- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
644

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amis og Amiles, er Navnet paa en gammel, legendeagtig Fortælling - Amisos (nu Samsun) gr. Stad - Amission (lat.), Tab - Amlatræ, se Emblica - Amled (hos Shakespeare Hamlet), dansk Sagnkonge - Amlwch, eller Almwich, By paa Nordsiden af Øen Anglesey, Nord-Wales, England - Amman er Navnet paa en Række mægtige Ruiner Ø. f. Jordan - Amman, Johan Konrad, holl. Døvstummelærer (1669-1724) - Amman, Jost, Maler, Tegner, Raderer og Formskærer (1539-1591)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Venskab (Amiles, der staar i Taknemmelighedsgæld
til Amis, dræber sine Børn for med deres
Blod at helbrede Vennens Spedalskhed).
Fortællingen, der er af orientalsk Herkomst, var
overordentlig yndet i Middelalderen og er i
Frankrig blevet behandlet baade som Legende,
Novelle, Drama og Heltedigt; den genfindes i
øvrigt fra 11.—16. Aarh. næsten overalt i Europa;
eksempelvis skal den islandske »Amicus saga
ok Amilius« nævnes.
Kr. N.

Amisos (nu Samsun) gr. Stad i Pontos
paa Lilleasiens Nordkyst. Efter Perserkrigene
førte Athenerne en Koloni til A.; senere faldt
Byen i de indfødte Kongers Hænder. Mithradates
tog A. og Sinope til Residensstæder.
Under Romernes Krig med ham led Staden
meget, blev erobret af Lucullus og Farnakes og
hævede sig først rigtig igen, da Augustus gjorde
den til Fristad og gav den et betydeligt
Landomraade.
C. B.

Amission (lat.), Tab; amissibel, som kan
tabes.

Amlatræ, se Emblica.

Amled [↱am-] (ældre Amlode; hos
Shakespeare Hamlet), dansk Sagnkonge, var Søn
af den jyske Konge Ørvendel. Denne blev dræbt
af sin Broder, Fenge, der skjulte Drabet og
ægtede Ørvendel’s Enke. Sønnen A. maatte, for
at redde sit Liv, lade, som han var afsindig.
Dette giver Digtningen Anledning til at lægge
A. en Række Daarskabsudbrud i Munden, hvor
der skjuler sig alvorlige Tanker i hver
Meningsløshed, og til en Samtale med Moderen, hvor
han viser hende det nedværdigende i hendes
nuv. Forhold. Fenge’s Forsøg paa at udspejde
A. ved disse Lejligheder mislykkes, og den
mistænksomme Tronraner sender nu Brodersønnen
til Englandskongen, for at denne
hemmelig skal lade ham tage af Dage; men A. vinder
Kongen ved sin Snildhed og kommer levende
tilbage, netop som man i Kongehallen drikker
hans Gravøl. A. skænker Hirdmændene drukne,
sætter Ild paa Hallen, dræber dernæst selve
Fenge i hans Sovekammer og bliver valgt til
Konge. — Amled-Sagnet foreligger i en længere
Prosafortælling hos Sakse. Her er Sagnet
udvidet med A.’s Giftermaal med den skotske
Dronning Hermintrud og andre eventyrlige
Oplevelser, der tilsammen udgør det ældste Forsøg
paa middelalderlig, dansk Romandigtning; og
hans Besøg hos Englandskongen er udmalet
ved Omplantning af det opr. østerlandske
Eventyr om de tre kloge Stalbrødre. En Hentydning
til et af A.’s »sære Svar« haves hos den
islandske Skjald Snæbjørn (»Sandet er Mel, malet
paa en stor Kværn«). I de fleste nordiske Sprog
er Ordet Amlode optaget i Bet. »en Taabe«.
Navnets og Sagnets Oprindelse er endnu uforklaret;
Sagnet gaar sikkert tilbage til Oldtiden,
det er et Sidestykke til (ell. maaske Rodskud af)
Helge’s og Hroar’s Faderhævn. Shakespeare’s
Tragedie »Hamlet« staar overordentlig frit over
for sin Kilde; dog er hans grublende
Hamlet-Karakter paa ejendommelig Maade inspireret af
Oldsagnet. Senere har to danske Tragediedigtere
behandlet Sagnet; Ewald begyndte derpaa, og
Oehlenschläger digtede sin »Amleth« 1846.
(Litt.: Axel Olrik, »Kilderne for Sakse’s
Oldhistorie«, 2. Bd).
A. O.

