Print (PDF) - On this page / på denna sida - Andersson, Abraham, sv. Ærkebisp, (c. 1540-1607) - Andersson, Carl Filip Gunnar, svensk Botaniker og Geolog, f. 1865 - Andersson, Johan Gunnar, sv. Geolog, f. 1874 - Andersson, Karl Johan, sv. Afrikarejsende og Naturforsker, (1827-1867) - Andersson, Lars, sv. Reformator, (1482-1552) - Andersson, Lars Axel, sv. Bibliograf, f. 1851 - Andersson, Nils, sv. Maler (1817-65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lære. Faa dette Møde blev den endnu landflygtige A. valgt til Ærkebisp; nu kom han altsaa tilbage til sit Fædreland som den svenske Kirkes Øverste. Selvfølgelig var Sigismund utilfreds med, at man havde valgt Lutherdommens Forkæmper; han vægrede sig længe ved at stadfæste Valget. Ikke des mindre stod A. paa Sigismund's Side i Striden med Hertug Karl, og da Kongen forlod Riget (1598), lod Hertugen Ærkebispen fængsle og anklage, og 1599 blev han paa Rigsdagen i Jönkoping dømt til at have sit Embede forbrudt; og fra nu af levede han som Fange paa Gripsholm, savnet af sine Præster. H. O. Andersson, Carl Filip Gunnar, svensk Botaniker og Geolog, f. 25. Novbr 1865 i Ystad. A. blev 1893 Docent ved »Stockholms högskola« og er siden 1909 Prof. i økonomisk Geografi ved Handelshøjskolen i Stockholm. Han har i videnskabeligt Øjemed berejst store Dele af Europa, asiatisk Rusland og Nordamerika og deltog 1898 i Nathorst's Ekspedition til Spitsbergen og Kong Karls Land. Siden 1909 er han endvidere Redaktør af Tidsskr. »Ymer«. Foruden talrige Afhandlinger i inden- og udenlandske Tidsskr. har A. bl. a. offentliggjort: »Svenska växtvärldens historia« (2. Opl. 1896), »Studier öfver Finlands torfmossar och fossila kvartärflora« (Bull. de la comm. géol. de Finlande, Nr. 8, 1898) og sammen med Selim Rirger »Den norrländska florans geografiska fördelning och invandringshistoria« (1912). J. P. R. Andersson, Johan Gunnar, sv. Geolog, f. 3. Juli 1874 i Knista Sogn, Närke, blev 1901 Docent i Upsala og 1909 Chef for »Sveriges geologiska undersokning«. A. deltog 1898 i Nathorst's Ekspedition til Spitsbergen og Kong Karls Land; selv ledede han 1899 en Ekspedition til Beeren-Eiland, og 1901-03 var han Deltager i O. Nordenskjöld's antarktiske Ekspedition som Leder af de hydrografiske, zoologiske, botaniske og geologiske Undersøgelser. Af hans Arbejder kan fremhæves: »Ueber cambrische und silurische phosphoritfuhrende Gesteine aus Schweden« (1895), »Ueber die Stratigraphie und Tektonik der Bären Insel« (1899) og On the Geology of Graham Land (1906). J. P. R. Andersson, Karl Johan, sv. Afrikarejsende og Naturforsker, f. i Värmland 1827, d. i Sydafrika 1867. Han blev Student 1847 og rejste 1849 til London, hvor han traf Francis Galton, der stod i Begreb med at rejse til Sydafrika; med ham fulgte A. næste Aar til Cap, hvorfra de over Walfish-Bugten trængte ind i Ovambo og Damara-Landet. Rejsens Maal, Ngami-Søen, naaedes imidlertid ikke paa denne Rejse, hvorimod A. besøgte den 1853. Efter et kort Ophold i Europa drog A. atter til Afrika, hvor han tog Plads som Bestyrer af nogle Gruber i Namaqua og Damara-Land; denne Plads opgav han dog snart for atter at gaa paa Opdagelser. 