Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andorra, fr. Andorre, Republik i de østlige Pyrenæer mellem Frankrig og Spanien - Andover, 1) By i Southamptonshire, England, 2) By i U.S.A., Stat Massachusetts - Andoyer, Henri, fr. Astronom, f. 1862 - Andrada e Silva, José Bonifacio de (1763-1838), Prof. i Geognosi - Andrade, Francisco d', portug. Operasanger (Baryton), f. 1859 - Andrade, Ignacio, venezuelansk Diplomat og Politiker, blev Præsident 1898 - Andradit, se Granatgruppen - Andragende, Ifølge vor Grl. §63 - Andral, Gabriel, fr. Læge, (1797-1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommuner: Andorra Vicilla, Canillo, Encamp,
Massana, Orvino og San Julian de Loria, som
atter deles i 52 Landsbyer, pueblos. Hver
Kommune styres af to Konsuler samt et lokalt
Raad. Republikkens Raad bestaar af 24
Medlemmer, 4 fra hver Kommune, valgte af
Familieoverhovederne; Raadet vælger en første
Syndikus og to Medhjælpere, som har den udøvende
Magt. Hæren, c. 600 Mand, kommanderes af
to viguiers (Statholdere), af hvilke den ene
vælges af Frankrig og altid er en Mand fra
Departementet Ariège, medens den anden
vælges af Biskoppen af Urgel og skal være fra
A. Hæren maa dog aldrig anvendes i fremmed
Tjeneste, og Statholdernes vigtigste Opgave er
Administrationen af den kriminelle Justits.
Regeringens Sæde er Byen Andorra Vicilla (600
Indb.). Til Frankrig betaler A. aarlig 960 frc.
og til Biskoppen af Urgel (sp. By S. f. A.) 460
Frc. — A., som efter Sagnet skal være grundet
af Karl den Store, er det eneste nuværende
Eksempel paa den Uafhængighed, som i
Middelalderen mange af Pyrenæernes Dale besad.
1278 blev Suveræniteten over A. delt lige mellem
Biskopperne af Urgel og Greverne af Foix;
disse sidste blev siden ogsaa Konger af
Navarra og med Henrik IV Konger af Frankrig,
og saaledes kom Halvparten af Suveræniteten
over A. i den franske Stats Eje. Jalousien
mellem de to Protektorer (bag Biskoppen af
Urgel staar Spanien) er den egentlige Aarsag
til, at A. har kunnet bevare sin Uafhængighed.
G. Ht.
Andover [↱ändəvə eller ↱ändouvə], 1) By i
Southamptonshire, England, 20 km NV. f.
Winchester, har (1911) 14295 Indb. og har
Maltgørerier og et stort Jernstøberi. Gamle
Forskansninger, antagelig britiske, samt Rester af
romerske Villaer findes i Nærheden. Faare- og
Humlemarkederne i den nærliggende Landsby
Weyhill var tidligere bl. de største i
England.
G. Ht.
2) By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger
54 km N. f. Boston. (1910) 7301 Indb. A. er
kendt for det 1780 grundede Phillips Academy
og for sine Lærreds- og Bomuldsfabrikker.
H. P. S.
Andoyer [ãdwa↱je], Henri, fr. Astronom,
f. 1. Oktbr 1862 i Paris, ansat ved Sorbonne,
har, foruden fl. matematiske Arbejder,
publiceret Studier vedrørende den fysiske Astronomi,
bl. a. Sur la théorie de la lune, 3 Bd (1901—07)
og desuden udg. Cours d’astronomie, 2 Bd
(1908—1911) og Tables Trigonométriques Fondamentales
(1911). Siden 1910 er A. Medlem af Bureau
des longitudes.
J. Fr. S.
Andrada e Silva [ăn↱draðə-i-↱si£və], José
Bonifacio de (1763—1838), var fra 1800
Prof. i Geognosi ved Universitetet i Coimbra,
men vendte 1819 tilbage til sit Fødeland
Brasilien. Da Cortes i Portugal 1821 kaldte Dom
Pedro tilbage til Europa, forfattede A. Brasilianernes
Opfordring til ham om ikke at
forlade Brasilien og traadte dermed ind i det
politiske Liv. 1822—23 var han Indenrigsminister,
derefter ivrigt Medlem af Oppositionen.
