Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anckarsvärd, Karl Henrik, sv. Officer og Politiker,(1782-1865) - Anckarsvärd, Mikael, sv. Militær og Politiker (1742-1838) - Ancker, Poul, Præst, (1630-1697) - Anckerske Legat til Rejsestipendier for Kunstnere - Ancon, i Peru - Gravplads fra førkolumbisk Tid (Inka-Tiden) - Ancona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronprinsen, som var Øverstkommanderende,
sendte A. et Brev med den allerkraftigste
Indsigelse mod hans Politik, som efter A.’s Mening
gavnede Rusland mere end Sverige. Karl Johan
svarede kort og godt med at befale ham at
tage Afsked og rejse hjem. I nogle Aar nød
A. nu Privatlivets Fred paa sin Ejendom
Karlslund, hvor han udfoldede en betydelig
Virksomhed som Landbruger og Fabrikant. 1817
indvalgtes han i Rigsdagen, og i henved 50 Aar
spillede han nu en særdeles vigtig Rolle i sv.
Rigsdagspolitik. Han blev en af Adelens mest
fremragende Talere og Oppositionens frygtede
Leder. Regeringen greb forgæves til de
voldsomste Midler mod ham og anklagede ham for
Majestætsforbrydelse. Den offentlige Anklager
krævede Dødsstraf, men hele Anklagen faldt
til Jorden, og A.’s Anseelse steg blot yderligere.
Paa Rigsdagen kæmpede han i glimrende
Indlæg for Sparsommelighed, større Kontrol med
Regeringen og Forfatningsændring. Ogsaa i
talrige Smaaskrifter og Bladartikler arbejdede
han hen mod de samme Maal. I »Förslag till
nationalrepresentation« (1830) anbefalede han
Ændringer delvis efter norsk Grundlovs Linier.
1833 vakte han en enestaaende Opsigt med
»Politisk trosbekännelse«, hvori han paa ny
krævede Stænderrigsdagens Reformering. I nogle
Aar holdt A. sig nu lidt mere i Baggrunden,
indtil han paa Rigsdagen 1840—41 paa ny
optraadte med Voldsomhed mod Regeringen, som
snart maatte gaa. A. var Formand i
Grundlovsudvalget, som anklagede Regeringen for
Rigsretten for Magtmisbrug, og som udarbejdede
et nyt Forslag til Rigsdagsændring, hvilket
dog ikke blev vedtaget trods al A.’s Energi.
Trods mere moderat Politik i de flg. Aar slap
A. dog aldrig Kravet om Rigsdagsreform. Han
hilste med Glæde Forslaget herom 1863, men
døde, kort før det blev vedtaget.
A. M. D.
Anckarsvärd [-svæ.rd], Mikael,
sv. Militær og Politiker (1742—1838), opr. Crosswa.
Efter at den unge A. havde været med i Krigen i
Pommern, ansattes han ved Flaaden i Sveaborg.
Her udførte han i en lang Aarrække et
saa fortjenstfuldt Arbejde, at han 1784 blev
Chef for den finske Eskadre; Kong Gustaf III’s
Gunst besad han, siden han 1772 havde hjulpet
ham med Statskuppet. Det var den nærmeste
Grund til, at han adledes. Det skyldtes hans
Energi, at Skærgaardsflaaden 1788 var i god
Stand ved Krigens Udbrud, og i Krigens første
Maaneder var han da ogsaa denne Flaades
Øverstkommanderende. Misfornøjelsen med
Krigen gav Anledning til Anjalaförbundet,
som ønskede snarlig Fred. A. støttede disse
Bestræbelser, hvorfor han pludselig fængsledes.
Snart blev han dog løsladt, og Flaadens
yderligere Udrustning overdroges til ham. Han
satte saa stor Kraft ind herpaa, at Flaaden
kunde sejre ved Svensksund 1790. Snart
ophørte Krigen, og A. sad nu i 20 Aar som
energisk Amtmand i Kalmar. Som Bevis paa sin
Bevaagenhed udnævnte Gustaf IV Adolf ham
til Friherre, hvilket ikke hindrede, at A.
billigede Statsomvæltningen 1809, efter hvilken
han valgtes til som »lantmarskalk« at lede
Adelens Forhandlinger paa den grundlovgivende
Rigsdag. Samme Dag, han paa den første Stands
Vegne havde underskrevet den ny Forfatning,
blev han Greve og General og kort efter
Serafimerridder. Da Rigsdagen var sluttet, trak han
sig tilbage til sit Gods og døde her (paa
Karlslund ved Örebro) 96 Aar gl.
