- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
691

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anam, f r. Vasalstat paa Østsiden af Bagindien - Anamalai, Bjergkæde i den sydligste Del af Forindien i Tributstaten Travancore - Anámbaøerne, en Øgruppe i Ostindien, beliggende V. f. Borneo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem Mekong og Havet danner Grænsen mod
den mod V. liggende franske Vasalstat Laos.
Arealet er 159890 km2 med (1911) 5542822 Indb.
Kysten er i det nordlige A. overvejende flad og
sandet, mod S. derimod klippefuld med mange
Bugter og Skær. Den største Del af Landet er
bjergfuld og opfyldes af den anamesiske
Kordillere
, som strækker sig fra N. mod
S. Ved 16° nordlig Br. dannes Kordilleren mod
Ø. af Gnejs og krystallinske Skifre med
Massiver af Granit og Diorit. Længere mod V. ligger
yngre Sedimenter. Under 20° n. Br. skal Pu
San
naa en Højde af 2760 m; SV. for Hue
ligger Pu Atuat (2500 m) og længere mod S. fl.
Toppe paa c. 2000 m. Klimaet er tropisk.
Hue har i Middeltemperatur for Febr 19,7°,
for Juni og Aug. 29,5°, for Juli 29,0°.
Middelekstremerne er 12,1° og 40,4°. Luftfugtigheden
er meget stor, hvorfor Heden virker særdeles
ubehagelig paa Europæerne. Om Vinteren er
Nordøstpassaten den hyppigste Vind, om
Sommeren Monsumen fra Sydvest. Ved Kysten
mærkes dog mest den regelmæssige Skiften af
Søvind om Dagen og Landvind om Natten.
Regnmængden er meget stor, i Hue aarlig 259,1 cm.
Den regnrigeste Maaned er Oktbr, den
regnfattigste Marts. Ingen Maaned kan dog betegnes
som meget fattig paa Regn. Bjerglandet er
bevokset med tropisk Regnskov, de løvfældende
Teakskove mangler derimod. I Bjergene lever
en Del faatallige Stammer af lav Kultur saasom
Moi, Gedang og Davak. Kystlandets langt
talrigere Befolkning er Anamesere, et Folk
af den mongoloide Racegruppe. Sproget hører
som Flertallet af de bagindiske Sprog til
Enstavelsessprogene. Skriften er dannet efter
kinesisk Forbillede. Religionen er den samme som
i Kina, en Sammenblanding af Buddhisme og
Dyrkning af Forfædrenes Aander. Som Morallære
følges Konfutse’s Forskrifter. Af katolske
Kristne findes c. 300000. Kulturen er i høj Grad
paavirket af Kina. Klædedragten er den
gammelkinesiske. Mændene bærer brogede, vide
Benklæder og en Bluse med vide Ærmer.
Kvindernes Overklædning naar til Anklerne. Som
Stof bruges Bomuld ell. Silke. Mændene gaar
med langt Haar, som sættes op bagtil. Som
Hovedbeklædning bruges Turban ell. Straahat.
Husene bygges af Træ ell. Bambus. Agerbrug er
Hovederhverv. Der dyrkes Ris, Jams, Sesam,
Kokosnødder, Bomuld, Sukker, Peber, Kanel,
Kaffe, Te, Indigo, Tobak o. s. v. Kvægavlen er
ubetydelig. Der holdes Svin og Bøfler samt Køer,
Geder og Faar. Silkeavlen er derimod betydelig.
Landet er rigt paa mineralske Skatte. Der findes
Guld, Sølv, Tin, Kobber, Zink, Jern og Kul.
Haandværket er ubetydeligt. Handelen er mest
i Hænderne paa Kinesere. Der udføres Ris, Fisk,
Peber, Kanel, Malme. — A. styredes forhen af
en Hersker, der ligesom den kinesiske Kejser
betragtedes som Himlens Søn, og uindskrænket
Hersker. En Mængde overordnede og underordnede
Mandariner udøvede Magten mer ell.
mindre vilkaarlig. Efter at Landet er kommet
under fransk Protektorat, er den franske Resident
blevet en meget vigtig Faktor i Landets
Styrelse. Budgettet havde 1912 en Størrelse af
7,5 Mill. frc.