Tillige med sine Brødre, der havde deltaget med
ham i de politiske Kampe, blev han fængslet
af Dom Pedro og ført til Europa. 1829 kom
han tilbage til Brasilien, hvor han genvandt
Kejserens Tillid og blev Formynder for Dom Pedro
II (1831—34). A. vandt ogsaa Anseelse som
Videnskabsmand og Digter.
Andrade [ăn↱draðə], Francisco d’, portug.
Operasanger (Baryton), f. i Lissabon 11. Jan.
1859, Elev af Miraglia, debuterede 1882 i San
Remo som Amonasro i Verdi’s Aïda, optraadte
derefter med et ital.. Operaselskab i fl. af
Italiens største Byer, i Spanien og Portugal,
sang 1885 paa Coventgarden Teateret i London,
1889 i Berlin, 1891 i Stockholm, og har siden
den Tid gjort stor Lykke paa alle Europas store
Operascener, først og fremmest som Don Juan,
Figaro og Rigoletto, men i øvrigt omfatter hans
Repertoire alle de store Barytonpartier (Greven
i »Figaro«, Telramund, Wolfram, Luna i
»Troubadouren« o. s. v.).
S. L.
Andrade [an↱draðæ], Ignacio, venezuelansk
Diplomat og Politiker, blev Republikkens
Præsident 1898, fik i det flg. Aar Bugt med en
Opstand, men styrtedes 1900 ved en ny
Revolution, der bragte Cipriano Castro til Roret.
A. C.
Andradit, se Granatgruppen.
Andragende. Ifølge vor Grl. § 63 maa intet
A. overgives noget af Rigsdagens Ting uden
igennem et af dets Medlemmer, hvorved man
har tilsigtet af afværge, at alt for ubegrundede
ell. utilbørlige A. fremkommer for Rigsdagen.
Den flg. Grundlovsparagraf bestemmer, at hvis
Tinget ikke finder Anledning til selv at fatte
Beslutning om et A., kan det henvise det til
Ministeren. Faktisk plejer Tingene at vælge
den sidste Fremgangsmaade. Behandlingsmaaden
er i øvrigt den, at A. i Folketinget, for
saa vidt det gaar ud paa finansielle Krav
henvises til Finansudvalget, men ellers til et
staaende Udvalg for A., medens i Landstinget
A. altid henvises til et staaende Udvalg. En
alm. Forudsætning for, at noget af disse
Udvalg skal gøre Indstilling om et A. til Tinget,
er det, at Andrageren først har henvendt sig
til Regeringen og faaet Afslag. Gør Udvalget
Indstilling om et A., gaar denne i Regelen ud
paa, at det henvises til Ministerens
Undersøgelse ell. velvillige Undersøgelse e. l. I
Tinget underkastes Sagen en eneste Behandling.
K. B.
Andral [ã↱dral], Gabriel, fr. Læge, f. i
Paris 6. Novbr 1797, d. i Chateauvieux 13. Febr
1876. A., hvis Fader var en berømt Læge, blev
allerede 1828 Prof. i Hygiejne, 1830 i med.
Patologi og 1839 i alm. Patologi og Terapi.
Samtidig var han Overlæge ved Charité-Hospitalet.
A., hvis Hovedværk er hans Clinique médicale
i 5 Bd (1823), viste sig som en fremragende
Kliniker, der forstod at opløse det enkelte
Sygdomsbillede i dets Bestanddele, samt af de
mange hinanden lign., men dog forskelligartede
Sygdomsbilleder at udfinde det fælles, det
ensartede — han forenede m. a. O. paa en
lykkelig Maade den analytiske og den syntetiske
Metode. Stor Vægt lagde A. paa at sammenligne
de i levende Live fundne Tegn med de sygelige
Forandringer, der fandtes ved at undersøge
Liget, og paa at anvende de herved indvundne
Resultater til en Forbedring og Udvikling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
