- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
730

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andrassy , Julius, Greve, ungarsk Politiker, foreg.'s Søn, f. 1860 - André er Navnet paa en bekendt tysk Musiker- og Musikhandlerfamilie - André, Charles, fransk Astronom (1842-1912) - André, Jules, fr. Landskabsmaler (1807-69) - André, Louis Joseph Nicolas, fr. General,(1838-1913) - Andrea, Girolamo, Marchese d' (1812-68) - Andrea del Sarto, se Sarto - Andrea di Cione, se Orcagna - Andreani, Andrea, ital. Træskærer (f. omkring 1560, d. tidligst 1610) - Andreas, en af Apostlene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ambassader i Konstantinopel og Berlin, traadte
1885 ind i det ungarske Deputeretkammer, blev
1892 Understatssekretær i Indenrigsministeriet,
1894—95 Medlem af Ministeriet Wekerle. 1898
forlod han sammen med andre Dissidenter det
liberale Parti, men sluttede sig atter til det
ved Banffy’s Tilbagetræden. Som Følge af
Tisza’s Forsøg paa at ændre Husets Forretningsorden
sluttede A. sig siden til Koalitionen. 1906—09
var han Indenrigsminister i Kabinettet
Wekerle.
A. C.

André [aŋ↱dre] er Navnet paa en bekendt
tysk Musiker- og Musikhandlerfamilie. Dens
ældste Medlem, Johan A. (1741—99), var Søn
af en Silkefabrikant og maatte uddanne sig
autodidaktisk. Hans første Arbejde var en komisk
Opera »Der Töpfer«, der opførtes i Frankfurt
a. M. med saa meget Held, at Goethe overdrog
A. at komponere Musikken til »Erwin und
Elvire«; A.’s Navn blev herved saa bekendt, at
han blev kaldt til Berlin for at dirigere i det
Döbbelinske Teater. I Berlin studerede A.
grundig under Marpurg og komponerede en stor
Mængde, navnlig en Del Sange, hvoraf flere blev
meget udbredte, saaledes Melodien til Matthias
Claudius’ bekendte Rheinweinlied (»Bekränzt
mit Laub . . .«), og til hvilke hans Navn
musikhistorisk særlig er knyttet. Sine sidste Aar
ofrede A. paa at grunde et Nodestikkeri i
Offenbach, der senere udvikledes til en
Forlagsforretning, og A. blev Stifteren af en af de
ældste og betydeligste Forretninger af den Art
i Tyskland. — Hans Søn, Johan Anton A.
(1775—1842), overtog Musikforlaget, hvilket han
skaffede yderligere Relief og Bet. dels ved at
tilkalde Litografen Aloys Sennefelder og
udnytte hans Opfindelse for sin Forretning, dels
navnlig ved at afkøbe Mozart’s Enke Mesterens
efterladte Manuskripter, der indeholdt saavel
Kompositioner som vigtige Fortegnelser over
hans Værker. A. var ligesom Faderen en flittig
og talentfuld Komponist og har udfoldet en
betydningsfuld Lærervirksomhed, samt udgivet en
meget benyttet »Lehrbuch der Tonsetzkunst«.
Blandt A.’s Sønner kan nævnes Julius A.
(1808—80), navnlig for hans fortræffelige to- og
firhændige Arrangements af Mozart’s Værker, og
Karl August A. (1806—87), der overtog
Musikforlaget efter sin Fader og dertil føjede en
Klaverfabrik, der blev bekendt ved sine Flygler,
hvilke A., der satte Mozart særlig højt, kaldte
»Mozartflygler«. A. har skrevet en værdifuld
lille Bog »Der Klavierbau«.
W. B.

André [ã↱dre], Charles, fransk Astronom
(1842—1912), fra 1878 Prof. i Astronomi ved
Univ. i Lyon og Direktør for Observatoriet smst.
Som saadan har han bl. a. udg. Travaux de
l’Observatoire de Lyon
, 3 Bd (1888—1903) og
skrevet Traité d’astronomie stellaire, 2 Bd
(1899—1900). Sammen med Lucas oversatte han
Brunow’s »Lehrbuch der sphärischen Astronomie«, 2
Bd (1869—72), og sammen med Rayet og Angot
udgav han Astronomie pratique et les
observatoires en Europe et en Amérique
, 5 Bd
(1874—78).
J. Fr. S.

