Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andromeda, Stjernebillede paa den nordlige Himmel - Andromeda L., Slægt af Lyngfam - Andromeda-Taagen, se Andromeda - Andromedatoxin, Andrometoxin, en Gift - Andronicus, se Livius Andronicus - Andronikos, Kyrrestes , Bygmester - Andronikos fra Rhodos, gr. Filosof, 1. Aarh. f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andromeda, Stjernebillede paa den nordlige
Himmel, begrænset i N. af Cassiopeia, i Ø. af
Perseus, i S. af Fiskene og i V. af Øglen og
Pegasus; indeholder efter Backhouse 241
Stjerner synlige for det blotte Øje, hvoraf de
klareste — 3 i alt — er af 2. Størrelse. I A. findes
en hel Del visuelle Dobbeltstjerner, den mest
bekendte af disse er γ (Alamach), der blev
set som dobbelt af Christian Mayer 1777, den
ene gul, den anden blaa, af Struve 1842 som
3-dobbelt, idet han opløste den blaa i en blaa
og grøn; de to sidstnævnte bevæger sig om et
fælles Tyngdepunkt i 55 Aar. Den klareste af
de tre nærmer sig os med en Hastighed af 11
km i Sek.; alle de i A. undersøgte Stjerner
nærmer sig os, — mest ε med en Fart af 84
km i Sek., mindst β, Mirach, — undtagen λ
og π, der fjerner sig med en Fart af henh. 7
og 11 km i Sek., og fra denne Stjerne straaler
Stjerneskudsværmen, Bieliderne (se Stjerneskud)
ud. Af spektroskopiske Dobbeltstjerner
er de vigtigste α, der ogsaa er visuel dobbelt,
λ, ν og π med en Omløbstid af henholdsvis
97, 20,5, 4,5 og 143,7 Dage. Af foranderlige
Stjerner kendes indtil 42, deraf er 4 Algolstjerner,
1 antalgol og 1 hører til β Lyrægruppen. Lidt
til højre for ν staar den bekendte A.-Taage,
der ikke nævnes af Hipparch, Ptolemaios
ell. Tycho Brahe, men omtales af Al-Sufi og
først blev kendt i Europa, da Simon Marius 15.
Decbr 1612 opdagede den med Kikkert; den er
den eneste Stjernetaage, der er synlig for det
blotte Øje. Lige ved staar to mindre Stjernetaager.
Den store A.-Taage er 3 1/2° lang og
1° bred og ser ud som en ellipseformet Skive,
i Kikkert minder dens Lys om Lyset fra en
Hornlygte. Dens virkelige Struktur fik man
først Kendskab til, da Roberts fotograferede den
den 10. Oktbr 1887. Man saa da, at Taagen er
en eneste stor, venstredrejende Spiraltaage, som
man ser meget nær (15°) paa Højkant, og at
det centrale Parti efter al Sandsynlighed har
en kugleformet Fig. Spektret viser i det
mindste i det midterste lysere Parti samme
Absorptionslinie som de Stjerner, der hører til
Spektraltypen G. Lyse Linier har man hidtil ikke
fundet. Taagen skulde efter dette i Virkeligheden
være en Stjernehob, men hidtil er det
ikke lykkedes selv i de stærkeste Kikkerter at
faa den opløst i Stjerner, og selv i de nyeste
Fotografier, hvor man kan følge de enkelte
Vindinger af Spiralen fra den yderste svage
Beg., til de alle sammen mødes i det midterste
Kerneparti, kan man ikke finde svageste
Antydning til en saadan Opløsning. Foruden denne
spiralformede Struktur har Fotografiet kunnet
paavise, at Taagemasser løser sig ud fra det
centrale Parti, og at den hele Masse er i
stadig Bevægelse og drejer sig i Retningen
N.—Ø.—S.—V. Taagen nærmer sig, men dens
Afstand kendes ikke; om den ny Stjerne, som
viste sig 1885 midt i Taagen, havde noget med
denne at gøre, er endnu uafgjort.