Amlwch [↱äm£uk og i Wales ’am£uк] eller
Almwich, By paa Nordsiden af Øen Anglesey,
Nord-Wales, England, Endestation paa Jernbanen
fra Gaerwen, har (1911) 2718 Indb. Opr.
var den en lille Fiskerby, men 1768 opdagedes
Kobberlejer i det nærliggende Bjerg, Parys,
hvorefter Byen voksede. Minedriften er dog nu
næsten ophørt, og dermed er ogsaa Byens Bet.
igen aftaget. Den temmelig daarlige Havn er
sprængt ud af Klipperne.
G. Ht.

Amman er Navnet paa en Række mægtige
Ruiner Ø. f. Jordan med Levninger fra
Romertiden af Termer, et Tempel, et Teater, der
kunde rumme 5—6000 Mennesker, af Søjlehaller,
Basilikaer m. m. Det er Ruinerne af den
gamle Ammonitterhovedstad Rabbat b’ne
Ammon, sædvanlig kun Rabba, der erobredes af
David, men siden atter frigjorde sig; under
Ptolemaios II Filadelfos blev den omdannet til
en græsk, stærkt befæstet By, Filadelfia (se
Ammonitter). Paa Kristi Tid var den en
af »Tistæderne« (Denapolis). Nu bor der en
Tsherkesserkoloni.
(V. O.). J. P.

Amman [↱am-], Johan Konrad, holl.
Døvstummelærer (1669—1724), studerede
Medicin i Basel, gik siden til Holland, hvor han
levede som Læge og Døvstummelærer i
Amsterdam og Haarlem, og døde paa sit Gods
Warmond ved Leyden. Hans Skrift: Surdus loquens
s. methodus, qua, qui surdus natus est, loqui
discere possit
(Amsterdam 1692) tjente senere
Døvstummelærere som Grundlag for deres
Bestræbelser. Han er en af de allerførste
Døvstummelærere, der — inden Døvstummeundervisningen
endnu fandt Sted i Skole- eller
Institutform — forsøgte Talemetodens Anvendelse
over for Døvstumme. (Litt.: Eduard
Walther
, »Geschichte des
Taubstummen-Bildungswesens« [1882]).
F. B.

Amman [↱am-] (Amann), Jost, Maler,
Tegner, Raderer og Formskærer, f. 1539 i
Zürich, d. 1591 i Nürnberg, hvortil han flyttede
1560, og hvor han 1577 fik Borgerret. A. har
udfoldet en meget stor Produktivitet som
Illustrator; fra 1564 arbejdede han for den
bekendte tyske Boghandler, Feyerabend, i
Frankfurt og forsynede en imponerende Række
Værker med Træsnit; af disse Bøger, som er af
højst forskelligt Indhold — Testamenterne og
Boccacio, Luther’s Bordtaler og Dyrebøger,
Reineke Fuchs og »Fronspergers Kriegsbuch«
etc. etc. — har gjort Lykke, derom vidner de
mange Oplag, hvori de udkom. I den af A. selv
udgivne »Kunst- und Lehrbüchlein« har han
samlet over 100 Blade fra sine andre Værker.
Desuden har han stukket fl. Hundrede
Kobberstik og Raderinger samt malet enkelte
Oliemalerier. A.’s store Produktion har skadet hans
enkelte Værkers Kvalitet; disse er temmelig
maniererede, men interesserer dog ofte ved
gode Indfald og er særlig underholdende, hvor
Kunstneren skildrer sin egen Tid (f. Eks.
»Kartenspielbuch«), hvorfor de ogsaa ofte har stor
kulturhistorisk Bet. Flere af hans Værker er
blevne udgivne paa ny i den seneste Tid,
saaledes »Stamm- und Wappenbuch« (Göttingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free