- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
761

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angreb. A. og Forsvar er Fægtningens to Grundformer - Angreb til Søs - Angreb kaldes en Forbejdse, der anvendes paa Træ, Ben og Horn - Angrebsfront er den Del af en Fæstnings Omkreds - Angrebsfægtning - Angrecum Th., Slægt af Gøgeurtfam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mark; i Fæstningskrigen derimod vil frontale
Operationer i Reglen fremtvinges af
Forholdene. Om Angreb paa Fæstninger, se
i øvrigt Fæstningskrig.
(A. K.). B. P. B.

Angreb sker til Søs for de store Kampskibes
Vedk. ved Artilleriet, medens Torpedobaade og
Undervandsbaade angriber med selvbevægende
Torpedoer. Et Angreb af en Eskadre bliver
foretaget i en taktisk Formation, i Reglen en
Kølvandslinie, og det gælder da om at bringe
Skibene i en heldig Stilling over for
Modstanderen, saa at man kan bringe saa mange
Kanoner til at bære samtidigt, medens Fjenden,
der f. Eks. ligger i en Retning, der viser Stævnen
mod Modstanderen, kun kan skyde med det
halve Antal Kanoner. Den moderne Taktik
fordrer at begynde Artillerikampen paa store
Afstande, hvor de svære Kanoner har en stor
Træfsansynlighed, og derved saa hurtigt som
muligt at foraarsage Skade paa Modstanderen.
Efterhaanden som Eskadrerne nærmer sig
hinanden, kommer ogsaa det lettere Artilleri til
Anvendelse samtidigt med, at der er Mulighed
for at anvende selvbevægende Torpedoer.
C. F. S.

Angreb kaldes en Forbejdse, der anvendes
paa Træ, Ben og Horn for at gøre Materialet
egnet til at paavirkes af en Farveopløsning, som
i Modsætning til A. kaldes Bejdse.

Angrebsfront er den Del af en Fæstnings
Omkreds, mod hvilken Angriberen under en
Belejring retter sit Hovedangreb. Valget af A. sker
under Hensyn til de strategiske Forhold og det
tilstedeværende Jernbanenet, idet Transporten af de
store Mængder Skyts, Ammunition og Forsyninger
af enhver Art, der er nødvendige for
Belejringshæren, vilde tage alt for lang Tid, hvis A.
ikke laa tæt ved en Jernbanelinie. I anden Række
kommer de rent militære Hensyn som f. Eks.
Fæstningsværkernes Modstandsevne og Terrainets
Beskaffenhed. Ud fra lgn. Overvejelser vil
Forsvareren bestræbe sig for at gøre de
sandsynlige A. særlig stærke. Ved en moderne
Fæstning vil A. ofte strække sig over c. 1/5 af
Fæstningens Omkreds.
Sch. P.

Angrebsfægtning. Naar den taktiske
Afgørelse søges naaet gennem Angrebet, opstaar en
A. — enten ved, at den ene Part rykker frem
mod en af Fjenden besat Stilling, ell. under et
mere uventet Sammenstød med Fjenden
(Rencontre) gaar over til Angreb ell. endelig fra
Forsvaret (Defensiven) bryder angrebsvis frem
for at udnytte opnaaede Fordele. Angrebets
Form (se Angreb) vil i Reglen betinge en
særlig Inddeling — som dog i det væsentlige
kun berører Fodfolket — af den angribende
Styrke, idet en større Del af denne bestemmes
til at gennemføre Hovedangrebet, en mindre Del
til at bortlede Opmærksomheden fra dette ved
at beskæftige Fjenden, til det er naaet til
Udvikling, og endelig en Del til Reserve for
mødende Tilfælde. En A. kan efter de forsk.
Forhold antage et forsk. Udseende. Naar den
angribende Styrke er en Division (4 Regimenter
Fodfclk, 1 Rytterregiment og 2—4 Artilleriafdelinger),
der rykker frem mod en fjendtlig Stilling,
vil Fægtningen i almindeligt Terrain meget ofte
have flg. Forløb.

