Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andechs, Benediktinerkloster og Valfartssted i Øvrebayern - Andefugle, se Ænder - Andehval, se Døgling - Andelfingen, to Byer i det schweiziske Kanton Zurich - Andelgræs (eller Annelgræs), se Sødgræs - Andels-Anstalten »Tryg«, gensidigt Livsforsikringsselskab, dannet 1911 - Andelsforetagender. 1) i det danske Landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benediktinerne i München. P. Gr. a. dets
talrige Relikvier valfarter aarlig Tusinder hertil.
Andefugle, se Ænder.
Andehval, se Døgling.
Andelfingen [↱andəl-], to Byer i det schweiziske
Kanton Zürich: Gross-A. med (1910) 18017
Indb., ligger paa den høje, venstre Bred af
Thur ved Jernbanelinien Winterthur-Schaffhausen;
Klein-A. med c. 1000 Indb. paa den
højre Bred af samme Flod og er ved to Broer
forbundet med førstnævnte.
Andelgræs [↱an-] (eller Annelgræs), se
Sødgræs.
Andels-Anstalten »Tryg«, gensidigt
Livsforsikringsselskab, er dannet 1911 ved
Sammenslutning af de to Selskaber »Det gensidige
Livsforsikringsselskab Andels-Anstalten«, der stiftedes
1903, og »Tryg, Livsforsikrings-Anstalt,
Aktieselskab«, der var stiftet 1898 og efterhaanden
havde overtaget de af de fire ophævede
Smaaselskaber »Merkur«, »Mjølner«, »Kæden« og
»Valkyrien« tegnede Forsikringer.
Sammenslutningen mellem »Andels-Anstalten« og »Tryg«
foregik paa den Maade, at sidstnævnte Selskab
overdrog hele sin Forsikringsbestand til
førstnævnte, som derefter antog Firmanavnet
»Andels-Anstalten Tryg (gensidigt Livsforsikringsselskab)«
og udvidede sin Garantikapital til 2
Mill. Kr fuldt indbetalt.
A.’s Formaal er at yde Medlemmerne
Livsforsikring — saavel med som uden
forudgaaende Lægeundersøgelse — med Udbetaling,
dels ved Død, dels i levende Live, samt
Livrente. Medlemmerne udøver deres Medlemsrettigheder
m. H. t. Anstaltens Styrelse gennem
Repræsentanter, der vælges af Medlemmerne i
Kredse, svarende til Amtsraadskredse. Samtlige
valgte Repræsentanter danner Generalforsamlingen,
der har den øverste Myndighed i alle
Anstaltens Anliggender. For øvrigt styres
Anstalten af en Kontrolkomité, der bestaar af 7
blandt Repræsentanterne valgte Medlemmer, og
af Direktionen, der vælges af Kontrolkomitéen
og bestaar af indtil 5 Medlemmer, af hvilke det
ene fungerer som administrerende Direktør og
i Forbindelse med et af de andre Medlemmer
af Direktionen tegner Anstaltens Firma.
Den samlede Nettotilgang af Kapitalforsikringer
1912 var 40090 Policer med en Forsikringssum
af 27194437 Kr; de samlede Udbetalinger
udgjorde 446505 Kr. Pr 31. Decbr 1912 var
den samlede Forsikringsbestand af Kapitalforsikringer
104525031 Kr fordelt paa 160370
Policer med en Aarspræmie af c. 3 1/4 Mill. Kr.
Anstaltens samlede Aktiver udgjorde samtidig
c. 13 1/2 Mill. Kr.
Chr. T.
