Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anachársis hed efter Herodot's Fortælling en skytisk Fyrstesøn - Anacletus. Af dette Navn har der været to Paver - Anaconda, By i U.S.A., Stat Montana - Anacyclus L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) - Anadoli, seAnatolien - Anadyoméne, se Afrodite - Anadyr ell. Pogytscha, Flod i Østsibirien - Anadyrske Bugt, en Del af Beringshavet - Anaërobier ell. Anaërobionter - Anáfe, Naphi ell. Anaphi, den sydøstligste af de til Grækenland hørende Kyklader - Anafora (gr.), Gentagelse af et ell. fl. Ord i Beg. af fl. Sætninger ell. Sætningsled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsmænd stræbte efter at tilegne sig en
højere Aandsdannelse, og med dette for Øje
rejste i Hellas. Han skal i Beg. af 6. Aarh. f.
Kr. være kommet til Athen og der være traadt
i Forbindelse med Solon. Hos Grækerne
indspindes denne Skikkelse tidlig i Sagndannelse,
og han benyttes i Kynikernes populære
moraliserende Litt. som Typen paa den ufordærvede
Natursøn i Modsætning til den overforfinede og
degenererede Hellener; han regnedes bl. de syv
Vise, forskellige Leveregler og moralske
Aforismer tillagdes ham og fl. kyniske
Opbyggelsesskrifter gik for at være hans Værk. Ogsaa om
hans praktiske Snille vidste man at fortælle og
tillagde ham Opfindelsen af Ankeret,
Blæsebælgen og Pottemagerskiven.
W. N.
Anacletus. Af dette Navn har der været to
Paver.
1) A. I (Anenkletos), levede i Slutn. af 1. Aarh.
skal være indviet af Apostelen Petrus,
Grundlægger af Peterskirken og Martyr.
2) A. II, Pave 1130—38. hed egl. Petrus
Pierleone, stammede fra en rig, rom. Jødefamilie,
uddannedes ved den franske Konges Hof og blev
Cluniacensermunk. Kaldet til Rom blev han
gjort til Kardinal. Da Honorius II var død
(1130), skyndte de kejserligsindede Kardinaler
sig at vælge Innocentius II; men de gregoriansksindede
Kardinaler valgte derimod Pierleone,
der antog Navnet A. II og snart vandt Overtaget
i Rom. Innocentius maatte flygte til Frankrig.
Ved Abbed Bernard af Clairvaux’ Indflydelse
blev han godkendt her. Samtidig stødte
A. den tyske Konge, Lothar, ved at slutte
Forbund med Roger af Sicilien og give ham
Kongenavn; tillige bearbejdede Ærkebiskop
Norbert af Magdeburg og den af ham stiftede
Præmonstratenserorden Stemningen imod ham i
Tyskland. Støttet af Frankrig, England,
Tyskland og Norden lyste Innocentius A. i Band, og
sammen med Lothar trængte han omsider ind
i Rom (1133); men A. havde dog endnu Peterskirken,
saa at Lothar’s Kejserkroning maatte
foregaa i Laterankirken. Efter Lothar’s Hjemfærd
tvang A. atter sin Medbejler til at rømme
Apostelstaden. Da traadte Bernard af Clairvaux
endnu ivrigere op imod ham, Kejser Lothar
gjorde et nyt Romertog (1137), og forladt af
næsten alle sine Venner døde A. 25. Jan. 1138.
H. O.
Anaconda [änə↱kåndal, By i U. S. A., Stat
Montana, ligger 90 km SV. f. Helena paa
Vestsiden af Hell Gate River-Dalen. (1910) 10134
Indb. A. er en Bjergværksby.
Anacyclus L., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter med
spredte, to til tre Gange fjersnitdelte Blade.
Kurvene har taglagte Svøbblade; Blomsterne,
der støttes af avneagtige Dækblade, mangler
Fnug, de randstillede er hvide ell. paa Undersiden
purpurfarvede. 12 Arter i Middelhavslandene.
