Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anhalt, Hertugdømme, hører til det tyske Rige - anharmonisk Forhold, se Dobbeltforhold - Anhidrosis, se Anidrosis - Anhima, se Hyrdefugle - Anholdelse, Frihedsberøvelse, normalt foretaget af Politiet - Anholt, dansk Ø i Kattegat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertugdømmet A. er ifølge Grundloven af 1859,
senere fl. Gange ændret, et konstitutionelt
Monarki, arveligt i Mandslinien. Hertugen (Friedrich
II) fører Titelen »Højhed«, har den udøvende
Magt og deler den lovgivende med Landdagen
(Etkammersystem), der bestaar af 36 Medlemmer,
af hvilke 2 udnævnes af Hertugen, medens
de øvrige vælges paa 6 Aar, 8 af de højestbeskattede
Grundejere, 2 af de højestbeskattede
Handlende og Industridrivende, 14 af den alm.
Bybefolkning og 10 af Landbefolkningen. Valgret
og Valgbarhed opnaas med 25 Aars Alder.
Finanserne er i udmærket Orden. Budgettet for
1913—14 balancerer med 33679805 Mark.
Statsgælden var 30. Juni 1912: 5230060 Mark, medens
Statens Aktiver var 26114606 Mark. Til den tyske
Rigsdag sender A. to Medlemmer, til
Forbundsraadet et. For Retsplejen sørger 11 Amtsdomstole
samt Landretten i Dessau; anden og tredie
Instans er Overlandsretten i Nauenburg,
preussisk Sachsen, og Rigsretten i Leipzig. Siden 1867
udgør Anhalts Tropper (et Infanteriregiment)
en Del af den preussiske Hær. Nationalfarverne
er rødt, grønt og hvidt.
G. Ht.
Historie. Befolkningen V. f. Saale er af
germansk, Ø. f. denne Flod af slavisk
Oprindelse. Landet kom paa Karl den Store’s Tid
under det frankiske Rige. De vestlige Egne blev
hurtigt kristnede, men den slaviske Befolkning
mod Ø. forblev hedensk indtil 12. Aarh. Ved 1020
havde Grev Esiko af Ballenstedt store Besiddelser
her; fra ham nedstammer saavel Askanierne
som det senere anhaltske Fyrstehus. Den,
som først antog Titelen Fyrste af A. (1218), var
Henrik I (1212—51); hans Sønner delte Landene
imellem sig, saa der fremkom 3 Linier: Aschersleben,
uddød 1315, den ældre Linie Bernburg,
uddød 1468, og den ældre Zerbsterlinie, som
arvede begge de andre, og som 1473 atter delte
sig i den Ernestinske ell. ældre Dessauer Linie
og den Valdemar’ske ell. den ældre Köthen’ske
Linie. Til sidstnævnte Linie hørte Wolfgang,
som indførte Reformationen; han var barnløs
og overlod derfor 1562 sine Lande til Linien
Dessau. 1603 deltes A. paa ny, hvorved fremkom
Linierne Dessau, Bernburg, Zerbst og Köthen.
Under Trediveaarskrigen sluttedes et Arveforlig,
den saakaldte Senioratsreces (1635); Landene
skulde herefter danne et Hele udadtil, ledet af
Fyrstehusets Ældste. 1807 tiltraadte de
anhaltske Fyrster Rhin-Forbundet under Titel af
Hertuger; 1815 indgik A. i det tyske Forbund.
A. var efter Sachsens Deling næsten helt
omsluttet af Preussen, hvis Politik derfor blev
bestemmende for A. Efterhaanden uddøde alle
Linierne undtagen Dessau, saaledes at A. fra
1863 dannede een Stat. — Under Leopold IV
Frederik (1817—71) opstod 1848 Uroligheder,
og Landet fik derfor en fri Forfatning, der dog
snart efter atter blev ophævet og efter mange
Brydninger afløstes af den feudalstænderske
Forfatning af 1859. Efter Leopold’s Død fulgte
hans Søn Frederik I, og efter dennes Død 1904
blev Sønnen, Frederik II, Hertug af A. (Litt.:
Stenzel, »Handbuch der anhaltischen
Geschichte« [Dessau 1820]; Siebigk, »Das
Herzogthum Anhalt historisch, geografisch und
statistisch dargestellt« [Dessau 1867]; »Beiträge zur
anhaltischen Geschichte« [Köthen 1899 fl.]).
