- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
754

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angivelse, i strafferetlig Sprogbrug - Angivelsespligt, se Afværgelsespligt - Angiver, se Angivelse - Angkor, se Ongkor - anglaise, en Selskabsdans - Anglarit, d.s.s. Vivianit - Angle, Edward, amer. Tandlæge, f. 1862 - Anglebert, Jean Henri d', Kammermusikus hos Ludvig XIV - Anglemont, d', Edouard Hubert Scipion, fr., romantisk Digter (1798-1876) - Angler, et af de germanske Folk, der paa Folkevandringstiden erobrede England - Anglerius, se Anghiera - Anglerkvæg, se Kvægracer - Anglesea, se Anglesey - Anglesey ell. Anglesea, eng Ø - Anglesey, Henry William Paget, Markis af, eng. General og Statsmand (1768-1854) - Anglesit, et Mineral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Strafarbejde indtil 6 Aar. At den falskelig
angivne Person er blevet dømt for den ham
paasigtede Forbrydelse, kræves ikke til
Anvendelse af den strengere Straf; er dette sket, vil
ofte Betingelserne for at straffe den falske
Angiver som den retlige Aarsag til den uskyldig
lidte Straf foreligge, altsaa for kvalificeret
Frihedsberøvelse ell. endog for Mord. Der
foreligger i saa Fald Sammenstød af Forbrydelser
(concursus idealis). I norsk Ret kan falsk A. straffes,
ikke blot, naar Angiveren har handlet mod bedre
Vidende, men ogsaa, naar han ikke har haft
rimelig Grund til sin Mistanke.
A. Gl.

Angivelsespligt, se Afværgelsespligt.

Angiver, se Angivelse.

Angkor, se Ongkor.

anglaise [ã↱glæ.z] (fr.; eng.: Country-dance),
en i 2. Halvdel af 18. og Beg. af 19. Aarh. i
Frankrig og Tyskland yndet Selskabsdans, snart
i 2/4, snart i 3/8 Takt; den er nu næsten ganske
gaaet af Brug. — A. kaldes ogsaa en Karakterdans,
som den franske Dansekunst har
komponeret af karakteristiske Træk i den engelske
Nationaldans. Den udføres i Regelen af en enkelt
Danser (i Søofficersdragt med en Stok i Haanden)
og med kraftige, korte, marchlignende
Skridt (2/4 Takt).
S. L.

Anglarit, d. s. s. Vivianit.

Angle [↱äŋg£], Edward, amer. Tandlæge,
f. 1862, Leder af The Angle School of
Orthodontia
, St Louis. Hovedværk: Treatment of
malocclusion of the teeth
(7. Udg. 1907). A. har
indlagt sig store Fortjenester af Tandlægevidenskaben,
idet han er Grundlæggeren af den moderne
Orthodonti, der gaar ud paa at restituere
et uregelmæssigt Bid uden Fjernelse af nogen
Tand. Hertil har især bidraget hans geniale
Klassifikation af Uregelmæssighederne i tre
Hovedklasser, hvorved Behandlingen er blevet i
høj Grad simplificeret, samtidig med at A. har
angivet en Rk. uovertrufne Apparater hertil (se
Tandregulering).
E. H-p.

Anglebert [ãglö↱bæ.r], Jean Henri d’,
Kammermusikus hos Ludvig XIV, udgav 1689
i Paris et Bd Pièces de Clavecin (Klaverstykker),
hvoriblandt 22 Variationer over Folies d’Espagne,
samt Arrangementer af forskellige
Instrumentalkompositioner af Lully. A. betragtes som en af
de dygtigste og kuridskabsrigeste af sin Tids
Klaver- og Orgelkomponister; i sit ovennævnte
Værk giver han i Fortalen Anvisning paa
Udførelsen af forskellige Forsiringer (Tremblement
simple et appuyé, Cadence, Double, Pincé,
Chute, Port de voix, Coulé, Arpège
).
S. L.

Anglemont, d’ [d-ãglö↱mǡ], Edouard
Hubert Scipion
, fr., romantisk Digter (1798—1876),
var i hele sit Liv en trofast Tilhænger af den
romantiske Skole, til hvis bedre Kræfter han hørte.
Som de vigtigste af hans (mest dramatiske)
Digtninger kan nævnes Dramaet Paul I, det
versificerede Lystspil Le Cachemire og det hist.
Drama Le duc d’Enghien. A. har ogsaa skrevet
Teksten til Rossini’s Opera Tancrède (1827). Et
Udvalg af hans Dramaer udkom 1869 under
Titelen Les pastels dramatiques.
S. Ms.

