- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
749

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angara, Flod i Sibirien - Angariation, se Jus angariae - Angaroi, beredne Budbringere i det persiske Rige - Angel, et Landskab i Sønderjylland, den preussiske Prov. Schleswig-Holstein - Angel, 1) Den Del af et Redskab, som stikker i ned i Skaftet f. Eks. paa en Fil - Angel, 2) Tap på en klinge, som gaar op i Fæstet - Angela Merici ell. Ange1ica (1470-1540) - Angela di Foligni, ital. Mystiker, d. 1309 - Angeles, By i Prov. Biobio i Chile - Angelfiskeri, se Fiskeri - Angeli, Ballistam fl. se Angolo - Angeli, Heinrich v., Historie- og Portrætmaler i Wien, f. 1840

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dybe A. er fyldt med 460 Øer, og dens Bredde
varierer mellem 490 og 2600 m; ved Irkutsk og
lige ved Mundingen er den smallest. A. er
meget fiskerig og sejlbar paa hele sit Løb, dog
for Dampere kun paa Strækningen mellem Ilim
og Baikal, navnlig som Følge af Strømhvirvlerne
ved Bratskij-Ostrog. Ved mindre Kanalanlæg
kan disse Vandfald dog let omgaas. A.
opdagedes 1642 af Kosakken Kurbat Ivanov, og
1645 besejlede Kolesnikov den indtil Baikal-Søen.
M. V.

Angariation, se Jus angariae.

Angaroi [gr. ↱aŋga.rå^i] kaldtes de beredne
Budbringere, som besørgede Posttjenesten i det
persiske Rige. Paa de store Militærveje var der
anlagt Poststationer med et hurtigt Dagsridts
Mellemrum, og paa hver Station stod altid Heste
og Budbringere rede til at besørge et ankommende
Budskab videre til næste Station. Paa
den Maade naaede Perserkongens Villie hurtigt
ud i Rigets fjerneste Dele. Den fortræffelige
Institution, hvis Fuldendelse skyldes Kyros og
Darius I, var udelukkende indrettet til Kongens
og Statens Tjeneste, ikke til Besørgelse af
Privatpost. I den romerske Kejsertid brugtes
Udtrykket angarium om en paatvungen
Transportydelse for Stat ell. Kommune, for hvilken der
ikke gaves Betaling; i middelalderligt Latin
betød angaria uretfærdig Tvangsydelse ell.
Undertrykkelse overhovedet.
A. C.

Angel (tysk: Angeln), opkaldt efter den
gamle Folkestamme Anglerne, iflg. Saxo efter
Humble’s Søn Angel, et østligt Landskab i
Sønderjylland, den preussiske Prov. Schleswig-Holstein,
begrænses mod S. og SØ. af Slien, mod Ø.
og NØ. af Østersøen, der her afsætter
Gelting-Bugt, m. N. af Flensborg-Fjord, mod V. omtr. af
en Linie mellem Byerne Flensborg og Slesvig.
Fra N. til S. er den største Udstrækning omtr.
40 km, fra V. til Ø. 30 km; Arealet er c. 750
km2 med c. 55000 Indb., der nu (1910) næsten
alle taler Tysk undtagen paa et smalt Stykke
Land oppe ved Flensborg Fjord; den sydlige
Del blev allerede fortysket i 19. Aarh.’s første
Halvdel, i de mellemste Dele skete Overgangen
mellem den første og anden slesvigske Krig, da
de fleste Indbyggere stod paa Oprørets Side;
navnlig var Sognene Satrup, Sørup og Nørre
Brarup, der særlig var blevne berørte af
Sprogreskripterne, tysksindede 1864. A. er et bakket,
venligt, især mod S. og Ø. samt i det Indre
frugtbart Land med lerblandede Jorder,
hvorimod det mod V. er mere sandet. Fra mange
af Bakkerne, hvis højeste Punkt er Skærsbjerg
(c. 70 m), er der en smuk Udsigt over det
bølgeformede Landskab med dets Bøgeskove, frodige
Marker og de levende Hegn paa de smaa Volde
(tysk: Knick), der gaar langs Vejene og mellem
Markerne. De tidligere talrige adelige Godser er
nu forsvindende mod de mange Landsbyer, der
er godt byggede og ligger tætsluttede, omgivne
af Frugt-, Køkken- og Blomsterhaver. De nyere
Gaarde bestaar ligesom i Danmark af tre ell.
fire Længer; den gamle Form for Gaarde i A.,
een lang Længe, der ved en Gennemkørsel deles
i Beboelseshuset til den ene Side og Avlsbygninger,
Lade o. s. v. til den anden, findes dog
endnu mange Steder; kommer man S. f. Slien,
er Bygningsmaaden straks den nedersachsiske.
Den vigtigste Erhvervskilde er Agerbrug og
Kvægavl, der især beskæftiger sig med
Hornkvæg og Svin; Markernes Indhegning ved de
omtalte Jordvolde overflødiggør for en stor Del
Kvægvogtningen; Landbruget staar dog ikke
længere paa samme Højde som tidligere, og
den før berømte Anglerko har tabt sig; en stor
Del af Kornet gaar med til Fodringen af
Kvæget. Ved Slien ligger Flækkerne og Skipperbyerne
Kappel og Arnæs. De er forbundne
med Flensborg ved en Jernbane, der gaar langs
Øst- og Nordkysten over Lyksborg. En anden
Bane gaar fra Flensborg mod SØ. tværs gennem
A. forbi Sønder Brarup (c. 1900 Indb.),
som er et Centralpunkt i Angel, og hvis
bekendte Midsommermarked er en Slags Fest for
hele A., over Slien til Eckernförde. Fra Sønder
Brarup gaar der en Sidebane til Slesvig.
H. W.