Historie. 234 f. Kr. blev A. med Tonkin
og Kochinkina erobret af Kina. I de flg. Aarh.
var A. snart uafhængigt, snart under kinesisk
Herredømme. Endelig løsrev det sig, 1428, efter
en tyveaarig Krig. Kina beholdt dog stadig af
Navn Overherredømmet over A. Riget delte sig
snart i et nordligt Rige, Tonkin, og et sydligt
med Hovedstad i Hue. 1737 udbrød der et
Oprør, som havde til Følge, at et nyt Dynasti,
Taysong, fik Herredømmet over begge
Riger. Kun en eneste Efterkommer af det
Dynasti, som havde regeret i det sydlige Rige,
Nguyen-anh, overlevede. Han fik en kristen
Opdragelse og sendte sin Søn til Paris, hvor
Ludvig XVI tilsagde ham Hjælp, mod at
Halvøen Turon afstodes til Frankrig. Der udbrød nu
en Krig, under hvilken alle Dynastiet Taysong’s
Medlemmer udryddedes, og 1802 besteg
Nguyen-anh A.’s og Tonkins Trone. Under hans
Efterfølgere udbrød Kristenforfølgelser. 1847 viste
sig en fr. Flaade, og da Kongen ikke vilde gaa
ind paa Frankrigs Fordringer til Beskyttelse af
de Kristne, blev A.’s Flaade beskudt og næsten
helt ødelagt. Kristenforfølgelserne vedvarede
imidlertid, og efter at Underhandlinger og
militære Ekspeditioner intet havde udrettet, blev
Krigen for Alvor begyndt 1861, og den endte
med, at A. maatte afstaa Provinserne nærmest
N. f. Mekongs Delta, hvorved Grunden lagdes
til det franske Indokina. 1867 afstodes selve
Deltaet. Franskmændene havde haabet paa i
Mekong at finde en Vandvej til det indre
Bagindien og Sydkina. Da det imidlertid viste sig,
at Mekong kort ovf. Deltaet spærres af
Strømhvirvler, begyndte de at vende Blikket mod
Tonkin. 1873 sejlede en fr. Flotille op ad Songka
for at rense Tonkin for Sørøvere, og ved en
Traktat med A. fik Frankrig Ret til at
besætte Songkas Delta. 1882 afsendtes en
Ekspedition til Tonkin, som bemægtigede sig Hanoi.
Herved kom Frankrig i Krig med Friskarer af
det gule og sorte Flag, fordrevne kinesiske
Skarer fra Taiping-Oprøret, ligesom Kina, paa
Opfordring af Kongen af A., paaberaabte sig sit
Overherredømme og lod en Hær rykke ind i
Tonkin. Efter fl. Nederlag for Franskmændene
besluttede de sig til at gaa energisk frem. Hues
Søforter ødelagdes af en fr. Flaade, og Tonkin
erobredes. 1884 sluttedes et Forlig, hvorefter
Tonkin afstodes til Frankrig, og Resten af A.
blev fr. Vasalstat. Efter fl. Opstande synes
Landet at være kommet til Ro. (Litt.:
Dutreuil de Rhins, Le royaume d’A. [Paris
1876]; Launay, Histoire ancienne et moderne
d’A.
[Paris 1888]; Silvestre, L’ empire d’A.
et le peuple annamite
[Paris 1889];
Gosselin, L’empire d’A. [Paris 1904]).
M. V.

Anamalai [-↱la^i] (Anamalli), Bjergkæde
i den sydligste Del af Forindien i Tributstaten
Travancore, hører til de vestlige Ghat’s System.
A., der ved Gapdalen ell. Palghat adskilles fra
Nilghiri, hæver sig i Anamondi til Forindiens
højeste Punkt (2693 m).

Anambaøerne, en Øgruppe i Ostindien,
beliggende V. f. Borneo mellem omtr. 2° 50′ og
5° 27′ n. Br. og mellem 105° 38′ og 106° 13′ ø. L.
f. Grw.; den regnes til Sumatra-Gruppen og hører
til det hollandske Residentskab Riouw. Øerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0735.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free