Rytteriet rekognoscerer den fjendtlige
Stilling, saa vidt det lader sig gøre, og tilslører
Divisionens Bevægelse. Under den Standsning,
som Rytteriets Rekognoscering, muligen ogsaa
dets Sammenstød med det fjendtlige Rytteri, vil
fremkalde, vil Divisionens Avantgarde (f. Eks.
1 Regiment Fodfolk, 3—4 Batterier) naa op og
overtager nu den videre Rekognoscering i
Fronten, medens Rytteriet trækker sig ud paa
Fløjene. For at gennemføre Rekognosceringen, ved
hvilken det foreløbig navnlig kommer an paa at
erkende Styrken af den Modstand, man staar
over for, fremskyder Avantgarden Fodfolk, der,
naar det støder paa alvorlig Modstand, støttes af
Avantgardens Artilleri.

Den saaledes engagerede Fægtning maa
Angriberen snart give større Eftertryk, dels for
at vinde større Kendskab til Forholdene hos
Fjenden, dels for at binde dennes Kræfter. I
dette Øjemed forstærker Angriberen Avantgarden
med Hovedstyrkens Artilleri og muligen
ogsaa med Fodfolk. Angrebsartilleriet vil navnlig
lægge Vægten paa at støtte eget Fodfolk under
dets Fremtrængen, men det vil dog tillige
benytte enhver gunstig Lejlighed til at tilføje
det fjendtlige Artilleri Tab.

Udfaldet af denne mellem Angriberen og
Forsvareren førte Kamp — den forberedende
Kamp — der ofte vil antage en frem- og
tilbagebølgende Karakter, vil for en meget stor Del
afhænge af, i hvilken Grad Fodfolk og Artilleri
forstaar at samvirke. Imidlertid forbereder
Angriberen sit afgørende Angreb. Han søger
at komme til Kendskab om Fjendens svage Punkt
og stiller overlegne Kræfter rede over for dette,
for i givet Øjeblik at kunne kaste sig over
Fjenden her. Betingelserne for at gennemføre
Angrebet maa dog i Regelen skabes gennem den
forberedende Kamp, saaledes at Angriberen først,
naar han i denne har vundet væsentlige
Fordele, kan skride til det afgørende Angreb. Under
dette vil Angriberen søge at udfolde Maksimum af
Kraft, idet han ikke blot kaster sine
Fodfolkskræfter mod det valgte Objekt, men ogsaa
stræber at koncentrere sin Artilleriild mod dette.
Ogsaa her vil en god Samvirken mellem
Vaabnene være af allerstørste Bet. for Angrebets
Gennemførelse. Støttet af Artilleri, der holder
Forsvarerens Fodfolks- og Artilleriild nede,
avancerer Angriberens Fodfolk. Efter at være naaet
ind paa de afgørende Ildafstande (6—800 m)
optager dette Kampen med det fjendtlige
Fodfolk. Idet det stadig støttes af eget Artilleri,
avancerer det mod den fjendtlige Stilling, for
endelig at skride til Storm.

Naar Stormen er lykkedes, iværksættes
Forfølgningen, dels ved Ild fra den erobrede
Stilling, dels ved den videre Fremrykning med
større ell. mindre Dele af Styrken, navnlig
Rytteri og Artilleri, muligvis ogsaa Fodfolk.
B. P. B.

Angrecum Th., Slægt af Gøgeurtfam., af
habituel Lighed med Vanda; 15 Arter i
tropisk Afrika. A. fragrans Lindl. indeholder
Kumarin i Bladene, der benyttes til en Art Te
(Faham-Te) ell. til Parfumering af Te. I
Hjemlandet (Madagaskar) bruges Bladene mod
Lungelidelser.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free