Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angilbert, højbyrdig Franker - Angina (lat.), Halsbetændelse - Angina péctoris ell. Stenokardi, anfaldsvis optrædende Smerter i Hjerteregionen - Angiografi (gr. ), Beskrivelse af Vaser, Urner, Drikkekar o. l. - Pulsmaaling - Angioitis, Betændelse i et Blodkar - Angiologi, Videnskaben om Vasers, Urners m. m. Forfærdigelse mv - Angiom (gr.), Karsvulst - Angion, (gr.), det dyriske Legemes »Kar« - Angioneurose (græ.), Sygdomme i de Nerver, der betinger Blodkarrenes Vidde - Angiospérmæ, se Dækfrøede - Angivelse, i strafferetlig Sprogbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Elskov har Sagnet om Kærlighedsforholdet
mellem Einhard og Emma senere udviklet sig.
Under sin Ven Alkuin’s Vejledning skred A.
frem i Studier og udviklede sin digteriske
Begavelse, der i Hofkredsen skaffede ham
Æresnavnet Homer. Blandt A.’s Digte kan nævnes
hans Hilsen til Karl’s Søn Pipin, da han vendte
hjem fra Avarer-Krigen som Sejrherre (796).
Ypperst er dog et større Epos til Karl den Store’s
Forherligelse. Det haves ikke i fuldstændig
Skikkelse, men giver malende Skildringer af
Livet ved Hove, særlig Jagterne; Karl’s skønne
Døtre besynges, og hans Forhold til Pave Leo
III udmales paa ejendommelig Maade. A. døde
814, tre Uger efter Karl den Store.
H. O.
Angina [aŋ↱gi.na] (lat.), Halsbetændelse, en
allerede fra Oldtiden anvendt Betegnelse for fl.
i Svælgets forsk. Afsnit forekommende
Sygdomme, hvorved Svælget forsnævres, og
Synkningen bliver mere ell. mindre vanskelig og
smertefuld. A. indbefatter dels Lidelser af det
egl. Svælg (Farynx), den saakaldte
Faryngitis, der kan skyldes forsk. Aarsager, men
hyppig er en Følge af Misbrug af Alkohol og
Tobak, dels af Mandlerne (Tonsillerne). Denne
sidste Form, den egl. A., ogsaa kaldet
Tonsillitis ell. Amygdalitis, med forskellige
Underafdelinger, som A. catarrhalis, hvor der
er Svulst, Rødme og Slimafsondring paa
Slimhinden; A. follicularis, hvor det afsondrede
Sekret ophober sig i Mandlernes smaa Hulheder,
de saakaldte »hvide Pletter«, viser sig almindelig
som en Forkølelsessygdom, men skyldes dog
utvivlsomt, som nyere Undersøgelser har vist,
Bakterier, er derfor ogsaa smitsom, angriber ofte
sukcessivt Medlemmerne af en Familie.
Undertiden ender A. med Dannelse af Materie (»Byld
i Halsen«). A. er ogsaa et hyppigt Symptom ved
forsk. Infektionssygdomme, som Skarlagensfeber,
Mæslinger, Kopper, Syfilis, Gigtfeber, og
optræder endelig selvstændig som difteritisk A.
(ved Difteritis) og som ulcerøs Angina
(Vincents Angina). Behandlingen bestaar i
Anvendelsen af Gurglevande, desinficerende
Udskylninger, Penslinger, Omslag udvendig paa Halsen.
Ved Bylddannelser udtømmer hyppig Indholdet
sig ved Naturens Hjælp, men maa undertiden
bringes frem ved Byldens Aabning med Kniv.
A. Ludovici er en i forreste Halsregion
forekommende Cellevævsbetændelse.
A. F.
Angina pectoris [aŋ↱gi.na] ell. Stenokardi,
anfaldsvis optrædende Smerter i Hjerteregionen
(Prækordiet), forbundet med Angstfølelse
(Prækordialangst). I de lettere Grader spores
Anfaldet kun som et mindre Tryk, i de stærkere har
Patienten Følelsen af at skulle dø, bliver i
Reglen bleg, faar kold Sved, er Besvimelse nær, kan
ikke gaa videre, men maa standse sin Gang,
indtil Anfaldet er forbi. Undertiden indtræder
Døden, enten straks ved Anfaldets Begyndelse
(Hjerteslag) ell. efter kortere ell. længere Tids
Forløb. Anfaldene, der kan gentage sig hyppigere
ell. sjældnere, varer ofte kun faa Sekunder ell.
