- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
652

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ammunition - Ammunitionsmagasiner, se Magasiner - Ammunitionsvogn - Amnatræ, en meget haard Træsort - Amnesi gr.: Mangel paa Erindringsevne - Amnesti, Eftergivelse af Følger af begaaede Lovovertrædelser - Amnéus, Johan Gustaf, norsk Statistiker, f. 1865 - Amning, et Skibs Dybgaaende for og agter - Amnion - i Jordemodersproget Vandhinde - Amniota, fælles Betegnelse for de tre højere Klasser af Hvirveldyr - A'mok, at angribe og dræbe i blindt Baseri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for de Projektilers Vedkommende, der er
bestemte til at sprænges i flere Stykker paa et
bestemt Sted af deres Bane, indbefatter det
Middel, Brandrøret, hvorved den i Projektilet
værende Sprængladning antændes. — Løs
A.
, som bruges ved Fredsmanøvrer, er uden
Projektiler. I Modsætning hertil kaldes den
A., der ikke er bestemt til at bruges ved
Fredsmanøvrer, skarp A.
H. H.

Ammunitionsmagasiner til Opbevaring af
Ammunition, se Magasiner.

Ammunitionsvogn er Navnet paa en i det
danske Feltartilleri reglementeret Vogn, der
benyttes til Transport af en Del af den til et
Batteri hørende Ammunition, ligesom der paa
Vognen medføres enkelte Reservesager. Vognen
bestaar af en tohjulet Forstilling og en tohjulet
Bagvogn, der kan forenes med hinanden ved, at
en Ring, Prodsringen, i den bageste Ende af
Bagvognen hægtes (prodses) paa en Krog,
Prodskrogen, bag paa Forstillingen. Bagvognen er
en Vippevogn, idet dens Kasse kan vippes om
og aabnes som et Skab. Bunden, der da
kommer til at vende fremad, er dannet af et Panser
paa 5 mm’s Tykkelse, som i Forbindelse med
de to oplukkede Døre skærmer det bag den
omvippede Vogn værende Mandskab mod
Granatkartæskkugler og Geværprojektiler. Oven
paa Kassen er der et fortil om Hængsler
drejeligt Sæde for Betjeningsmandskabet med Hynde,
Rygstød, Sideblik og Haandbøjler. Vognen kan
rumme 120 Patroner.
H. H.

Amnatræ [↱am-], en meget haard Træsort,
der faas af Lecythis amara fra Guyana.

Amnesi (gr.: Mangel paa Erindringsevne)
benyttes i dobbelt Bet.: som Betegnelse for Mangel
paa Evne til at optage ydre ell. indre
(sjælelige) Indtryk, Hukommelsessvækkelse
(s. d.) i snævrere Forstand, og som Udtryk for
Mangelen paa Evne til at tilbagekalde i
Bevidstheden Indtryk, optagne i Hukommelsen,
Erindringssvækkelse (s. d.) i snævrere
Forstand (Forglemmelse af det tidligere vidste).
Smlg. Afasi.
A. F.

Amnesti, en alm. Eftergivelse af alle Følger
af begaaede Lovovertrædelser, omfattende en
vis Art Forbrydelser ell. Forbrydelser begaaede
i en vis fælles Anledning. Oftest vil A. angaa
politiske Forbrydelser, begaaede under Oprør
ell. Krig, men den kan ogsaa komme
almindelige Lovovertrædere til Gode, f. Eks. i
Anledning af en ny Konges Tronbestigelse eller i
Anledning af en Højtidsdag for Kongehuset ell.
Riget. I Danmark kan ifølge Grundlovens § 26
undtagelsesvis Kongen meddele A. paa egen
Haand, undtagen for saa vidt Ministre angaar
for de dem ved Rigsretten idømte Straffe. I
de fleste andre Lande har Suverænen derimod
kun Ret til at benaade og formilde idømte
Straffe, og i fl. Lande som Holland og Frankrig
er det udtrykkelig fastsat i Forfatningen, at A.
kun kan meddeles ved Lov. En meddelt A.
udsletter alle Følger af de begaaede
Overtrædelser: Tiltale bortfalder altsaa, hvor Dom
endnu ikke er fældet, idømt og endnu ikke
udstaaet Straf bortfalder, og Æresoprejsning
behøves ikke for den Dømtes Vedk. A. er altsaa
en alm. Abolition, og det er derfor nærmest en
Anomali, at efter dansk Ret Kongen kan amnestere,
men ikke meddele Abolition (s. d.).
K. B.

