- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
682

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anafylaksi, et Modstykke til Profylaksi (Beskyttelse); betegner en speciel Tilstand af Overfølsomhed - Anagállis, se Arve. - Anaglýfon (gr.), ophøjet Arbejde, Relief - Anagni, By i Mellemitalien, Prov. Roma - Anagnoster (gr., lat. Lectores), Forelæsere, hos Romerne for det meste Slaver - Anagoge (gr.) : det at føre opad - Anáh, By i det tyrk. Vilajet Bagdad - Anahita, se Anaitis - Anahuac, gl. meksikansk Betegnelse for en Del af Meksiko - Anaitis ( o: den uplettede), gammel pers. Gudinde for Naturlivet og Frugtbarheden - Anakalypteria (gr) den Dag, da Bruden første Gang viste sig utilsløret som Husmoder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anafylaksien har faaet en Del Anvendelse i
Diagnostikkens Tjeneste, navnlig for
Retsmedicinen. Dette sidste beror paa, at A. er specifik,
og at Marsvin lader sig gøre anafylaktiske af
overmaade smaa Mængder Æggehvidestof,
saaledes er omkr. 1/10000 cm3 endnu i Stand til at
gøre et Marsvin anafylaktisk. Man kan da f.
Eks. paavise, om en given Blodplet (paa Tøj,
Vaaben e. l.) hidrører fra Menneske ell. Dyr
(resp. hvilken Dyreart), ved at udlude Pletten
med lidt Vand og indsprøjte dette paa
forskellige Marsvin. Efter 12—14 Dage indsprøjtes nu
Blod ell. Serum fra Menneske og forskellige
Dyr, saaledes at hvert Marsvin faar sin Blodart.
Det Dyr, der da viser de typiske Anafylaksisymptomer,
maa da ogsaa forud have faaet
Blod af samme Art som benyttet ved anden
Indsprøjtning, og Diagnosen er hermed
fastslaaet. Ogsaa ved Kød-, Pølse- o. a.
Næringsmiddelforfalskninger lader Metoden sig
anvende.

I den kliniske Diagnostik har man ligeledes
benyttet sig af anafylaktiske Fænomener,
saaledes navnlig ved Paavisningen af, om et
Menneske (Dyr) er tuberkuløs ell. ikke. Hertil
benyttes Præparatet Tuberkulin (Koch), der
er fremstillet af Tuberkelbaciller. Indsprøjtes
dette under Huden, ell. indridses det i denne,
vil kun den tuberkuløse reagere universelt ell.
lokalt, fordi den tuberkuløses Organisme i
Forvejen er gjort anafylaktisk over for
Tuberkelbacilæggehvide af de fra de angrebne Organer
optagne Tuberkelbaciller, resp. Bacilprodukter.
Ved at afpasse Mængden og Indførelsesmaaden
af Tuberkulinet paa passende Maade kan denne
Prøve foretages uden Skade for den Syge.
Ganske analoge Prøver kan foretages til Paavisning
af Snive ved Hjælp af Præparatet Mallein.
Ved Syfilis har man forsøgt et tilsvarende
Præparat, Luetin (Noguchi); det er dog
tvivlsomt, om den dermed fremkaldte Reaktion kan
sidestilles med de førnævnte.
O. T.

Anagallis, se Arve.

Anaglyfon (gr.), ophøjet Arbejde, Relief.

Anagni [a↱nanji], By i Mellemitalien, Prov.
Roma, ligger ved Banen fra Rom til Neapel,
460 m o. H. i en frugtbar Egn. (1901) 10059
Indb. A. har stor Vinavl, og i Omegnen findes
Svovlminer og Svovlkilder. Byen er Bispesæde
og har hyppigt været Opholdssted for Paverne,
hvorom den smukt udstyrede Domkirke fra
13. Aarh. bærer Vidnesbyrd. Navnlig Bonifacius
XIII, der var født i A., har sat sit Præg paa
Byen. Af det gamle Anagnia, der var
Hernikernes Hovedstad, og som 305 f. Kr. blev rom.
Municipium, findes der endnu nogle Rester.
H. P. S.

Anagnoster (gr., lat. Lectores), Forelæsere,
hos Romerne for det meste Slaver; i den gamle,
kristne Kirke de Gejstlige, som i de kirkelige
Forsamlinger skulde oplæse Stykker af den
hellige Skr. De hørte til de syv lavere gejstlige
Ordener.

