Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amsdorf, Nikolaus von, luthersk Teolog (1483-1565) - Amselfeld, serbisk Kossovo Polje, Højslette i det sydlige Serbien - Amshaspánd, er i Mazdaismen Betegnelsen for de højeste Guder efter Ormazd - Amsler, Samuel, schweizisk Kobberstikker (1791-1849) - Amstel, se Ploos van A - Amstel, Flod i den nederlandske Prov. Holland - Amstelodanum, lat. Navn for Amsterdam - Amsterdam (hertil et Kort), Hovedstad i Kongeriget Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
schmalkaldiske Krig, fik han Hertugen af Weimar til
at oprette et Univ. i Jena i Modsætning til det
i Wittenberg. Medens Melanchton afdæmpede
Luther, æggede A. ham baade mod Humanisterne
og de Reformerte, mod Katolikkerne og
Gendøberne, og efter Luther’s Død blev han
sammen med Flacius Fører for de strenge
Lutheraner. A. besørgede Jena-Udgaven af Luther’s
Skrifter (1555—59).
L. M.
Amselfeld [↱amzəlfælt], serbisk Kossovo
Polje, Højslette i det sydlige Serbien,
Landskabet Gammel-Serbien ell. det tidligere
tyrkiske Vilajet Kossovo, ligger c. 450 m o. H., er
52 km lang og c. 22 km bred og afvandes af
Sibuiča, der er Biflod til Ibar og saaledes hører
til Donau-Systemet. Hovedbyen er Prischtina
(650 m o. H.). Den tidligere serbiske Befolkning
blev under tyrkisk Herredømme for en stor
Del erstattet af muhammedanske Albanesere.
Landskabet er frugtbart og veldyrket, men dets
Hovedinteresse ligger dog deri, at det danner
den bedste Indgangsport til Donau-Landene fra
de sydlige Balkan-Egne. Følgelig har der paa
A. staaet fl. betydelige Slag, saaledes 15. Juni
1389, da Tyrkerne slog Serberne, og 17.—19.
Oktbr 1848, da Sultan Murad II slog Ungarerne
under Johannes Hunyades.
H. P. S.
Amshaspand (i Avesta: Amuhro Spunto)
er i Mazdaismen Betegnelsen for de højeste
Guder efter Ormazd. De udgør en Gruppe paa 6
(ell. 7, idet Ormazd undertiden regnes med). A.
er en karakteristisk Nyskabelse af Zoroaster.
Maaske har der i den urariske Tids Tro ligget
en Kim, hvoraf en saadan 7-Gruppe kunde
udvikle sig (smlg. Aditya’erne i Indien), men den
Karakter af personificerede Abstraktioner, som
A. har, skyldes sikkert Zoroaster selv.
Zoroaster har villet trænge de folkelige
Gudeskikkelser (Mitra, Vritradræberen Indra,
Fravahrerne o. s. v.) tilbage, og har derfor —
til Dels paa Grundlag af enkelte allerede
eksisterende Guddomsskikkelser — udformet det
ny Pantheon, hvis abstrakte Karakter bedst
fremgaar deraf, at man i Gathaerne, de ældste
zoroastriske Hymner, ofte er i Tvivl om, naar
»den gode Tanke«, »den bedste Orden« o. s. v.