Rødderne af tvende Arter, A. officinarum
Hayne (Radix pyrethri germanici) og A.
pyrethrum D. C. (Radix pyrethri romani) er
officinelle og gaar begge under Navn af
Bertramsrødder; de indeholder Inulin og et skarpt
Stof, Pyretrin, og anvendes til Fremstilling af
et Middel mod Tandsmerter. Den første Art
dyrkes enkelte Steder i Tyskland, den anden
i Nordafrika, hvorfra dens Rødder eksporteres
til andre Verdensdele.
A. M.
Anadoli [-↱lə], se Anatolien.
Anadyomene, se Afrodite.
Anadyr [↱anadir] ell. Pogytscha, den eneste
betydelige Flod i Østsibirien, mellem Amur og
det nordlige Ishav, kommer fra Bjergsøen
Iwaschkino, strømmer mellem høje, for største
Delen skovløse Bjerge og udmunder efter et
Løb paa over 1220 km under 64° 40′ n. Br. i
Onemjon-Bugten, ogsaa kaldet Anadyr-Liman.
Dens vigtigste Bifloder er Majin, Krasnaja
og Bjelaja; dens Flodomraade andrager
913330 km2. Ved A. ligger Anadyrske
Ostrog, det tidligere Midtpunkt for
Byttehandelen mellem Russerne og Tschuktscherne,
nu meget ubetydelig, kun 200 Indb.
M. V.
Anadyrske Bugt [↱anadir-], en Del af
Beringshavet, skærer mod NV. ind i Tschuktscher-Halvøen
mellem Bjergene Tschukotskij og Skt Taddæus
og danner to dybe Bugter, »det hellige
Kors« (mod Ø.) og Onemjon ell. Anadyr-Liman
(mod V.), i hvilken Anadyr udmunder.
M. V.
Anaërobier ell. Anaërobionter (af gr.
ἄ priv., ἀήρ, Luft, βίος, Liv) kaldes de Organismer
(visse Svampe og Bakterier), som i Modsætning
til Hovedmassen af de kendte levende Væsener
kan leve, udvikle og formere sig uden Adgang
af fri Ilt. Nogle Arter kan trives saavel under
Iltadgang som uden samme (fakultative ell.
lejlighedsvise A.), og dette gælder vistnok største
Parten af Bakterierne, bl. a. de fleste
sygdomsvækkende Former; andre kan kun
udvikle sig, naar de er fuldstændig afspærrede
fra fri Ilt (obligate ell. ubetingede A.), idet den
fri Ilt virker ligefrem som Gift paa dem. Til
denne sidste Gruppe hører fl. af de mest
udbredte Gæringsvækkere (f. Eks. de alm.
Smørsyrebakterier) og patogene Former (som
Stivkrampebakterien). Men det har dog vist sig,
at ogsaa disse kan taale ganske ringe Mængder
fri Ilt, og de synes endog at kunne vænnes
til stigende Ilttryk. Det var Pasteur, der
første Gang (1861) paaviste Eksistensen af A.
bl. Bakterier og kort Tid efter, at visse Svampe
(Gærsvampen og Mucor racemosus) er
fakultative A. Senere er det godtgjort, at fl. andre
Organismer f. Eks. fl. af Protozoërne hører
herhen, samt at mange Celler i den dyriske
Organisme, til Tider i hvert Fald, lever
anaërobt.
Fr. W.
Anafe, Naphi ell. Anaphi, den sydøstligste
af de til Grækenland hørende Kyklader,
ligger 23 km Ø. f. Thera (Santorin), er 38 km2
stor med (1907) 579 Indb. A. er i geol.
Henseende interessant ved de mange Bjergarter,
som ligger ved Siden af ell. over hverandre,
nemlig Skifer, Syenit, Granit, Serpentin, Asbest,
Feldspat, Kalk og Marmor. Øen er
gennemgaaende nøgen, men har dog enkelte
frugtbare Dale, der frembringer Korn, Vin, Olie og
Figen samt Overflod af Løg. Desuden findes
her noget Hornkvæg, Faar og talrige Agerhøns.
Paa Sydkysten ligger Ruinerne af et
Apollon-Tempel.
H. P. S.
Anafora (gr. ἀναφορά), Gentagelse af et ell.
fl. Ord i Beg. af fl. Sætninger ell. Sætningsled,
en især af de rom. Forf. yndet Talefigur.
K. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