J. Fr. S.
Andromeda L., Slægt af Lyngfam., oftest
lave Smaabuske med stedsegrønne, glatte og
læderagtige Blade, der hyppig er hvidt behaarede
paa Undersiden. Blomsternes Bæger er
dybt delt, Kronen klokke- ell. krukkeformet med
fem tilbageslaaede ell. oprette Flige, affaldende;
Frugten er en femrummet Kapsel. Kun faa
Arter, af hvilke A. poliifolia L., med krybende og
tynd Stamme, lancetdannede Blade, hvis Rande
er tilbagerullede, og blegrøde Kroner, vokser
saavel i Danmark (Rosmarinlyng) som i
Norge (Kvitlyng); den er temmelig alm. i
Vest- og Midtjyllands Moser, ellers ret sjælden,
men forekommer alm. gennem hele Norge til
Magerø og gaar 10—1200 m o. H. i det sydlige.
Dens Blade skal indeholde narkotisk-giftige
Stoffer og anvendes, tillige med Grenene, i
Rusland til Garvning og Sortfarvning. A. tetragona
L. har krybende Rodstok og tæt siddende Blade
i 4 Rader; Blomsterne udspringer fra Siden af
Grenene paa enblomstrede Stilke, de har hvid,
klokkeformet Krone med oprette Flige. Findes
paa tørre Lokaliteter i Norges nordlige Dele.
A. hypnoides L. er en fin lille Busk, der i
Habitus minder om visse store Mosformer; dens
Blade er naaledannede og grønne paa begge
Flader, Blomsterne sidder enlige i Spidsen af
Grenene og har hvid Krone med rød Krave og
oprette Flige. Den er alm. paa tørre
Lokaliteter paa Højfjeldene i Norge, oven over
Birkegrænsen. Ligesom de to foregaaende Arter
blomstrer den i Juni—Juli Maaned. A. floribunda
Prch. med hvide Blomster kultiveres undertiden
som Prydplante.
A. M.
Andromeda-Taagen, se Andromeda.
Andromedatoxin, Andrometoxin,
C31H50O10, en af Plugge 1883 i Andromeda japonica
opdaget Gift, findes ogsaa i forsk. andre Arter
af Andromeda, saavel som i fl. andre Planter af
Ericaceernes Familie. A. danner smaa farveløse
Krystalnaale, der smelter ved 229°. Den er en
stærk Respirationsgift, fremkalder først
Brækninger og foraarsager derpaa Standsning af
Aandedrættet. Den er paavist i giftig
Rhododendron-Honning.
E. K.
Andronicus, se Livius Andronicus.
Andronikos, Kyrrestes (fra Kyrros i
Syrien), nævnes som Bygmester for et Horologion
i Athen, en lille, taarnlignende Bygning,
der omsluttede et Vandur. Bygningen er til
endnu, efter Relieffer paa Ydersiden betegnet
»Vindenes Taarn«.
H. A. K.
Andronīkos fra Rhodos, gr. Filosof, kom til
Rom ved Midten af 1. Aarh. f. Kr. og
foranstaltede her en Udgave af Aristoteles’
systematiske Værker, der i et Par Aarh. havde
været upaaagtede. A. ordnede disse Værker efter
Indhold og forsynede dem med Indledninger,
der behandlede Aristoteles’ Liv og Forfatterskab,
og diskuterede Spørgsmaalet om forskellige
Skrifters Ægthed. I den peripatetiske Skole
i Athen, hvis Forstander A. siden blev, grundlagde
han det filologiske Studium af Aristoteles,
der i de flg. Aarh. dyrkedes ivrigt og satte
Frugt i en Række betydningsfulde Kommentarer,
Ogsaa af Teofrast’s Værker foranstaltede A.
en samlet Udgave. Som selvstændig Tænker
arbejdede han paa at simplificere Aristoteles’
Kategorilære og afveg ogsaa i Psykologien fra
Mesteren, idet han i Lighed med fl. andre
Peripatetikere opfattede Sjælen som et blot Produkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