Minutter, men undertiden indtil fl. Timer. De
kan indfinde sig pludselig, tilsyneladende uden
Anledning, men fremkaldes hyppig ved stærke
Bevægelser, Anstrengelser, Sindsaffekter ell.
under Paavirkning af Alkohol, Kaffe, Tobak.
Smerten er ikke altid begrænset til Hjerteregionen,
straaler ofte ud i begge Sider af Brystet, til
Skuldrene, Armene, især venstre, sjældnere til
endnu fjernere Legemsdele. Anfaldet er som
Regel ikke forbundet med Aandenød. Smertens
Sæde antages at være Hjertets Nerver,
paavirkede ved sygelige Forandringer i Hjertet
selv, sjældnere Klappefejl, hyppigere
Svækkelsestilstande som Følge af mangelfuld Ernæring
af Hjertet ved Lidelse af dets Pulsaarer
(Kransarterierne) p. Gr. a. Arteriosklerose, derfor
forekommer A. sjældnere i den yngre end i den
ældre Alder. Behandlingen af selve Anfaldet
fordrer Ro og Anvendelsen af narkotiske Midler,
og det forebygges ved Fjernelsen af de
ovennævnte foranledigende Aarsager.
A. F.
Angiografi [↱aŋgio-] (af gr. ἀνγείον, Kar), i
Arkæologien og Kunstindustrien Beskrivelse af
Vaser, Urner, Drikkekar o. l. — Pulsmaaling.
Angioitis [↱aŋgio-], Betændelse i et Blodkar.
Angiologi [↱aŋgio-] Videnskaben om Vasers,
Urners m. m. Forfærdigelse, Form, Navn og
Bestemmelse. — Endvidere Læren om Blod- og
Lymfekarrenes Anatomi.
Angiom [aŋgi↱o´m] (gr.), Karsvulst, er en
Nydannelse næsten helt dannet af udvidede
Blodkar (det egentlige, det ægte A.) ell. af
udvidede Lymfekar (Lymfangiom). Ægte A. ses
ofte i Form af store mørkerøde Hudpartier i
Pande og Kinder. De gaar under Navnet
Lungeslag. A. kan ogsaa optræde som mere
knudeformede Dannelser, der ligeledes oftest har
Sæde i Huden, men dog ogsaa gaar dybere;
ogsaa i Leveren findes de. A. kan give Anledning
til Blødninger, og dels af denne Grund, dels
p. Gr. a. Udseendet søger man at fjerne dem,
hvilket sker ved Ætsning, Brænding,
Vaccinering, Underbinding ell. Bortskæring; i de
senere Aar er ogsaa Behandling med
Røntgenstraaler ell. med Radium forsøgt med godt
Resultat. — Lymfangiomerne findes i
Huden ell. dybere — oftest paa Halsen.
Optrædende i Tungen kaldes Lidelsen Makroglossi
(Tungesvulst). Disse Svulster gøres undertiden
til Genstand for Operation ved Bortskæring med
Kniv. Synon. Angiektasi ɔ: Aareudvidelse
ell. Karudvidelse.
E. A. T.
Angion [aŋ↱gion] (gr.), det dyriske Legemes
»Kar«.
Angioneurose [↱aŋgionæ^u↱ro.sə] (græ.),
Sygdomme i de Nerver, der betinger Blodkarrenes
Vidde. P. Gr. a. de ved A. fremkaldte, sygelige
Udvidninger og Forsnævringer af Blodkarrene
opstaar der Ernærmgsforstyrrelser i Organerne.
E. A. T.
Angiospermæ [↱aŋgio-], se Dækfrøede.
Angivelse betegner efter strafferetlig
Sprogbrug Anmeldelse til Øvrigheden af en Person
som skyldig ell. formentlig skyldig i en strafbar
Handling. Medens den rigtige A. i visse Tilfælde
(for dansk Rets Vedk. kan bl. a. nævnes: ulovlig
Omløben med Varer) honoreres med Andel i de
Bøder ell. i de Konfiskationer, som rammer den
skyldige, er den urigtige A. strafbar, naar
Angiveren har handlet mod bedre Vidende.
Straffen er Fængsel, men kan, navnlig naar der i Loven
er foreskrevet Livsstraf ell. Strafarbejde for den
Forbrydelse, hvorom der er sket Angivelse, stige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
