Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amtmand, Embedsmand - Amtsagronom, i Norge en omrejsende Funktionær - Amtsbarber (Amtsmester, Amtskirurg, Bartskærer, Barbitonsor) - Amtsdyrlæger - Amtsfattigdirektion - Amtsfattigkasse, se Amtsrepartitionsfond - Amtsformandskab i Norge svarer nærmest til det danske Amtsraad - Amtsforvalter, de Embedsmænd, som bestyrer Amtstuerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angaar, af Polidirektøren og Vicepolitidirektøren,
dels af Medlemmer af Magistraten, navnlig
Overpræsidenten, men til en vis Grad ogsaa
Borgmestrene.
P. J. J.
I Norge hører A. ind under Justits- og
Politidepartementet. Siden 1893 kan man
udnævnes til A. uden at have underkastet sig
jur. Embedseksamen; alle A. paa fire nær er
dog for Tiden Jurister, — en er uddannet som
Ingeniør og tre som Lærere. A. i Kria og
Bergen, Hedemarkens, Lister og Mandals,
Søndre Trondhjems og Tromsø Amter er
Stiftamtmænd, henh. i Kria, Bergens, Hamar,
Kristiansands, Trondhjems og Tromsø Stifter. Enhver
Stiftamtmand danner sammen med Stiftets
Biskop Stiftsdirektionen.
I det hele taget har A. i Norge de samme
Forretninger som i Danmark. Han er den
øverste lokale Forvaltningsmyndighed, og hans
Virksomhed falder inden for de forskelligste
Forvaltningsgrene. Efter Straffeprocesloven af 1887
udøver han ikke Paatalemyndigheden i
Straffesager. A. sammen med Krigskommissæren
danner Værnepligtsstyret, som behandler og afgør
alle Mandskabers Værnepligtsforhold.
K. Ø.
Amtsagronom er i Norge en omrejsende
Funktionær, som virker til Landbrugets Fremme.
Hvert Amt har 1—3 A.; i hele Landet er der i
alt ansat 33.
K. Ø.
Amtsbarber (Amtsmester, Amtskirurg,
Bartskærer, Barbitonsor) kaldtes i
Danmark og Norge Medlemmerne af Barberlavene.
Det første Barberlav oprettedes i Kbhvn
1506, bestaaende af 6 Mestere, hvis Antal i
Tidernes Løb forøgedes, 1544 dannedes et Lav
i Odense paa 4 Mestere. For at blive Barber
maatte man i Lære som Dreng paa en Barberstue,
blive Svend og endelig gøre Mesterstykke,
før man havde Lov til at købe et Barberamt,
hvoraf der maatte være et bestemt Antal i hver
By. Barbererne praktiserede som Kirurger, i
ældre Tid dog næppe som Operatører, idet
Operationer overlodes til omrejsende Operatører;
men tillige praktiserede de som Læger, hvilket
var meget almindeligt, da de under Epidemier
var »Pestmestere«, fordi Lægerne endnu indtil
18. Aarh. rejste bort under saadanne Forhold.
Desuden gjorde de ofte Tjeneste i Hæren og
navnlig i Flaaden, hvor de maatte behandle
saavel indvortes som udvortes Sygdomme. Det
var derfor naturligt, at Barbererne var de mest
benyttede Læger; men da det var ulovligt, at
de gav sig af med medicinske Sygdomme, laa
de i stadige Stridigheder med Lægerne.
Barberstuernes Skilt var 3 Bækkener.
Undervisningen af Drengene og Svendene var rent
praktisk paa Barberstuen og i Mesterens Praksis;
men i Slutn. af 17. Aarh. begyndte der i
Kbhvn at finde nogen teoretisk Undervisning
St. paa Barberernes Anatomisal i Admiralgade.
Det var dog først fra 1736, at Barbererne ved
Oprettelsen af Theatrum anatomico-chirurgicum
fik bedre Undervisning, idet ingen Mester
derefter kunde faa Amt uden at have taget kir.