G. Ht.
anharmonisk Forhold, se
Dobbeltforhold.
Anhidrosis, se Anidrosis.
Anhima, se Hyrdefugle.
Anholdelse betegner den foreløbige
Frihedsberøvelse, der normalt af Politiet kan
iværksættes over for Lovens Overtrædere.
Bestemmelserne herom findes i L. 11. Febr 1863 § 10 og
L. 4 Febr 1871 § 8. Herefter kan enhver ved
Politiet ansat anholde den, der i hans Paasyn
har gjort sig skyldig i en Forbrydelse ell.
umiddelbart efter dens Udøvelse eftersættes som
Gerningsmand, ell. hvem han med skellig Grund har
mistænkt for at have begaaet en saadan. For saa
vidt det kun drejer sig om Forseelser mod den
offentlige Orden, kræves yderligere, at den
Sigtede kan befrygtes, hvis han ikke anholdes, at
ville unddrage sig det ham for Forseelsen
paahvilende Ansvar. Personer, der har været
straffede for Ejendomsforbrydelser, Betleri ell.
Løsgængeri, kan desuden anholdes, naar de maa
formodes ikke at have lovligt Erhverv, og de
ikke paa Forespørgsel kan gøre Rede for,
hvorledes de ernærer sig. Den saaledes iværksatte
A. kan dog ikke udstrækkes over 24 Timer uden
et Retsdekret, idet enhver Anholdt efter den
danske Grundlovs § 80 skal stilles for en
Dommer, og af denne skal det da straks ell. senest
inden 3 Dage ved Kendelse afgøres, om den
Anholdte skal løslades (mod ell. uden Sikkerhedsstillelse),
ell. om han skal hensættes i Fængsel
(Varetægtsfængsel).
A. Gl.
Anholt, dansk Ø i Kattegat, beliggende under
56° 42′ n. Br. og 11° 31′ ø. L. (Grw.), c. 52
km NØ. f. Grenaa og 60 km SØ. f. Læsø;
dens Areal er c. 22 km2, og den har Form
af en Kile med dens bredeste (c. 4 km) Ende
mod SV. og Spidsen mod NØ., c. 10 km
Udstrækning. Mod V. er der temmelig høje Banker
(indtil over 48 m), ellers er Øen lav og bestaar
mest af Sand- og Stenstrækninger; langs
Kysterne er der temmelig høje Klitter, saaledes
mod NV. Nordstrand Klint (Nordbjerg),
mod S. Sønderbjerg, som er bevoksede
med Marehalm og Senegræs. Af de c. 2000 ha
Land er kun c. 225 ha, paa Vestkysten paa de
høje Banker, opdyrkede; i det tynde Lag Jord
med Sand til Underlag dyrkes der mest Rug;
ogsaa lidt Havre og Byg kan der trives (c. 10
Tdr Hartkorn). De tidligere Skove (mærk Navnet
paa Øen; for øvrigt skal den tidligere ogsaa
være kaldt Anø og Befolkningen Anø-Boerne),
som bestod af Fyr, Gran og Enebær, og hvoraf
der endnu findes Stubber, er blevne ødelagte, dels
ved Beboernes Vanrøgt, idet de udnyttede
Træerne til Tjærekogning, dels ved Flyvesandet,
der især fra 1643 har taget Overhaand; i de
senere Aar har man dog begyndt at beplante
Bakkerne (Hermandsgave Plantage). Klimaet er
koldt og barskt. Øen udgør et Sogn for sig under
Nørre Herred, Randers Amt (Aarhus Stift) og
har kun een By, Anholt, paa Vestsiden, med
Kirke og Skole (først 1859 fik Øen egen Læge).
Paa Nordvestpynten er der for en halv Snes
Aar siden anlagt en Havn (3,7 m dyb). Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