Angler hed et af de germanske Folk, der paa
Folkevandringstiden erobrede England, hvor de
især bosatte sig i Østangel, Mercia og Northumberland
(se England, Historie). Efter Beda,
der levede i 8. Aarh., skal A. være komne fra
Angel i Sønderjylland; dette er maaske kun en
Gætning fremkaldt af Navneligheden, men A.’s.
Hjemstavn skal dog næppe søges langt S. f.
Ejder.
Kr. E.

Anglerius, se Anghiera.

Anglerkvæg, se Kvægracer.

Anglesea [↱äŋgə£si.], se Anglesey.

Anglesey [↱äŋgə£si.] ell. Anglesea, eng. Ø
i det irske Hav ved Nordvestkysten af Wales,
skilt herfra ved det næppe 200 m brede
Menai-Stræde, over hvilket fører to Broer. A. er —
sammen med den lille Ø Holyhead — 783 km2
med (1911) 50928 Indb. og udgør et særligt
Grevskab. Til Parlamentet sender A. eet
Medlem. Øen er næsten ganske flad, kun lave
Bakkedrag hæver sig som Parys Mountain (140
m), hvor der er udvundet Kobber- og Jernmalm.
Klimaet er mildt og fugtigt, den vigtigste
Næringsvej er Agerbruget; der dyrkes Roer, Havre
og Kartofler samt Hør. Bjergværksdrift (Kobber,
Bly, Sølv, Zink, Kul m. m.) er tidligere
foregaaet fl. St. paa Øen, men er nu uden Bet.
Grevskabets Hovedstad er Beaumarais (1911:
2231 Indb.), London-NV. Jernbanen gaar tværs,
gennem A. — A., der af Tacitus kaldes Mona,
var et Hovedsæde for Druiderne (s. d.), men
blev erobret af Romerne under Suetonius
Paulinus 61 e. Kr. Der er mange Minder fra
Druide-Tiden. 853 blev Øen plyndret af Danskerne. I
Slutn. af 13. Aarh. erobrede den engelske Konge
Edvard I A. tillige med Wales.
G. Ht.

Anglesey [↱äŋgə£si.], Henry William
Paget
, Markis af, eng. General og Statsmand
(1768—1854), deltog 1793—94 i Krigen i Belgien
og 1799 i Toget til Holland, samt blev 1801 Oberst
Paget. Som Ryttergeneral dækkede han 1808 J.
Moore’s Tilbagetog til Coruña og tog den fr.
General Lefevre-Desnoettes til Fange. 1812 blev
han ved sin Faders Død Peer som Jarl af
Uxbridge. Ved Waterloo 1815 udmærkede han
sig som Rytteriets Fører og mistede selv et
Ben; til Løn for sin Tapperhed blev han
forfremmet til Markis af A. Apr. 1827 indtraadte
han i Ministeriet Canning som General-Felttøjmester,
og Febr 1828 blev han Vicekonge i Irland,
men tilbagekaldtes allerede ved Aarets Udgang
for sin Hensynsfuldhed mod Katolikkerne. Novbr
1830 under det liberale Ministerium Grey blev
han paa ny Vicekonge, indtil Septbr 1833.
Endelig blev han 1846 Feltmarskalk og var 1846—52
General-Felttøjmester under Russell’s
Ministerium.
E. E.

Anglesit, et Mineral bestaaende af Blysulfat,
PbSO4, isomorf med Sulfaterne af Baryum og
Strontium (Baryt og Cölestin), med over 68 %
Bly. Krystallerne er rombiske og i Reglen
meget smukt udviklede og overordentlig formrige
idet c. 85 forskellige enkelte Krystalformer er
kendte; som hos Blyforbindelser i Alm. er
Lysbrydningen meget stærk. Mineralet er paa mange
Forekomster vandklart gennemsigtigt ell. hvidt,
graat, brunligt o. s. v. ved Forureninger.
Glansen er Diamantglans, Haardhed som Kalkspat.
Vægtfylde 6,3—6,4. Ikke meget tydelig
Spaltbarhed. A. findes paa mange Blyforekomster,
dannet som sekundært Produkt ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free