Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Analyse (kemisk) - Analyse, harmonisk, se Tidevand - analysere, opløse, forklare - Analysis situs (Topologi) er et Afsnit af Geometrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadanne er konstrueret et Mikrogoniometer.
Mangesidig Anvendelse finder Mikroskopet især
i den zookemiske A., der undersøger de
kemiske Bestanddele af dyriske Stoffer og
frembyder store Vanskeligheder. Denne A. betjener
sig ogsaa af mange andre Hjælpemidler, f. Eks.
Dialyse, der gaar ud paa at adskille Stoffer,
der besidder en forskellig Diffusionsevne, f. Eks.
Krystalloider og Kolloider, idet
Krystalloiderne diffunderer, medens Kolloiderne
efterlades (se i øvrigt Dialyse).
Hvor en Adskillelse af to Stoffer er forbundet
med Vanskelighed, f. Eks. ved Bestemmelsen
af smaa Mængder af Brom- og Jodforbindelser
i Klorforbindelser, anvender man indirekte
A.; i nævnte Tilfælde fælder man Klor og Brom
samtidig med en bekendt Mængde
salpetersurt Sølvilte; af Mængden af den derved
dannede Blanding af Klor- og Bromsølv,
sammenlignet med den Mængde af rent Klorsølv, som
den anvendte Mængde Sølv skulde have givet
efter Beregningen, finder man Mængden af
tilstedeværende Brom. Det kræves, at de Stoffer,
der skal bestemmes, har Atomtal, der afviger
tilstrækkelig fra hinanden. Jo større Differensen
mellem Atomtallene er, desto større er den
Nøjagtighed, der opnaas.
Sluttelig maa nævnes de analytiske Metoder,
der kun beror paa fysiske Forhold. Ved den
densimetriske A. bestemmes Vægtfylden
af Vædsker, hvoraf disses Indhold af et
bestemt Stof atter beregnes, idet der forudsættes,
at ingen andre Forbindelser er til Stede. Til
Udførelsen af saadanne Undersøgelser benyttes
i Reglen et Aræometer (s. d.). Den
densimetriske Metode kan ogsaa finde Anvendelse
paa faste Legemer; man kan saaledes af
Kartoflers Vægtfylde drage Slutn. m. H. t. deres
Indhold af Stivelse.
Den kolorimetriske A. gaar ud paa at
bestemme Mængden af et Stof efter
Intensiteten af den Farve, som dets Opløsning viser;
ved Sammenligning af en saadan Opløsnings
F’arvestyrke med Farvestyrken af en Opløsning
af bekendt Indhold, idet man forandrer
Tykkelsen af det Vædskelag, der undersøges, indtil
der opnaas samme Intensitet, ell. idet man
fortynder den Opløsning, der skal undersøges,
indtil den viser samme Intensitet som
Normalopløsningen, kan man beregne Opløsningens
Styrke. Til Udførelsen af saadanne A. har man
konstrueret særlige Apparater (Kolorimetre).
Metoden finder Anvendelse til
Bestemmelse af Metaller, Undersøgelse af Farvestoffer,
Sukkersirup o. a.
Ogsaa A. ved Hjælp af Polarisationsinstrumentet
spiller en betydelig Rolle,
og denne Metode kan ogsaa udvikles til at
omfatte optisk uvirksomme Stoffer, idet saadanne
Stoffer ved deres Nærværelse ofte kan
modificere de optisk virksomme Stoffers
Drejningsevne i betydelig Grad. (Se i øvrigt
Polarisation).
Lysbrydningsevnen hos Opløsninger
ell. Blandinger kan ogsaa finde Anvendelse til
Bestemmelse af visse Stoffers Mængde i
saadanne Opløsninger ved Hjælp af
Refraktometret (s. d.).
Ved den saakaldte termometriske A.
anvender man den ved en bestemt Reaktion og
under bestemte Forhold frembragte Varmevirkning
til kvantitative Bestemmelser. Hvis f. Eks.
to Salte, naar de opløses i Vand, bringer dettes
Temp. til at synke i forsk. Grad, da kan
Sammensætningen af en Blanding af disse Salte
beregnes, naar man maaler den Temperatursænkning,
som Blandingen frembringer ved sin Opløsning.
Metoden er meget simpel, men ikke
særlig nøjagtig; den finder Anvendelse i Alun-
og Salpeterfabrikationen. Det maa ved denne
Metode erindres, at Reaktionens Hurtighed,
Karrenes Størrelse og Rumfang etc. har stor
Indflydelse, og at man maa foretage Forsøgene
under ensartede Forhold.
Af ganske særlig Interesse er Spektralanalysen
(s. d.). (Litt: C. T. Barfoed,
»Lærebog i den analytiske Kemi« [2. Udg.,
Kbhvn 1881]; samme, »De organiske Stoffers
kvalitative Analyse« [Kbhvn 1878]; H. Topsøe,
»Vejledning i uorganisk Analyse« [6. Udg.
Kbhvn 1910]; Fresenius, »Anleitung zur
qualitativen chemischen Analyse« [Braunschweig];
samme, »Anleitung zur quantitativen Anayse«
[Braunschweig 1873—85]; Hoppe-Seyler,
»Handbuch der physiologischen und
pathologischen chemischen Analyse« [Berlin];
Bunsen, »Gasometrische Methoden« [2. Opl.,
1877]; Hempel, »Gasanalytische Methoden«
[4. Udg., 1913, Braunschweig]).
O. C.
Analyse, harmonisk, se Tidevand.
analysere (af fr. analyser, dannet af græsk
ἀνάλυσις), opløse, forklare, foretage en Analyse.
Analysis situs (Topologi) er et Afsnit af
Geometrien. Den behandler Figurer, hvis
Beskrivelse alene indeholder Angivelse af, hvor
mange Punkter, Kurvestykker, Fladestykker,
Dele af Rummet de bestaar af, samt hvorvidt
disse Figurdele har Punkter fælles, begrænser
hinanden o. s. v., medens Figurdelene i øvrigt
kan være af vilkaarlig Beskaffenhed, og udleder,
støttet paa denne Beskrivelse, sine Sætninger,
der nærmest angaar Antallene af Grupper af
Figurdele med bestemt indbyrdes Beliggenhed.
Et godt Eksempel er den i A. s. meget vigtige
Eulerske Sætning, der for konvekse Polyedre
lyder saaledes: Det samlede Antal af Hjørner
og Sideflader er = Kanternes Antal forøget
med 2. Denne rent topologiske Sætning gælder
almindeligere om en Figur, bestaaende af et
Antal Punkter, forbundne ved Buer (Kanter),
hvilken ved en med Figurens Beskrivelse
stemmende Omformning kan gaa over i et
konvekst Polyeders Kantsystem, og angiver saa
Antallet af i sig selv tilbageløbende Kantrækker
analoge med Sidefladernes Begrænsninger. En
lukket Flade, hvorpaa der er tegnet et Net af
Buer, kan betragtes som et Polyeder. Er Fladen
f. Eks. ringformet, saa at Polyedret ikke bliver
konvekst, kan man uden at dele Fladen lægge
Snit i den, der enten løber tilbage i sig selv
ell. forbinder Punkter af andre Snit. Det højest
mulige Antal af saadanne Snit indgaar i en
modificeret Eulersk Formel og ses derved at
være uafhængigt af, hvorledes Snittene lægges;
dette Antal bestemmer Fladens Sammenhæng,
hvilken spiller en overordentlig Rolle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
