Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amourettetræ, en tung, haard, rødgul Træsort - Amoureux, Abraham Césarl', Franskfødt Billedhugger, Død i Kbhvn 1692 - amovere (lat.), fjerne, borttage - Amoy, kinesisk Havneby, ligger i Prov. Fukien - Ampel. - Ampelidaceæ, se Vinrankefamilien - Ampelis, se Silkehale - Ampelit, d.s.s. Alunskifer - Ampelografi (gr.), Beskrivelse af Vinavlen og Druesorterne - Ampelopsis Michx. (Quinaria Raf.), Slægt af Vinrankefamilien - Ampelos (gr) »Vinstokken« - Ampelplanter - Ampelurgi (gr.), Læren om Vinavl - Amper, se Ammer - Ampère, André Marie, fransk Fysiker og Matematiker, (1775-1836)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mimosa tenuifolia og M. tamarindifolia fra
Antillerne.
Amoureux [amu↱rø], Abraham César l’,
franskfødt Billedhugger, fra omtr. 1685 til sin
Død i Kbhvn 1692 fast lønnet dansk Hofkunstner.
A. blev omtr. 1681 indkaldt til Danmark
for at modellere Christian V’s Monument, en
Rytterstatue med fire allegoriske Figurer,
Visdom (Minerva), Heltemod (Alexander d. Store),
Styrke (Herkules) og en Kvindeskikkelse (Æren),
der blev støbt i Bly og forgyldt og omtr. 1688
opstillet paa Kongens Nytorv. Arbejdet har
lidt meget ved at synke sammen ved sin egen
Tyngde, og Forgyldningen er gaaet af det; af
den gode dekorative Virkning, det opr. maa
have gjort, er dog endnu ikke saa lidt bevaret,
men i Modelleringen er det konventionelt og
maniereret. Af andre Værker af A. nævnes kun
en Marmorbuste af Christian V samt nogle
Kirkeskulpturer i Lyon; disse sidste bør dog
maaske snarere tilskrives en noget yngre
Kunstner af samme Navn.
S. M.
amovere (lat.), fjerne, borttage; afsætte fra et
Embede, amovibel (fr.), afsættelig.
Amoy [↱a.måj ell. a↱må^i] ell. Emoy (kin.
Hja-mun), en 1843 for Verdenshandelen
aabnet kinesisk Havneby, ligger i Prov. Fu-kien
paa den mod Fastlandet vendende Side af en
15 km lang og 11 km bred, c. 110 km2 stor
Kystø, lige over for Øen Formosa og ud for
Mundingen af Dragefloden. Den snævre og
smudsige By har usle Huse og anslaas til at
have (1901) 114000 Indb. (Øen i det hele c.
300000), men huser mange rige Købmænd og er
en meget vigtig Handelsplads. Havnen ell.
rettere Reden mellem Øen og Fastlandet ligger
i Læ for Vinden og hører til de rummeligste,
sikreste og skønneste Havne paa Jorden.
Allerede forinden Hongkong og de øvrige Havne
blev aabnede for den europ. Handel, fandtes
her Faktorier, oprettede af Englændere,
Hollændere og Franskmænd. For Tiden har A.
for den europ. Handel kun Bet. som
Mellemstation for Hongkongs Handel med Formosa;
men her findes dog 40 udenlandske Firmaer og
i det hele c. 280 Fremmede. Indførselen beløb
sig 1904 til 36,1 Mill. Kr., Udførselen til 6,9 Mill.
Kr. Der indføres især Tøjer og Opium.
M. V.
Ampel [↱am´-] (Ampulla), en Skaal ell. et Fad,
der ved Hjælp af Kæder ell. Snore hænger ned
fra Loftet og benyttes til Planter e. l.; ogsaa
en Slags Hængelampe.
Ampelidaceæ, se Vinrankefamilien.
Ampelis [↱am-], se Silkehale.
Ampelit, d. s. s. Alunskifer.
Ampelografi [↱am-] (gr.), Beskrivelse af
Vinavlen og Druesorterne.
