- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
732

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andrée, 1) Karl, tysk Geograf og Journalist, (1808-1875) - Andrée, 2) Richard, tysk Etnograf og Geograf,(1835-1912) - Andrée, Salomon August, sv. Ingeniør og Ballonfarer, (1854-1897) - Andrejanovskiøerne, se Aleuterne - Andrejev, By i det russisk-polske Guvernement Kielce - Andrejev, Leonid Nikolásjevitsch, russ. Forf., f. 1871 - Andrejevskij, Sergej Arkádjevitsch, russ. Lyriker, f. 1848

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremhæves »Geographie des Welthandels« (1867—72,
2 Bd), der stadig udsendes i ny Udgave. 1861
grundlagde han Tidsskr. »Globus«, som senere
fortsattes af hans nedenn. Søn, indtil det 1911
smeltedes sammen med Petermann’s
»Mitteilungen«, der udgives af Justus Perthes i Gotha.

2) Richard, tysk Etnograf og Geograf, f.
26. Febr 1835 i Braunschweig, d. 22. Febr 1912
i München. Efter at have studeret i Leipzig
tog han til Böhmen, hvor han blev indviklet i
de nationale Stridigheder og udgav en Række
polemiske Skr. Senere arbejdede han udelukkende
for geografiske og etnografiske Formaal
og udgav, foruden populære Arbejder,
»Ethnographische Parallelen und Vergleiche« (1878,
ny Række Leipzig 1889); »Zur Volkskunde der
Juden« (1881), »Ethnographische Karten« (1888)
m. fl.; han var Udgiver af det bekendte
»Andrée’s Handatlas«.
H. P. S.

Andrée [aŋ↱dre], Salomon August, sv.
Ingeniør og Ballonfarer, f. 18. Oktbr 1854, d.
1897 (?). 1871—74 studerede han ved den
mekaniske Afdeling paa den tekniske Højskole i
Stockholm, hvor han 1880 blev Lærer efter
Studierejser i Europa og Amerika. 1882—83
deltog han i en meteorologisk Overvintringsekspedition
til Spitzbergen. Han forestod her de
luftelektriske Observationer og undersøgte tillige
Polarmørkets Indflydelse paa Organismen. 1884
blev han Overingeniør ved det ny kgl.
Patentbureau. 1886—89 var han Overlærer ved
»Tekniska Högskolan«. Han syslede stadig ivrigt med
fysiske Eksperimenter og offentliggjorde en stor
Række Artikler og Skrifter herom. 1892 fik han
Understøttelse til videnskabelige
Ballonopstigninger — de første i sit Slags i Sverige —, og
han udførte dem med stor Djærvhed og
udmærkede videnskabelige Resultater. Efter at
have opfundet en Metode, hvorved en Ballon
kunde styres med Slæbeliner og Sejl,
fremlagde han 1895 for »Vetenskapsakademien« en
Plan om at undersøge Nordpolsomraadet ved
Hjælp af en saadan Ballon. Oscar II og A. Nobel
m. fl. støttede hans Plan med store Bidrag, og
Sommeren 1896 rejste A. med sin udmærkede
Ballon »Ørnen« til Danskøen paa Spitzbergen.
Her opførtes der et Ballonhus, hvor »Ørnen«
skulde fyldes. Urolige Vejrforhold tvang
imidlertid A. til at vende hjem med uforrettet Sag.
Næste Sommer indfandt A. sig igen paa
Danskøen sammen med K. Frænkel og N. Strindberg,
og 11. Juli 1897 fløj »Ørnen« mod N. Ved
Opstigningen mistede »Ørnen« fl. Slæbeliner. Siden
har man intet hørt fra den enestaaende dristige
Færd, andet end et Bud med Brevdue, afsendt
af A. 13. Juli 1897 Nordøst for Danskøen paa
82° n. Br. Alle Eftersøgninger i Sibirien og paa
Grønland viste sig resultatløse. Trods senere
Rygter om Fund i Asien og Nordamerika, som
sattes i Forbindelse med Ekspeditionen, maa
den dog regnes for forulykket.
A. M. D.

