- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
772

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker, et Redskab der tjener til at fastholde et Skib

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Reserve; desuden skal der om Bord findes
nogle mindre A., saakaldte Varpankre ell.
Strømankre, der benyttes for at fastholde
Skibet i en bestemt Retning og under Forhaling
med dette. Til Brug for Fartøjerne haves mindre
A., Fartøjsankre ell. Dræg (s. d.). De
gamle Orlogsskibe med Sejlrejsning havde 4
større A., Sværankre, af hvilke de to,
Kranankrene, var anbragte forude, det styrbords
(højre) benævnedes Pligtanker og det
bagbords (venstre) Dagliganker. De to andre
A., Røstankrene, var anbragte i
Fokkerøsterne ud for Fokkemasten og benævnedes om
Styrbord Tøjankeret og om Bagbord
Liggeren.

Ankerbøje, en lille Bøje ell. Tønde, der
ved et Tov er befæstet til A. og flyder paa
Vandet oven over det Sted, hvor A. ligger. Den
anvendes som Regel kun, naar man skal ankre
paa udsatte Steder, for at man kan finde A. igen,
hvis Kæden skulde springe, ell. i Tilfælde af, at
man maa kappe Kæden.

Drivanker, en om Bord udført Konstruktion
af Rundholter og Sejldug, der tjener til at
holde Skibets Stævn op imod Søen, naar man i
haardt Vejr skal ride en Storm af. Som vist i
Fig. 6 kan Drivankeret udføres af to Rundholter,
der er sammensurrede til et Kryds og overtrukne
med Sejldug. I Enderne af Rundholterne
anbringes Tove, der løber sammen til en Ring, hvori et
svært Tov er befæstet med den ene Tamp
(Ende), medens den anden Tamp er sat fast i Skibets
Forende. For at holde Drivankeret lodret i
Søen anbringes et mindre A. i Underkant af dette.

»Drive for A.«, et
Udtryk, der anvendes om et opankret Skib,
hvis A. ikke holder fast i Havbunden, saa at
Skibet under Paavirkning af Vind og Sø
forandrer sin Plads.

»Gaa til Ankers«, d. s. s. ankre.

Ankerheks, d. s. s. Ankerbøjle ell.
Ankerring.

Ankerkran ell. Ankerdavid anvendes i
Skibe, som ikke er forsynede med den i Fig. 4
viste moderne Ankeranordning med stokløse A.
siddende i Klyds, til at løfte A. op paa Dækket,
efter at det ved Hjælp af Ankerspillet er halet
op til Klydsmundingen. I ældre fyldige Skibe har
man i Reglen to Davider, opstillet paa hver
Side af Forskibet, medens man i nyere Skibe
kun har en enkelt midt i Forskibet opstillet
Ankerkran af den i Fig. 7 viste Konstruktion,
der er drejelig, saaledes at den kan benyttes
baade til styrbords og bagbords A. — A. løftes
op under Kranen ved Hjælp af en svær Talje
a, Katten, og svinges derefter med Kranen
ind paa Dækket, hvor det fastsurres ved Hjælp
af to Kæder, der benævnes Røstkæden og
Pertyrlinen. I Skibe med Ankerdavider
anvendes den forreste David, Katdaviden,
til Løftningen af A. og den agterste, Kipdaviden,
med tilhørende Talje, Kiptaljen, til at
svinge A. ind paa Dækket.

At bringe A. tilbage fra dets Plads paa
Dækket til Brugsstillingen, hvor det er klar til at
falde, kaldes at afbove A.

Ankerkæden smedes af Jern og samles i
saa mange 20—25 m lange Stykker, der
indbyrdes forenes med Hekse, at den samlede
Kædelængde bliver 100—150 m, afhængig af Skibets
Størrelse. I svære Ankerkæder anbringes
Jernstivere, Stolper, i Kædeledene (se Fig. 1).
Den ene Ende af Ankerkæden befæstes til
Ankerbøjlen ved Hjælp af et saakaldt
Mellemled g, og den anden Ende af Kæden befæstes
til et stærkt Beslag i Bunden af Kædebrønden,
som er det Rum i Skibet, hvori Kæden
opbevares. Kædestopperen er en paa
Dækket mellem Ankerspillet og Klydset (se Fig.
4c) anbragt Stopper, der tjener til at fastbremse
Ankerkæden.

Ankerspil: et Spil (Vinde), der anvendes
til at løfte A., hive A. hjem (se Fig. 4d).
Spillet drives i nyere større Skibe ved Damp
ell. Elektricitet og i ældre Skibe og mindre
Fartøjer ved Haandkraft; det benævnes i Alm.
Bradspil, hvis Spillets Aksel er vandret, og
Gangspil, hvis Akslen er lodret.

Ankertov, udført af Staaltraad, anvendes
i St. f. Ankerkæde i mindre Fartøjer som f. Eks.
Torpedo- og Patrouillebaade. I ældre Tid brugte
man svære Ankertove af Hamp, endog i større
Skibe, hvor man nutildags udelukkende
anvender Ankerkæder.

A. er Haabets Sindbillede; det er tillige
Symbolet for alt, hvad der hører Marinen ell.
Sømandsstanden til, og anvendes som saadant i
Flag, paa Knapper o. l.

A. siges at være opfundet af Grækerne. Eupalamos
opfandt et Træanker med en Arm ell. en
Tand, som besloges med Bly. Om Fønikerne

illustration placeholder
Fig. 6.


illustration placeholder
Fig. 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0816.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free