under
Nero, har sandsynligvis kun de ydre Dele været
af Sten, de indre Konstruktioner (Trapper,
Siddepladser o. s. v.) derimod af Træ. Senere
fik Rom fl. faste A. Det største af dem alle var
det, der blev bygget af Vespasian (Amphiteatrum
Flavium) og indviet af Titus 80 e. Kr.; dets
Ruiner kaldes nu Coliseo. Arenaens lange Akse
er 86 m, dens korte 54 m; hele Bygningens
lange Akse 188 m, dens korte 156 m, dens Højde
48 1/2 m. I Rom er der ogsaa betydelige Rester
tilbage af et andet, langt mindre A. (A.
Castrense) ved Klosteret Santa Croce. Forholdsvis
faa af Romerrigets Stæder uden for Rom har
et A., da der til at opføre en saadan Bygning
krævedes meget store Pengesummer. Mere ell.
mindre betydelige Ruiner af A. findes bl. a. i
Verona, Capua, Pozzuoli og Syrakus, i Pola
(Dalmatien), i Nîmes, Arles og Frejus
(Frankrig). Hertil en Tavle med 2 Fig.
C. B
Amfitrite, i den græske Mytologi og Religion
Havets øverste Gudinde, Poseidon’s Hustru,
Moder til Havguden Triton. Hos Homer fortælles
intet om hendes Byrd; senere Digtere gjorde
hende til en Datter af Nereus og Doris ell.
Okeanos og Tethys. Man tænkte sig hende ligesom
Poseidon udrustet med Evne til at rejse og
lægge Bølgerne; hun herskede over alt, hvad
der fandtes i Havet, og de store Havdyr var
hendes Hjorder. Tit afbildedes A. ved Poseidon’s
Side (se Fig.), stundom som Midtpunkt i større
Kompositioner, f. Eks. i et Relief i München,
der henføres til Skopas’ Skole; det forestiller
de to Havguder i Bryllupsoptog, ledsagede af et
Kor af underordnede Havgudinder, som rider
paa fantastiske Havuhyrer.
C. B.
Fragment af en korinthisk Votivtavle fra 6. Aarh. f. Kr.: Poseidon og Amfitrite, staaende paa en Vogn. |
Amfora. Athena og Poseidon. Indskrift: Amasis udførte [dette]. Louvre. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>