skal forstaas som rene Begreber, og naar som
Guddomme. De 6 A. vedblev at holde sig som
Guder af øverste Rang, men under dem skød
hurtigt de gamle Folkeguder frem igen, ligesom
ny Gudeskikkelser udviklede sig; disse
autoriseredes tidligt som Guder af anden Rang
(Jazata’er) og nød til alle Tider større Folkeyndest
end de blodløse A. I en senere Tid, da den
monoteistiske Side af Mazdaismen traadte stærkere
frem, blev A. opfattet som Ærkeengle og
Jazata’erne som Engle. — De 6 A. er: 1) Bahman
(avestisk Vohu Mano), »den gode Tanke«,
Personificeringen af Ormazd’s guddommelige
Visdom, saaledes som den virker i Menneskene og
nærmer dem til Gud. Han vaager over de
gavnlige Dyr, og Hanen er ham specielt helliget. —
2) Ardibehisht (avestisk Uhro Vahischto),
»den bedste Orden« ell. »den bedste Ret«,
repræsenterer den guddommelige Lov og den
moralske og religiøse Orden. Han vaager over
Ilden. 3) Shahrever (Khschathro vairyo), »det
ønskværdige Herredømme«, personificerer den
guddommelige Magt og Majestæt. Metallerne
staar under hans Varetægt. 4) Den kvindelige
A. Spendarmad (Spunto Armaitî), »den
hellige Hengivelse«; Ordet rummer Forestillingen
om Troskab, Lydighed, religiøs Harmoni;
i Pehlevi-Oversættelsen til Avesta opfattes
Spendarmad som »fuldkommen Visdom«. Hun er
tillige Gudinde for Jorden. — 5) Khurodad
(Haurvatat), »Fuldkommenhed« og 6) Murdad
(Amurutat), »Udødelighed«, to kvindelige
Guddomme, der sædvanlig nævnes sammen. De
beskytter henholdsvis Vandet og Planterne. —
Ligheden mellem de iranske A. og Biblens
Ærkeengle har ofte tildraget sig Religionshistorikernes
Opmærksomhed. (Litt.: Edv. Lehmann,
»Zarathustra« I—II [Kbhvn 1899—1902]; J.
Darmesteter, Haurvatat et Ameretat
[Paris 1875]).
A. C.
Amsler, Samuel, schweizisk Kobberstikker
(1791—1849), lærte først Kobberstikkerkunsten
under Oberkogler og Lips den Ældre i Zürich,
kom derefter paa Akademiet i München og drog
1816 til Rom, hvor han tilbragte en Række Aar,
og hvor Bekendtskabet med Thorvaldsen og
Cornelius fik Indflydelse paa hans Kunst; her
begyndte han sine Stik efter Thorvaldsen’s
Alexandertog og gengav Begas’ Portræt af
samme Kunstner. Fra 1829 virkede han som
Prof. i Kobberstikkerkunst ved Münchens
Akademi. A. har stukket en Række Stik efter
Rafael, Domenichino, Thorvaldsen, Cornelius,
Overbeck og Schwantaler. Hans Arbejder har
deres Styrke i fin Tegning, mesterlig og
omhyggelig Behandling af Formen. En Del Blade
af A. findes i Kobberstiksamlingen i Kbhvn.
A. Hk.
Amstel [↱am-], se Ploos van A.
Amstel [↱am-], Flod i den nederlandske Prov.
Holland, dannes af Drecht og Mydrecht,
gennemstrømmer Amsterdam i fl. Arme og falder
efter et Løb paa 14 km ud i Havbugten Y;
den er sejlbar for mindre Skibe. — Da
Kongeriget Holland dannedes 1806, gjordes Landet
omkr. A. til Dept. Amstelland, som 1810
under fr. Herredømme forenedes med Utrecht til
Dept. Zuider-Sø og nu danner en Del af Prov.
Nordholland.
G. Ht.
Amstelodanum, lat. Navn for Amsterdam.
Amsterdam (hertil et Kort), Hovedstad (men
ikke Residensstad) i Kongeriget Holland og en
af Europas betydeligste Sø- og Handelsbyer,
ligger under 52° 22′ 30″ n. Br. og 4° 53′ 18″
ø. L. f. Grw. ved Amstel, der hvor denne, nu kanaliserede
Flod strømmer ud i en Bugt af Zuider-Søen, Het Y, som
er A.’s naturlige Havn. A. ligger 25 km fra Nordsøen,
men er forbundet dermed ved den 1876 fuldendte
Nordsøkanal. Byen er bygget paa en sumpet Grund, hvorfor
alle Husene — som mest er opførte af røde Teglsten —
hviler paa nedrammede, c. 13 m lange Pæle,
der naar gennem Dyndet ned i den faste
Sandbund; det kongelige Slot er saaledes bygget
paa 13659 Pæle. Gaderne er anlagte paa et
 |
| Amsterdams Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