Andrejanovskiøerne [andrje↱janåfski-], se
Aleuterne.

Andrejev [an↱drjejef], By i det russisk-polske
Guvernement Kielce, c. 40 km SV. f. Byen Kielce,
med Lærerseminarium og (1897) 5010 Indb.

Andrejev [an↱drjejef], Leonid
Nikolájevitsch
, russ. Forf., f. 1871 i Orjol, hvor hans
Fader var Landmaaler. Han studerede Jura i
Skt Petersborg og Moskva og levede i sin
Studentertid og i de flg. Aar i stor Fattigdom.
Hans egne elendige Forhold inspirerede ham til
Fortællingen »Om en sulten Student«, men
hverken dette ell. andre af hans første litterære
Forsøg lykkedes det ham at faa noget Blad til
at optage. Hans fortvivlede Stilling drev ham
endog til et Forsøg paa Selvmord, som
imidlertid mislykkedes. Efter mange frugtesløse
Anstrengelser for at skaffe sig et Levebrød, var
han 1897 saa heldig at faa Ansættelse ved det
nyoprettede Blad »Kureren« i Moskva. Hans
Fortællinger heri vakte Opmærksomhed; Maksim
Gorkij fattede Interesse for ham, og han fandt
en venlig Modtagelse i en Kreds af unge
Kunstnere og Forfattere. Baade Kritikken og
Publikum fik nu Øjnene op for hans ejendommelige
Talent, og den første Samling af hans
Fortællinger (1901) gjorde stor Lykke. Et enkelt Sted,
i »Der var engang«, skildrer A. en lykkelig
Kærlighed, ellers hviler der over næsten alt, hvad
han har skrevet, en Stemning af Uhygge,
Fortvivlelse ell. Rædsel. Hans Stil er udpræget
impressionistisk og er i hans bedste Frembringelser
af betagende Virkning, men andre Steder
kan Mangelen paa faste Omrids i Forbindelse
med hans Hang til uklar Symbolik fuldstændig
ødelægge Indtrykket. Af A.’s mest kendte
Fortællinger kan nævnes: »Store Slem«, »Tavshed«,
»Ved Vinduet«, »I det mørke Fjerne«,
»Fortællingen om de syv hængte«. I »Vasili Fivejskij’s
Liv« har han med stor kunstnerisk Kraft
skildret en moderne Job. Mindre godt lykkedes
Billederne fra Krigen med Japan, »Den røde
Latter«, og det synes i det hele, som om det uklare
og sygelige, der spores allerede i A.’s tidligere
Værker, efterhaanden har vundet mere
Overhaand. — A. har i de sidste Aar skrevet en
Del dramatiske Arbejder uden dog paa dette
Omraade at præstere noget særlig betydeligt.
H. C-e.

Andrejevskij [an↱drjejefski ell. an↱drje↱jefski]
Sergéj Arkàdjevitsch, russ. Lyriker,
f. 10. Jan. 1848 i Guvernementet Jekaterinoslav.
Han studerede Jura og blev Embedsmand,
men tog sin Afsked 1878, som det hedder sig,
fordi han ikke ønskede at optræde som
Statsadvokat i Processen imod Nihilistinden Vera
Sasùlitsch, og har senere praktiseret som anset
Jurist i Petersborg. Først i Trediveaarsalderen
begyndte han sin litterære Løbebane. 1886 udgav
han en Samling Digte, der som Motto bar
Edgar Poe’s Udsagn, at Melankolien er den mest
berettigede poetiske Stemning, og der gaar da
ogsaa igennem hans i formel Henseende
ypperlige Vers en melankolsk Grundtone, der
stundom slaar over i fortvivlet Tungsind. Senere
Digte af ham er spredte i Tidsskr. — A. har
virket en Del som Kritiker og har skrevet
litterære Afhandlinger, saaledes om Digterne
Baratynskij og Nekrasov, om Dostojevski’s
Roman »Brødrene Karamazof« og om Garschin.
En Samling litterære Studier har han udgivet
under Titelen »Litterære Foredrag« (1891). En
ny Udgave af hans Digte udkom 1898.
(K. V.). H. C-e.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0776.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free