Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andræ, Carl Christopher Georg, dansk Politiker og Matematiker (1812 -1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heiberg-Martensenske Kreds adskilligt nærmere og følte
sig navnlig draget til J. L. Heiberg, der havde
været hans Lærer paa Højskolen. 1848 udnævntes han
til kongevalgt Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling og gjorde sig her navnlig bemærket
ved sit ejendommelige Forslag om Repræsentationssystemet.
Regeringens Grundlovsudkast
var bygget paa Tokammersystemet, medens
Venstre, mere som en Demonstration end i Haab
om et praktisk Resultat, havde opstillet et
Etkammersystem med alm. Valgret. A., der ogsaa
paa senere Stadier af sit politiske Liv viste sig
som en varm Ven af Etkammersystemet, gjorde
nu et Forsøg paa at gennemføre dette ved inden
for dets Ramme at gøre de konservative
Interesser fornødne Indrømmelser. Han foreslog
et Etkammer, af hvis Medlemmer Halvdelen
skulde vælges i Enkeltmandskredse ved
almindelig, Halvdelen i større Kredse ved
indskrænket Valgret (20 Rdl. direkte Skat til Stat og
Kommune ell. Købstadborgerskab). Det syntes
ogsaa en kort Tid, som om dette Forslag skulde
kunne samle et Flertal fra alle Sider i Salen
om sig, men Kombinationen brast, og det
saakaldte Brun-Jespersenske Forslag vedtoges. A.
forsvarede sit Forslag med al den Veltalenhed
og logiske Evne, som han saa mange Gange
siden har afgivet Vidnesbyrd om, og han
hendrog i høj Grad Opmærksomheden paa sig.
Skønt A. paa ingen Maade havde sluttet sig til
Venstre, og endog paa et Hovedpunkt som
Kravet om alm. og lige Valgret befandt sig i
principiel Uoverensstemmelse med det, havde han
dog ved sin Kamp for Etkammersystemet vundet
saa stærke Sympatier hos fl. af dets ledende
Mænd, at han Decbr 1849 blev en af Partiets
Kandidater ved de første alm. Valg til
Folketinget, og han valgtes i Faaborgkredsen. Det
var den Periode, hvor Bondevennerne søgte at
drage »intelligente« Kræfter til sig og endog
stundom gav saadanne, selv om de ikke var
støtte Partimænd, Fortrinnet for deres egne.
Ved Venstres Stemmer blev A. straks valgt
til Formand og hævdede denne Stilling alle
tre Samlinger igennem. Dog betragtede
Bondevenneførerne efter ikke lang Tids Forløb saavel
ham som hans Svoger, H. E. Schack, A. Steen og
andre Medlemmer af det saakaldte »oplyste
Venstre« som frafaldne, og disse Mænd smeltede
derefter mere og mere sammen med Centrum.
Som Formand indlagde A. sig store Fortjenester.
Han var netop den rette Mand til at sætte
en saadan ny og lidt formløs Forsamling i Trit,
— »en Matematiker foret med en Militær«,
som han var. Der kom under hans Ledelse
Form, Fart og Disciplin i Arbejdet. Efter
Valgperiodens Udløb trak A., der følte sig mere og
mere fremmed i de demokratiske Omgivelser,
sig imidlertid tilbage fra Folketinget, ogsaa fordi
han mistvivlede om en efter hans Mening
holdbar Løsning af Monarkiets Forfatningsforhold.
Han troede ikke paa Ejderpolitikkens Gennemførlighed
og ansaa Slesvigs Deling efter Nationaliteterne,
dog med Bevarelse af den statsretlige
Forbindelse med de øvrige Landsdele, for
baade den holdbareste og den retfærdigste
Løsning. For denne Tanke virkede han ogsaa som
Medlem af Notabelforsamlingen i Flensborg, men
som bekendt trængte den ikke igennem her og
maatte overhovedet snart opgives som uigennemførlig.
Ved Opløsningsvalget Juni 1853 valgtes A. atter
ind i Rigsdagen, denne Gang som Landstingsmand
for Kbhvn. Han kom altsaa til at deltage i
Rigsdagens Kamp imod Ministeriet Ørsted og stillede
sig her paa den konstitutionelle Oppositions Side,
om han end hørte til den maadeholdne Fløj og
skyede stærke Ord og unødvendig udæskende Skridt.
Men trods dette blev saavel han som Hall, der
havde indtaget et lgn. Standpunkt, April 1854
afskedigede fra deres Stillinger, henholdsvis
som Lærer ved den militære Højskole og
Generalauditør, fordi de havde stemt for
Mistillidsadressen imod Ministeriet. A. blev tillige
afskediget af Krigstjenesten. Da Ministeriet Ørsted
faldt Decbr s. A., ansaas Hall og A. for særlig
egnede til at indtræde i den ny Regering, som
dannedes af Scheele under P. G. Bang’s
Forsæde. Paa en Rejse i Sommeren 1854 havde
Hall og A. i Pinneberg gjort Scheele’s personlige
Bekendtskab. Efter Ministeriet Ørsted’s Fald
var de begge blandt dem, med hvem Scheele
forhandlede om det ny Ministeriums Dannelse,
og Hall betonede under disse Forhandlinger
stærkt det ønskelige i A.’s Indtræden. A.
overtog da Finansministeriet og fik sammen med
Hall den afgørende Indflydelse paa Ledelsen af
det ny Ministeriums Politik. A.’s Opgave var
først og fremmest den, at indarbejde det ny,
konstitutionelle Helstatssystem paa Finansvæsenets
Omraade, og han løste den i det hele paa
en glimrende dygtig Maade. Men dette hindrede
ikke, at han under sin Administrationsperiode
skaffede sig mange Modstandere og gjorde sig
lidet populær. Hans ejendommelig selvsikre
Maade at optræde paa i Forbindelse med hans
Mangel paa Smidighed bidrog i høj Grad hertil.
Foruden paa Finansstyrelsen øvede A. ogsaa en
Hovedindflydelse paa Affattelsen af Fællesforfatningen
af 2. Oktbr 1855 og paa den dertil
knyttede Valglov, ligesom det overdroges ham
at føre de Forhandlinger med det kongevalgte
Rigsraad, som endte med, at dette vedtog
Forfatningen uforandret. I denne Fællesforfatning
gennemførtes et Etkammersystem, noget i
Lighed med det, A. havde taget Ordet for 1849,
idet Repræsentanter, som indirekte var
udgaaede af den alm. Valgret, sad ved Siden af
andre, valgte ved umiddelbare Valg efter en
Census. Ligeledes fik A. for de umiddelbare Valgs
Vedk. gennemført et af ham opfundet System,
hvorefter Mindretallene repræsenteredes i
Forhold til deres Vælgerstyrke, den saakaldte
Forholdstalsvalgmaade. Denne Metode vakte, da
den 1859 fremførtes af en eng. Forf., Th. Hare,
stor Opsigt i Europa, men det blev først 1863
gennem en Indberetning fra den engelske
Legationssekretær i Kbhvn, Mr. Lytton, alm. kendt,
at den allerede var opfundet og anvendt i
Praksis af A. 4 Aar inden Hare’s Skrift.
Da A. først havde accepteret Helstatsprincippet,
krævede han det ogsaa strengt gennemført,
og ligesom han indadtil vilde have Forfatningen
ført ud i Livet i den Aand, i hvilken den var
givet, saaledes optraadte han ogsaa bestemt mod
de tyske Stormagters Forsøg paa at omstyrte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