Amneus, Johan Gustaf, norsk Statistiker,
f. 27. Juli 1865 paa Røros, Cand. jur. 1890, ansat
i det statistiske Centralbureau 1891 og 1896—99
tillige Redaktionssekretær i Handelsugebladet
»Farmand«, siden 1900 Chef for Kria Kommunes
statistiske Kontor og fra 1906 tillige for
Folkeregisterets Kontor. Foruden et stort Antal
Artikler i Dagspressen har han skrevet en »Kort
hist. Fremstilling af Kria Bys Handel, Skibsfart
og Industri« (ogsaa paa Fransk, udarbejdet i
Anledning af Verdensudstillingen i Paris 1900),
sammen med en Række andre Forf. en af ham
redigeret udførlig »Beretning om Kria Kommune
i Aarene 1887—1911« ([1914], Fortsættelse af
»Femtiaars-Beretning om Kria Kommune for
Aarene 1837—86« [1892]) samt en af Kria
Børskomité aarlig udg. »Beretning om Kria Handel,
Skibsfart og Industri« 1896 ff.
K. V. H.

Amning, et Skibs Dybgaaende for og agter.
Paa Skibets For- og Agterstævn anbringes Tal,
Amningsmærker, der angiver Skibets
Dybgaaende, maalt fra Kølens Underkant.
Forskellen mellem Dybgaaende for og agter kaldes
Styrlastigheden.
H. P. C.

Amnion [↱am-] (af gr. άμνός — Lam, den
Hinde, hvori Lammet ligger, — i Jordemodersproget
Vandhinde) er en tynd, sejg Hinde,
der hos Pattedyr, Fugle og Krybdyr (der derfor
i Modsætning til Padder og Fisk kaldes amniote
Hvirveldyr) danner den indre Begrænsning for
Fosterhulen, i hvilken Fosteret ligger omgivet
af Amnionsvædsken. A. dannes, idet det opr.
skiveformede Fosteranlæg bøjer sig sammen hen
imod Bugfladen, og der samtidig omkr. det
hæver sig en Fold i Vejret. Denne Fold bliver
større og større og bøjes sammen hen imod et
Punkt over Fosterets Ryg, hvor den lukker sig
og saaledes danner en Blære, der kun eet Sted
paa Bugfladen staar i Berøring med Fosteret.
Dette Sted er Navlesnorens Tilhæftning, og A.
danner saaledes et Overtræk (en Skede) om
Navlesnoren. Den af A. omsluttede Hulhed er
opr. meget lille, men vokser, idet den fyldes
med Vædske, Amnionsvædsken ell.
Fostervandet (s. d.). A. lægger sig hos
Mennesket tæt op ad den ydre Fosterhinde,
Chorion, med hvilken den er løst forbundet, og
beklæder derfor den Flade af Moderkagen, der
vender mod Fosteret. — Ved Fødselen brister
som Regel A., men Fosteret kan ogsaa fødes
i Hinden. Nærmere om disse Forhold se under
Fosterhinder og Fødsel.
Lp. M.

Amniota, fælles Betegnelse for de tre højere
Klasser af Hvirveldyr (smlg. Allantoïs).

A’mok, Amuk, malajisk meng-âmok, d. v. s.
at angribe og dræbe i blindt Raseri. Hos de
malajiske Beboere af det indiske Arkipel
udvikler der sig p. Gr. a. Skinsyge, Vrede ell.
andre Aarsager en ejendommelig sjælelig
Ophidselse, der karakteriserer sig ved Mordlyst
og gør vedk. Individ fuldstændig utilregnelig.
I det malajiske Sprog benævnes denne Tilstand
mâta-glap = formørket Øje, ɔ: det bliver
mørkt for den paagældendes Øjne, han gribes
af et blindt Raseri. Den af dette Raseri grebne
trækker sin Kris (Dolk), springer op og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free