A. M. D.
Ancker, Poul, Præst, f. i Skaane 1630, d.
1697 paa Bornholm, har gjort sig navnkundig i
Bornholms Historie som en af Hovedmændene
for den Rejsning, der førte til, at Øen, som
ved Roskilde-Freden var afstaaet til Sverige,
atter løsreves fra dette Land. Den berømte
Jurist Peder Kofod Ancher var A.’s Sønnesøn.
Anckerske Legat til Rejsestipendier for
Kunstnere er stiftet ved Testament af 14. Oktbr
1857 af den danske Proprietær C. A. Ancker og
Hustru, f. v. Schoultz. Kapitalen 197800 Kr.
Legatet bestyres af Kirke- og Undervisningsministeriet.
Renten af Kapitalen for 3 Terminer deles
i fire lige store Dele (2 til Malere ell.
Billedhuggere, 1 til en Digter, 1 til en Komponist).
Ancon [aŋ^-], Plads i Peru, Nord for Lima. Her
findes en udstrakt Gravplads fra førkolumbisk
Tid (Inka-Tiden), undersøgt 1875; der er herved
fremdraget et stort og vigtigt Materiale til
Oplysning om den gamle Kultur. (Litt.: Reisz
og Stübel, »Das Totenfeld von Ancon in
Peru« [Berlin 1880—87]).
H. A. K.
Ancona [aŋ-], 1) Landskabet A., rettere
Marc Ancona ell., som det nu kaldes, Marche
(Markerne, s. d.), falder omtr.
sammen med det gamle Markgrevskab Marc Ancona.
2) Provinsen A. i Mellemitalien ligger
mellem Apenninernes Hovedkæde og Adriaterhavet
og grænser mod N. til Provinsen Pesaro e
Urbino, mod V. til Perugia og mod S. til
Macerata. Arealet er 1938 km2 med (1911) 319709
Indb. ell. 164 pr. km2. Provinsen bestaar af
et bakket Kystland, der mod V. gaar over i
Apenninerne og deres Forgreninger; af de smaa
Kystfloder nævnes Esina. Indb. driver Korn-,
Vin-, Frugt- og Silkeavl; ogsaa Kvægavlen (især
Svin) er af Bet.; Industrien beskæftiger sig mest
med Silke, Papir, Sejldug og Tovværk.
Provinsen omfatter kun een Kreds, A. Der er to
Hovedbanelinier, den ene fra Bologna til Otranto,
den anden fra A. over Foligno til Rom.
Provinsens Hovedstad, A., ligger paa et
fremspringende Punkt ved Adriaterhavets Kyst
(Cap Comero), hvor denne pludselig gør en
Drejning (deraf Byens Navn »Albuestaden«,
alkón, ɔ: Albue). (1911) 63100 Indb., hvoriblandt
mange Jøder og Grækere; Byen, der er amfiteatralsk
beliggende, har krumme og snævre
Gader med høje Huse. Den er Bispesæde og har
en Appeldomstol og en Generalkommando.
Havnen, der er den eneste gode Havn mellem
Venedig og Brindisi, var under den pavelige
Regering forsømt og delvis tilsandet, men er
under Kongeriget blevet stærkt udvidet og
forbedret, saa at den nu er en god Handelshavn
og tillige en vigtig Flaadestation.
Ligeledes er A. gjort til en vigtig Vaabenplads og
Fæstning, der forsvares ved Forter paa de
omliggende Høje. Det gamle Citadel bruges nu
kun som Depot. Paa en gammel-rom. Mole
ved Havnens Nordende staar en Trajan-Bue af
hvidt Marmor, der er opført 115 e. Kr. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