Eksamen. Efter Oprettelsen af kir. Akademi
1785 uddannedes saa mange Kirurger, at
Barberernes Betydning som Læger lidt efter lidt
tabte sig.
G. N.
Amtsdyrlæger ansættes i Norge af
Amtmanden. De har Løn af Amtskommunen og af
Staten, derhos ofte Tillæg af Herreds- eller
Bykommuner. Det samlede Antal af dem er
f. T. 150.
K. Ø.
Amtsfattigdirektion var i ældre Tid
Betegnelsen for en Myndighed, der havde den
overordnede Bestyrelse af Fattigvæsenet inden for et
Amts Købstæder ell. Landdistrikter. I
Købstæderne bestod A. af Amtmanden og Biskoppen,
paa Landet af Amtmanden, Amtsforvalteren,
Provsterne og et Par Landejendomsbesiddere
samt efter Omstændighederne Biskoppen. Disse
Direktioner ophævedes for Landet 1841 og for
Købstæderne 1868, hvorefter deres Forretninger
overgik til henh. Amtsraadene og Byraadene.
P. J. J.
Amtsfattigkasse, se
Amtsrepartitionsfond.
Amtsformandskab i Norge svarer nærmest
til det danske Amtsraad; kaldes i nyere Tid
helst Amtsting. Uden for Kria og Bergen
udgør ethvert Amt en Amtskommune, som
repræsenteres ved A. Dette samles een Gang aarlig
med Amtmanden som Ordfører; det bestaar
ellers af Ordførerne i Amtets samtlige
Herredsstyrer. Adgang til at deltage i Forhandlingerne
har Amtsudvalgets Medlemmer og i Skolesager
ogsaa Skoledirektøren, men de er uden
Stemmeret. A. staar ikke i nogen overordnet Stilling
til de engere Kommunestyrer. Det varetager
alene umiddelbart forskellige Anliggender, som
er af Interesse for hele Amtet ell. større Dele
deraf; saaledes bevilger det de dertil
nødvendige Udgifter samt anordner Kontrol og
Tilsyn. A. har især Omsorg for Næringsvejene,
Kommunikationerne, Sundheds- og Skolevæsenet.
Foruden Udgifterne ved de Foranstaltninger, som
A. selv beslutter, maa Amtskommunen ogsaa
bære visse andre Udgifter, som er lovbestemte
ell. besluttes af andre Myndigheder. Til
Gengæld kan A. i nogen Udstrækning bestemme, at
Udgifter, som det beslutter, skal fordeles paa
de enkelte Herreder (L. 14. Jan. 1837 med en
Rk. senere Tillægslove).
K. Ø.
Amtsforvalter, i ældre Tid ogsaa Arntsskriver,
er i Danmark Navnet paa de Embedsmænd,
som bestyrer Amtstuerne. Amtstuen var opr.
d. s. s. Amtmandens Kontor, men da Oppebørselsvæsenet
kort efter Enevældens Indførelse udskiltes
fra Amtmandsforretningerne, blev Amtstue
Betegnelsen for de ny, selvstændige Oppebørselsbetjentes
Kontorer ell. Kasser. Fra først af
fandtes der en saadan for hvert Amtmandskab, men
da i Tidens Løb disses Antal formindskedes,
medførte dette ikke altid en tilsvarende
Formindskelse af Tallet paa Amtstuerne, og der
findes saaledes i Nutiden en Række Amter, som er
delte i 2 Amtstuedistrikter. Antallet af disse er,
bortset fra Kbhvn og Færøerne, 24 (hvortil endnu
kommer et midlertidigt Oppebørselsdistrikt),
men inden for fem af dem findes der foruden
den egentlige Amtstue, der bestyres af A., een
ell. i et enkelt Tilfælde to Amtstuefilialer under
særlige Filialbestyrere. A. udnævnes af Kongen
og sorterer i tjenstlig Henseende direkte under
Finansministeriet. I ældre Tid stod han under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
