Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 647 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ammoniak, NH3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Til Fremstilling af A. benyttede man tidligere
tør Destillation af kvælstofholdige organiske
Stoffer, f. Eks. af Korn, Hove, Knogler etc.
Nutildags vindes A. bl. a. af Gasvandet, der faas som
Biprodukt ved Fremstillingen af Belysningsgas;
den A., der vindes paa denne Maade, stammer
fra Stenkullene, der indeholder indtil 2 %
Kvælstof.

Ren A. fremstilles af ren Salmiak ved
Ophedning med læsket Kalk (Kalkhydrat):

2NH₄Cl+Ca(OH)₂ = 2NH₃+CaCl₂+2H₂O,

den udviklede luftformede A. ledes gennem en
Cylinder med Stykker af brændt Kalk, hvorved
den befris for Fugtighed; Svovlsyre ell.
Klorkalcium lader sig ikke anvende i dette
Tilfælde som Tørringsmidler, da de forener sig
med A. A. opsamles enten over Kviksølv ell.
— ligesom Brint — i et omvendt Kar.

A. er en farveløs Luftart, der har en
ejendommelig, stikkende Lugt; dens Vægtfylde er
0,589. Ved 7 Atmosfærers Tryk (16°) ell. ved
Afkøling til ÷40° fortættes den til en farveløs
Vædske, der er stærkt lysbrydende, og som
koger ved ÷33,7°; afkøles denne Vædske til
÷75°, kan den stivne til farveløse Krystaller.
Den flydende A. har en Vægtfylde af 0,6234.

A. lader sig ikke antænde paa alm. Maade,
men en Blanding af A. og Ilt kan brænde. Lader
man elektriske Gnister slaa igennem A. i et
Eudiometer, spaltes den, saaledes at 2 Rumfang
A. giver 1 Rumfang Kvælstof og 3 Rumfang
Brint.

A. er i høj Grad letopløselig i Vand og
optages heraf under betydelig Varmeudvikling;
Opløsningen lugter som A. og benævnes
Ammoniakvand eller Salmiakspiritus.
Ammoniakvand reagerer stærkt alkalisk og
forholder sig som en Opløsning af en stærk Base;
dets Vægtfylde aftager med stigende
Ammoniakindhold, 1 Rumfang Vand kan ved 0° optage
1148 Rumfang ell. 0,875 Vægtdele A. Af
hosstaaende Tabel ses Vægtfylden for
Ammoniakvand af forsk. Styrke:

Procentholdighed	Vægtfylde
1	0,9959
2	0,9915
3	0,9873
4	0,9831
5	0,9790
6	0,9749
7	0,9709
8	0,9670
9	0,9631
10	0,9593
11	0,9556
12	0,9520
13	0,9484
14	0,9449
15	0,9414
16	0,9380
17	0,9347
18	0,9314
19	0,9283
20	0,9241
21	0,9221
22	0,9191
23	0,9162
24	0,9133
25	0,9106
26	0,9078
27	0,9052
28	0,9026
29	0,9001
30	0,8976
31	0,8953
32	0,8929
33	0,8907
34	0,8885
35	0,8864
36	0,8844

Det Ammoniakvand, der gaar i Handelen,
indeholder 20—30 % A. Det virker irriterende
paa Huden; ved Kogning bortgaar al A. deraf.
Med Syrer forener det sig under Dannelse af
Ammoniumsalte og forholder sig i denne
Henseende analogt med en Opløsning af et
Alkalihydroxyd, altsaa som om det indeholdt
Hydroxydet NH₄.OH; saaledes forener A. sig
med Svovlsyre til Ammoniumsulfat (NH₄)₂SO₄,
med Saltsyre til Ammoniumklorid, NH₄Cl, osv.,
i hvilke Salte Radikalet Ammonium, NH₄,
svarer til Metallet i Alkalisaltene.

A. anvendes som en temmelig stærk Base,
særlig hvor den p. Gr. a. sin Flygtighed med
Fordel kan benyttes i St. f. Kalium- ell.
Natriumhydroxyd; tillige neutraliserer en 17 % holdig
Ammoniakopløsning samme Mængde af en Syre
som det tilsvarende Rumfang af en 40 % holdig
Opløsning af Natriumhydroxyd (NaOH). Har
man anvendt et Overskud af A., kan dette
fjernes ved Opvarmning. Ammoniakvand benyttes
i Vadskerier, Blegerier, Farverier og
Tøjrensningsanstalter, endvidere i Sodafabrikationen
efter Ammoniakmetoden, i Farvefabrikationen
o. s. v. — Den fortættede A. anvendes i
Ismaskiner. Ogsaa til medicinsk Brug finder
Ammoniakvand Anvendelse.

A. har faaet sit Navn af Salmiak, der tidligere
hed Sal armenicum ell. Sal ammoniacum;
Priestley fremstillede 1774 luftformet A. og
kaldte den »alkalisk Luft«; før den Tid var den
kun bekendt i vandig Opløsning som
Salmiakspiritus ell. som Spiritus volatilis salis
ammoniaci. Bergmann gav A. Navnet
Ammoniacum (1782). Den ældre Bertholet viste
1785, at A. ved den elektriske Gnist spaltes i
Kvælstof og Brint.
O. C.

Fabrikation af A. og Ammoniaksalte.

Som Raastof benyttedes tidligere udelukkende
det saakaldte Gasvand, d. v. s. Fortætningsvandet
fra Gasværkerne. Dette indeholder 0,3—1,8 %
A., mest i Form af Salte, navnlig
Ammoniumkarbonat, i ringere Mængde
Svovlammonium, Ammoniumrhodanid o. fl. Princippet for
Fremstillingen er det, at man opvarmer
Vædsken, som Regel under Tilsætning af Kalk,
hvorved A. vil forflygtiges og enten fortættes
for at opsamles som saadan ell. ledes i
Svovlsyre, ell. Saltsyre, hvorved dannes
Ammoniumsulfat ell. -klorid. Apparaterne er ofte meget
sammensatte, lignende dem, der benyttes ved
Rektifikationen af Spiritus (se Destillation).

Den langt overvejende Mængde A. oparbejdes
efter disse Principper til det teknisk vigtige
Ammoniumsulfat, der bl. a. finder stor
Anvendelse som Gødningsstof, ell. til Ammoniumklorid
ell. Karbonat. Ved Fremstillingen af ren A.
fortætter man ligefrem Dampene efter først at
have ledet dem over frisk, udglødet Trækul
ell. gennem en fed Olie, som tilbageholder de
tjæreagtige og empyreumatiske Stoffer.

Af andre Raastoffer for Fremstillingen af A.
kan nævnes de flydende Ekskrementer,
som indeholder betydelige Mængder
Ammoniaksalte, saa meget, at der f. Eks. af den
i London producerede Urin aarlig kunde
udvindes c. 40000 t (à 1000 kg) Sulfat. Som Biprodukt
vindes A. ved Fremstillingen af Benkul og
Roemelassebærme. Ogsaa ved Oparbejdning af
Moderluden i Sodafabrikkerne til Natron
fordamper A. Ved Brændingen af Kul til Kokes
bortgaar store Mængder A. i Dampform, som nu i
stor Maalestok indvindes. Medens man ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>