Andelsforetagender. 1) i det danske
Landbrug. Sammenslutninger og
Fællesoptræden er gamle i Landbruget; hvor den
Enkeltes Kraft ikke var tilstrækkelig til at rydde
Hindringer af Vejen, overvinde Fjender eller
høste Fredens Frugter, søgte han Hjælp hos
Standsfæller. Saaledes har, for blot at tage et
Eksempel, Bønderne i Aarhundreder i
Fællesskab dyrket Jorden, og hver Bondekommune
var som et Slags sluttet Andelsselskab, hvor
man i Fællesskab tog Beslutning om Landsbyens
Anliggender og enhver havde Ret til en ligelig
Andel af Fællesgodset. Landboreformerne i 18.
og 19. Aarh. brød Andelsvæsenet i dets
middelalderlige Form, men i Nutiden har det,
fremkaldt navnlig af Landbrugskrisen i 19. Aarh.’s
Slutn. og lempet efter Landbrugets Udvikling og
Tidens Krav, atter fundet Udbredelse. Ses der
bort fra de gensidige paa solidarisk Ansvar
hvilende Assuranceselskaber og Pengeinstitutter,
har Andelsprincipperne i Nutiden fundet
Anvendelse i Landbruget paa flg. Maader: 1) ved
fælles Køb af Driftsmidler som Saasæd og Frø,
Gødnings- og Foderstoffer, Maskiner og
Redskaber o. s. v., 2) ved fælles Benyttelse af
Driftsmidler, navnlig Avlsdyr og Maskiner, 3)
ved fælles Tilberedning af Produkterne som
Mælk til Smør, Svin og Kvæg til Flæsk og Kød,
Frugt og Havesager til Brug i Husholdningen,
Sukkerroer til Sukker o. s. v., 4) ved fælles
Salg og 5) ved fælles Fremme af Kulturarbejder
som Hedeopdyrkning, Plantning, Inddæmninger,
Vandingsanlæg o. s. v. Inden for disse
forsk. Grupper falder der i Danmark en
overordentlig talrig Mængde Foreninger og
Selskaber, hvis Organisation varierer i høj Grad, og
blandt hvilke det ofte vil være vanskeligt at
drage bestemt Grænse mellem dem, der er
rene Andelsforetagender, og dem, der kun i
større ell. mindre Grad falder ind under disse.
Der kan her kun være Tale om en kort
Redegørelse for de Sammenslutninger, som man i
Landbruget sædvanlig regner med, naar Talen
er om dettes Andelsforetagender. Disses
Formaal er i al Alm. at ordne deres Medlemmers
Forbrug ell. Produktion ell. fremme deres fælles
økonomiske Interesser paa den for dem mest
frugtbringende og tillige mest almengavnlige
Maade; sædvanlig er de »aabne« Foreninger,
byggede paa Solidaritetens Principper, og som
Regel har i dem — i Modsætning til, hvad
Tilfældet er i Aktieselskaber — hver Mand 1 og kun
1 Stemme, og Fortjenesten fordeles til de
enkelte Medlemmer i Forhold til disses
Omsætning.
Som A.’s Fødselsaar sættes 1866, da den
første danske Forbrugsforening blev
stiftet i Thisted af Provst H. Chr. Sonne, der
saaledes blev det moderne Andelssystems
Banebryder i Danmark. »Forbrugsforeningerne er
Sammenslutninger af Forbrugere om
Oprettelsen af et Fællesudsalg for Foreningens
Medlemmer, saaledes at disse køber deres Varer i
Foreningens Bod imod efter Aarets Slutn. at
faa Andel i den indvundne Forhandlergevinst«.
Der findes c. 1400 Forbrugsforeninger (af disse
kun c. 50 i Byerne) med et samlet Medlemsantal
af c. 200000 og en aarlig Omsætning paa
c. 70 Mill. Kr. 1884 oprettedes
»Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger«, hvis
væsentligste Formaal er at foretage Fællesindkøb
for de enkelte Foreninger. I Slutn. af 1912 havde
Fællesforeningen en Andelskapital paa c. 800000
Kr, et Reservefond paa 3700000 Kr og en aarlig
Omsætning af c. 46 Mill. Kr. Brugsforeningerne
har opdraget Folk til at betale kontant, deres
Medlemmer faar, takket være de store Indkøb,
som Regel en god Vare til en moderat Pris,
hvilken Pris er ens for alle, enten de køber lidt
ell. meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