Angel. 1) Den Del af et Redskab, som stikker
i ned i Skaftet f. Eks. paa en Fil, en Syl, et
Stemmejern, en Kniv, en Sabel, et Spærhorn
(se Ambolt). Er Redskabet meget haardt som
Filen, maa A. afhærdes for ikke at brække. —
2) kaldes paa en Klinge den i den øverste Ende
af Klingen værende Tap, som gaar op i Fæstet
og forbinder selve Klingen med dette.
E. Th.

Angela Merici [↱andзela-me↱rit∫i] ell. Angelica
(1470—1540), mistede tidlig sine Forældre,
og allerede som Barn følte hun Lede ved
Verden og længtes efter Ensomheden; hun blev da
Franciskanertertiarier, underviste en Tid Børn
i sin Fødeby, derefter i Brescia, hvor hun tog
stadigt Ophold, kun afbrudt af Valfarter; 1535
stiftede hun Ursulerindernes Nonneorden til at
pleje Fattige og undervise Børn. 1807 blev hun
erklæret for Helgen. (Litt.: M. Sintzel,
»Leben der heiligen Angela Merici« [Regensburg
1842]).
L. M.

Angela di Foligni [↱andзela-di-fo↱linji], ital.
Mystiker, d. 1309. Hendes Formaninger til Selv-
og Verdensfornægtelse har øvet Indflydelse paa
mange Mennesker. Johan Arndt kaldte hende
saaledes »Teologernes Lærerinde«. Hendes
Visiones et instructiones er udgivne af I. H.
Lammertz (Köln 1851).
L. M.

Angeles [↱aŋкælæs], egl. Ciudad de los A.,
Stad under 37° s. Br. i Prov. Biobio i den
sydamerikanske Republik Chile, grundlagt 1739.
11691 Indb. (1907).

Angelfiskeri, se Fiskeri.

Angeli [↱andзeli], Battista m. fl., se
Angolo.

Angeli [↱aŋgəli], Heinrich v., Historie- og
Portrætmaler i Wien, f. 8. Juli 1840 i Sopron
(Oedenburg, Ungarn). Han tilbragte sine første
Læreaar i Wien og blev videre uddannet i
Düsseldorf. Hans første større Arbejde var »Maria
Stuart paa Gangen til Skafottet«; derefter fulgte
(paa Ludvig I af Bayerns Bestilling) »Ludvig
XI og Frans af Paula« m. v. I Wien, hvor han
tog Ophold fra 1862 og med Kostumebilledet
»Der Rächer seiner Ehre« (1869) ganske vandt
Wien-Publikum’et, blev han Aristokratiets
Maler og udførte en Række omhyggelig udførte,
i koloristisk Henseende ret virkningsfulde
Portrætter af bekendte Personligheder, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0793.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free