Anagoge [gr. -↱ge´: det at føre opad]. Ud
fra den Forudsætning, at Skriften bag ved den
bogstavelige indeholdt fl. dybereliggende
Meninger (jfr allegorisk Fortolkning),
forstod man ved anagogisk Udlægning den
Udlægning, som gik ud; paa bag ved Udtalelser om
jordiske Ting at finde Oplysning om de hinsidige og
himmelske Ting, det kristelige Haab.
J. C. J.

Anagram (gr.), en Bogstavomsætning. Et
egl. A. er et saadant, hvor et Ords Bogstaver
læste bagfra giver et andet Ord, f. Eks.
Amor—Roma, Glas—Salg. Hertil kan ogsaa henregnes
de Tilfælde, hvor det samme fremkommer, enten
man læser forfra ell. bagfra: Glassalg; en af
dem, der red med Fane
. Men i Alm. forstaar
man ved A. blot det, at man ved Omstilling af
Bogstaver kan faa et andet Ord ell. en anden
Mening ud, som Amor—Mora, Révolution
française—Véto: un Corse la finira
ell. La France
veut son roi
; Pilatus’ Spørgsmaal Quid est
veritas?
(hvad er Sandhed) kan omsættes til Svaret
Est vir qui adest (det er den Mand, her staar).
Denne Slags Bogstavleg fandt især Østerlænderne
og Kabbalistikerne Behag i; de benyttedes
heller ikke sjælden til Dannelsen af Pseudonymer;
saaledes skrev Calvinus sine Institutiones
under Navnet Alcuinus; fra den danske Litt.
kan nævnes »Carit Etlar«, dannet ved
Omsætning af Carl—Tertia, og »Arne Vendt« = Erna
(Juel-Hansen) vendt. Samlinger af A. er bl. a.
udg. af Mautner (1673), A. Stender (1673)
(Litt.: Celspirius, De anagrammatisme
[Regensburg 1715]; Disraeli, Curiosities of
Litterature
[London 1817]; Wheatley, On
anagrams etc.
[smst. 1862]; Dobson, Literary
Frivolities
[smst. 1880]).
O. Jsp.

Anah, By i det tyrk. Vilajet Bagdad, ligger
paa højre Bred af Eufrat og bebos af 4000
Arabere, der fabrikerer Kapper og avler megen
Frugt og Bomuld.
M. V.

Anahita, se Anaitis.

Anahuac, gl. meksikansk Betegnelse for en
Del af Meksiko; Ordet betyder »ved Vandet« og
anvendes af nogle gamle Forf. om Meksikos
Kystland, af andre om hele Meksiko, og endelig
om selve Meksikos Højdal (med Søerne). Siden
Humboldt bruges Navnet om den sydlige Del
af den meksikanske Højslette, mellem c. 18° og
22° n. Br.
G. Ht.

Anaitis (pers. Anâhita ɔ: den uplettede),
gammel-pers. Gudinde for Naturlivet og
Frugtbarheden. Hun omtales i Parsernes hellige
Bøger, Avesta, under Navnet:ardvî sûra anahita,
d. e. den uplettede, hjælperige Strøm. Hun
omtales første Gang i Artaxerxes II Mnemon’s
Kileindskrifter, men har sikkert fra ældgammel Tid
været tilbedt fl. St. i Medien og Persien. I den
Tid, da Romerne begyndte at udvide deres
Herredømme over Forasien, fandtes A.’s Dyrkelse
udbredt i Armenien og Lilleasien. Hun afbildes
snart som en skøn og stærk Jomfru, smykket
med en gylden Stjernekrone, snart er hun klædt
i Bæverpels og fører fire hvide Heste. Grækerne
sammenlignede A. snart med deres Artemis,
snart med Afrodite, da hun fl. St. var omgivet
af kvindelige Hieroduler og dyrkedes ved
Prostitution.
V. S.

Anakalypteria (af gr. ἀνακαλύπτω, »afslører«)
kaldtes hos Grækerne den Dag, da Bruden første
Gang efter Brylluppet viste sig utilsløret som
Husmoder i sit Hus, og de Gaver, hun ved denne
Lejlighed fik af sin Mand og hans Venner.
C. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free