André[ã↱dre], Jules, fr. Landskabsmaler
(1807—69), Elev af Jolivard og Watelet, en i sin
Tid yndet Maler, der staar paa Overgangen fra
den ældre klassiske Retning til den nyere
naturalistiske. Til hans bekendteste Arbejder
hører Entrée de forêt og Bords de l’Ource.
1845—56 var han ansat som Maler ved
Porcelænsfabrikken i Sèvres og gjorde megen
Lykke ved sine Arbejder her.
A. Hk.

André [ã↱dre], Louis Joseph Nicolas,
fr. General, f. 29. Marts 1838, d. 13. Marts 1913.
Som Batterichef deltog han i den fransk-tyske
Krig 1870—71, var senere Direktør for den
polytekniske Skole, blev 1899 Divisionsgeneral og
Maj 1900 Krigsminister efter Gallifet’s
Tilbagetræden. Som saadan indbragte han 1902
Lovforslaget om den toaarige Tjenestetid og deltog i
Gennemførelsen af Dreyfus-Sagens Revision,
men maatte Novbr 1904 træde tilbage efter
heftige Scener i Deputeretkamret som Følge af
hans Optræden over for de klerikale
nationalistiske Officerer.
B. P. B.

Andrea, Girolamo, Marchese d’
(1812—68), blev præstelig oplært i Frankrig og tidlig
gjort til Biskop. Ved sin Iver for pavelig
Absolutisme vandt han Pius IX’s Yndest og blev af
ham gjort til Kardinalbiskop af Sabina (1852).
Tillige blev han Abbed for Klosteret Subiaco og
Præfekt for Indekskongregationen (se Index
librorum prohibitorum
). Grebet af det store,
nationale Opsving, der fremkaldtes ved
Begivenhederne 1859, skiftede han politisk
Trosbekendelse og raadede Paven til at føje sig efter
Ideerne om Sammenslutning af de italienske
Stater og indføre liberale Institutioner. Senere
udtalte han sig mod Fordømmelsen af friere
kirkelige, særlig gallikanske Skrifter, og da
han udtalte sig mod Encyklikaen 1864, faldt
han i Unaade hos Paven og trak sig tilbage til
Neapel. Da Pius IX forgæves havde budt ham
at vende tilbage, fradømte han ham 1866
Styrelsen af hans Embeder, og det flg. Aar afsatte
han ham helt. Nu kom A. tilbage til Rom,
underkastede sig Paven og fik atter sine
Værdigheder.
H. O.

Andrea del Sarto, se Sarto.

Andrea di Cione [↱t∫one], se Orcagna.

Andreani, Andrea, ital. Træskærer (f.
omkring 1560, d. tidligst 1610), især knyttet til
Mantua, har vundet sig et Navn ved sine
smukke, farvede Træsnit, udførte som Tonetryk
ved Hjælp af forskellige Plader. Til hans
bedste Arbejder hører »Farao’s Undergang«, »Kristi
Triumf« (begge efter Tizian) og »Cæsar’s
Triumftog« (i 12 Blade [1599] efter Mantegna).
A. Hk.

Andreas, en af Apostlene (Mark. 3, 18),
Broder til Simon Peter og som han Fisker i
Kapernaum (Mark. 1, 16, 29). Hans Kaldelse til Jesu
Discipel er fortalt i Forbindelse med Kaldelsen
af Peter og de to Zebedæus-Sønner Jakob og
Johannes (Markus 1, 16 ff.), og ved et Par andre
Lejligheder (Mark. 1, 29, 13, 3) nævnes han ogsaa
sammen med disse. De synoptiske Evangelier
beretter ikke mere om ham, og i Ap.
G. forekommer hans Navn kun i Apostelfortegnelsen
(1, 13); derimod kender Joh. Ev. flere
Smaatræk: A. er en af de to Disciple, som
hører Døberens Vidnesbyrd: Se det Guds Lam!
Derved kommer han selv til Troen og fører
ogsaa sin Broder til Jesus (1, 41 ff.); han er fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free