- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
757

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anglokatolicisrne, Retning inden for den anglikanske Kirke - Anglomani (af lat.), overdreven Forkærlighed for alt Engelsk - Angloman, en, der lider af A - Anglonorman, se Heste - Angmagsak er det grønlandske Navn for den lille Fisk Lodden - Angmagsalik, Missions- og Handelsstation paa Østkysten af Grønland - Angmagsæt, se Angmagsak - Angoche, se Angoza

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prof. i Hebraisk Edw. Pusey, John Henry
Newman og Richard Hurrell Froude, alle hørte de
til Oriel-college. De studerede Kirkefædrene og
Reformationen med et skarpt Øje for dennes
Mangler, og de fyldtes af Begejstring for de
første Aarhundreder »enige« Kirke; til den
vilde de føre alt tilbage, dens Lære, Kultus og
Tugt skulde genoplives paa Grundlag af de 39
Artikler, hvis Katolicitet de søgte at godtgøre.
I The Churchman’s Manual (1833) udviklede de
deres Tanker: Daabens og Nadverens afgørende
Bet., den apostolske Succession, Kirken som
eneste Fortolker af Skriften. Det var den første
Traktat, som paafulgtes af 89 andre (Tracts for
the Times
, deraf Navnet Traktarianere);
Hovedforfatterne var Keble, Pusey og Newman. Ved
at fremhæve Bispemagtens Bet. og det objektive
i Kristendommen mente de at kunne sætte en
Rom baade for Statens Overgreb og Dissenternes
Subjektivisme, men ved deres idelige Kritik
af Protestantismen og Fremhæven af det
katolske nærmede sig meget den romerske
Katolicisme. Traktaterne fik en mere og mere
romersk Farve, især den 90de af Newman
(1841). Mange, deriblandt Biskopperne trak sig
tilbage fra de unge Oxforder, og der opstod en
indre Splittelse, idet nogle, bl. dem Newman
(1845) og senere Manning, gik helt over til
Romerkirken, medens andre med Pusey tog
bestemtere Afstand fra Rom. Fra nu af var
Anglokatolikkerne mest optagne af Forfatnings-
og Kultusspørgsmaal. Nogle af dem indførte
Skriftestolen og Mariabilleder, de maatte vandre
i Fængsel; men Martyriet gavnede dem, og
Gladstone talte for Taalsomhed, saa nu lever de som
et dygtigt og virksomt Parti inden for
Statskirken. Det er især Aristokratiet, der hører
dem til; de lavere Klasser søges vundne ved
en udmærket ordnet indre Mission: Hjem for
Syge og Ulykkelige, Nonne- og Munkeklostre i
de fattige Kvarterer. Over det praktiske Arbejde
glemmer de dog ikke Læren. I Lux Mundi
(1889, 10. Opl. 1890) har de betydeligste Mænd
inden for de unge Anglokatolikker udviklet deres
teologiske Anskuelse. (Litt.: C. E. Fløystrup,
»Den anglokatolske Bevægelse i 19. Aarh.« [1891],
hvori Kildeangivelserne findes. Anglokatolikkernes
Hovedorgan er Church Times).
L. M.

Anglomani (af lat. angli, Angler, og μανία,
Galskab, Lidenskab), overdreven Forkærlighed
for alt Engelsk; Angloman, en, der lider af A.

Anglonorman, se Heste.