Ampelopsis Michx. (Quinaria Raf.), Slægt af
Vinrankefamilien, meget nær Vinranke, dels med
en Hæfteskive paa Spidsen af Rankerne, dels
uden, og med Blade af meget forsk. Form, ofte
fingrede. Blomsterne sidder i Kvaster, uden
Ranker; de er tvekønnede ell. særkønnede
(enbo). Kronbladene er under Blomstringen
udbredte, Griffelen forlænget; der findes en til
Grunden af Frugtknuden fastvokset Honningring.
Bærrene er bløde, iøjnefaldende farvede
og indeholder 1—4 Frø. C. 30 Arter i
tempererede og varme Egne i den gamle og ny
Verden. A. quinquefolia L. (Quinaria
quinquefolia (L.) Koehne, Vild Vin) har hjemme i
det østlige Nordamerika (Kanada—Florida) og
er meget hyppig dyrket som Prydplante. Dens
store 5-fingrede Blade, der indeholder en stor
Mængde Naalekrystaller af oksalsur Kalk,
farves i Høsten smukt røde ell. gule. Blomsterne
er uanselige, grønlig hvide, Bærrene mørkeblaa.
A. Veitchii hort. (Q. Veitchii Koehne) hører
vistnok hjemme i Japan; Bladene er meget
mindre end hos foreg., hele, trelappede ell.
trefingrede paa samme Individ; ogsaa hos denne
som Prydplante dyrkede Art farves Bladene om
Efteraaret smukt røde. Om Dyrkningen se ndf.
A. M.
A. quinquefolia L. (Vild Vin) er meget
hurtigvoksende, udmærket egnet til Dækning af
Løvgange, Verandaer, Lysthuse og Vægge. A.
Veitchii hort. er ligeledes højtvoksende og har
det Fortrin fremfor den førstnævnte, at den
ikke behøver Binding, idet den ved Hjælp af
Sugeskiver hæfter sig fast paa Mursten. Den
egner sig derfor ikke til Dækning af Verandaer
o. l. og heller ikke til Plankeværker ell.
kalkede Vægge, da Sugeskiverne ikke kan hæfte
sig paa Træ ell. Kalk. Dens tætte, taglagte Løv
er af stor Skønhedsvirkning paa Murflader.
Formering sker ved Aflægning og af A. Veitchii
tillige ved Frø.
L. H.
Ampelos [↱am`-], »Vinstokken«, blev i den gr.
Mytologi personificeret som en skøn, ung Satyr,
der hørte til Dionysos’ Følge; det hed sig, at
han kom ulykkelig af Dage, og at Zeus
forvandlede ham til en Vinstok. En antik
Marmorgruppe i British Museum forestiller den
halvt omskabte A. sammen med Dionysos.
C. B.
Ampelplanter [↱am´-]. Derved forstaas
saadanne Prydplanter, som ved deres hængende
Vækst egner sig til Dyrkning i Ampler. Til
Stuekultur og Verandaer kan anbefales
Asparagus Sprengeri, Begonia Gloire de Lorraine,
Campanula fragilis og C. isophylla,
Chlorophytum comosum og Chelatum variegatum, Fuchsia
procumbens o. fl. Varieteter, Isolepis gracilis,
Oplismenus variegatus, Saxifraga sarmentosa
(omst. Fig.), Tradescantia guianensis fol. albo
vittatis, Vinca major.
L. H.
Ampelurgī [↱am-] (gr.), Læren om Vinavl,
Vinstokkens Dyrkning og Pleje.
Amper [↱am-], se Ammer.
Ampère [ã↱pæ.r], André Marie, fransk
Fysiker og Matematiker, f. 22. Jan. 1775 i Lyon,
d. i Marseille paa en Rejse 10. Juni 1836.
Faderens Henrettelse 1793 som »Aristokrat« gav
Anledning til, at A. henfaldt i en Sløvhedstilstand,
af hvilken han dog kom sig efter et
Aarstid, især tiltrukket af Botanikken og de latinske
Digtere. 1796 blev han Privatlærer i Matematik
i Lyon, hvor han i sin Fritid studerede
Lavoisier’s Kemi, 1801 blev han Prof. i Fysik og
Kemi i Bourg, gik derfra til Lyon og blev 1805
ansat ved den polytekniske Skole i Paris, hvor
han 1809 udnævntes til Prof. i Matematik. 1824
blev han Prof. i Fysik ved Collège de France.
— Han havde allerede udg. fl. matematiske
Skr, da Ørsted’s Opdagelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