1859 opdagede han Okavango-Floden. Senere bosatte han sig som Elfenbenshandler i Otjembingue i Damara-Landet, hvor han indtog en anset Stilling bl. de Indfødte; han anførte dem saaledes fl. Gange i deres Kampe mod Stammerne i Namaqua-Landet og saaredes farlig i en Fægtning. 1866 drog han atter paa Rejse for at undersøge Cunene-Floden, men blev af Mangel paa Midler tvungen til at vende om og døde paa Vejen til Ondonga. Af hans Arbejder maa nævnes: Lake Ngami or Discoveries in South Africa (1855), The Okavango River (1861, overs. paa Norsk 1863). Efter hans Død udkom Notes of travels in South Africa (1876), der væsentligst er Dagbogsoptegnelser og Beretninger om hans sidste Eventyr. C. A. Andersson, Lars (Laurentius Andreæ), sv. Reformator, f. 1482, d. 14. Apr. 1552, studerede i Rostock og Leipzig, var senere 3 Gange i Rom og blev (1520) Arkidiakon i Strengnäs. Her blev han paavirket af Sveriges Hovedreformator, den unge Olof Persson, der var vendt hjem fra Tyskland som Luther's Discipel; selv virkede han nu for Reformationen, og paa Rigsdagen i Strengnäs 1523 aabnede han Gustaf Vasa's Øje for dens Bet. Straks efter gjorde Kong Gustaf ham til sin Kansler og Ordfører over for Paven og den romerske Kirke, og han forenede Arkidiakon-Embedet i Upsala med det i Strengnäs og blev Rigsraad. Sin store Indflydelse brugte han til Gunst for en maadeholden Kirkeændring. Han skrev en »Undervisning om Tro og gode Gerninger« og har maaske Del i den svenske Oversættelse af det ny Test. (1526). Paa den betydningsfulde Rigsdag i Vesterås 1527 var det A., som oplæste Kongens Forsvar og Anklage mod Prælaterne. Indtil 1531 nød han Gustafs Tillid; da opgav han Kansler-Embedet, og fra den Tid trængtes han til Side af Kongens tyske Raadgivere, der satte ondt for ham; hans djærve, myndige Optræden bidrog til, at han kom i spændt Forhold til sin fordums Velynder. 1539-40 blev der endog rejst Sag mod A. og Olof Persson; særlig blev de anklagede for ikke at have angivet en mod Kongens Liv rettet Sammensværgelse, som de havde faaet Nys om. De øvrige Sigtelser mod A. viser, at han kraftig har villet hævde Kirkens Selvstændighed over for Staten. Begge blev dødsdømte, men Dommen blev mildnet til en stor Pengebøde. Fra den Tid levede A. i Strengnås, uden noget Embede. I Strengnäs er der (1879) rejst ham et Mindesmærke. (Litt.: O. Ahnfelt i [Svensk] »Hist. Tidskr.«, 1896). H. O. Andersson, Lars Axel, sv. Bibliograf, f. 2. Marts 1851 i Halmstad, Dr. phil. 1884. Fra 1882 har A. været knyttet til Upsala Universitetsbibliotek, hvis øverste Leder han har været siden 1910. A. har udgivet talrige Arbejder fra Sveriges Reformationstid, ligesom han har beriget sv. Bibliografi med store Oversigtsværker, bl. a. »Skrifter från reformationstiden«, 1-4 (1889-93), »Upsala univ. matrikel 1595-1680« i 4 Bd (1900-1913) og »Sveriges bibliografi 1481-1600«. A. M. D. Andersson, Nils, sv. Maler (1817-65), maatte p. Gr. a. trange Kaar først lægge sig efter Malerhaandværket, kom 1840 til Stockholm, hvor han blev Elev paa Akademiet. Her vandt han den store, historiske Pris og kunde nu begive sig paa en fleraarig Udenlandsrejse, under hvilken han nød godt af Gouture's Vejledning i Paris. Hjemkommen til Sverige blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