Angmagsak [am.↱æ∫.ækh], Plur. angmagsaut
(amasät) er det grønlandske Navn for den lille
Fisk Lodden (Mallotus villosus Müll.). De
Danske i Grønland kalder disse Fisk Angmagsætter.
De har en stor Udbredelse paa Vestkysten
af Grønland, men findes dog ikke N. f. Vaigat,
og paa Østkysten ved Angmagsalik-Fjorden. Paa
bestemt Tid af Aaret, nemlig omtr. i 4 Uger
omkr. Juni, strømmer disse smaa Fisk i uhyre
Masser ind til Kysten inde i Fjordene for at
kaste Rogn. Skønt de har en meget stor
Udbredelse, findes de dog i fortrinsvis Mængde
paa bestemte Steder. Hvert Distrikt har
saaledes sin Angmagsætplads, til hvilken
alle Konebaade paa den Tid begiver sig.
Grønlænderne øser Fisken, der staar ganske tæt
pakket, op med Kætschere fra Konebaade og
fra Land og udbreder dem paa Klipperne til
Tørring. Unge og Gamle deltager i den
lystige Fangst og lever samtidig i Overflødighed.
De tørrede Fisk opbevares til Vinterforraad, paa
Vestkysten nedpakkes de i store Skindposer,
men ved Angmagsalik ordnes de og trækkes paa
Skindsnore, saa at de danner lange Baand, som
oprulles i store Bundter. Disse Smaafisk har
fra gammel Tid ydet den grønlandske Befolkning
et væsentlig Subsistensmiddel og er navnlig et
af de Fødemidler, som opbevares i antagelig
Mængde, saaledes at de paa en Tid af Vinteren
kan betragtes som det daglige Brød. (Litt.:
Rink, »Grønland« [1857]; Holm i
»Meddelelser om Grønland« X).
G. F. H.

Angmagsalik [am.↱æ∫.ar↱£ikh] (Amasalik),
Missions- og Handelsstation paa Østkysten af
Grønland, 65° 36′ 40″ n. Br. og 37° 33′ 26″ v. L. A.
var opr. kun Navnet paa det St., hvor der
fandtes Angmagsætter, nemlig Egnen omkring
Kingak i det indre af Angmagsalik-Fjord, hvor
der ingen Folk bor til Stadighed, men Folk
kommer hertil i Angmagsæt-Tiden fra hele Omegnen.
Navnet brugtes imidlertid af andre
Østgrønlændere om hele den Strækning, hvorfra Folk
drager til Angmagsætpladsen, nemlig Distriktet
omkr. de tre store Fjorde: Sermiligak,
Angmagsalik og Sermilik. Efter at den danske Stat
1894 omtr. midt i Distriktet ved Bugten Tasiusak
har oprettet en Missions- og Handelsstation, er
det særlig den, der kaldes A. — I Midten af
18. Aarh. kom der Efterretning til Grønlands
Vestkyst gennem rejsende Østgrønlændere fra
den sydlige Del af Kysten, at der boede vilde
Mennesker langt mod N. i det omtalte Distrikt;
men de levede dog fuldstændig uden mindste
Berøring med Omverdenen, indtil G. Holm
paa Rejse i Konebaad fra Vestkysten naaede
op til dem 1884, overvintrede mellem dem og
hjembragte Kendskab til denne ublandede
Eskimostamme, som han kaldte
Angmagsalikerne. Der er c. 12 spredt liggende
Bopladser, idet der paa hvert St. kun findes eet
beboet Hus. En vestgrønlandsk Præst og
Kateket samt en Kolonibestyrer med Assistent er
ansat deroppe. Mange af Folkene er nu
kristnede. Handelen er meget indskrænket, der
indhandles i Særdeleshed Bjørneskind og
Sælskind, nemlig henholdsvis gennemsnitlig 90 og
1100 Stykker om Aaret, medens der især
udhandles Erhvervsmidler, Jernvarer,
Beklædningsartikler og Tobak. A. besejles een Gang
aarlig af et Dampskib i Slutn. af Aug. ell. Beg.
af Septbr, da det har vist sig, at Storisen
herudfor paa den Tid er lettest at gennemsejle.
— 1884 var Antallet af Mennesker i A. 413; de
paafølgende Aar rejste mange Mennesker S. paa,
fordi de vilde bo nærmere ved de danske
Kolonier paa Vestkysten for lettere at skaffe sig de
europæiske Sager, som de havde faaet Smag
paa, saa at der 1892 kun var 293, men efter
at Stationen blev oprettet 1894, har Befolkningen
været i jævn Tiltagen, og 1. Jan. 1913 var
Antallet steget til 593. Disse er nu de eneste
Folk, der bor paa Grønlands Østkyst.
G. F. H.

Angmagsæt, se Angmagsak.

Angoche [ăŋ↱gå∫ə], se Angoza.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free