Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 773 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker, et Redskab der tjener til at fastholde et Skib - Anker (Bygningsanker) - Anker (af en elektrisk Maskine) - Anker, dansk og norsk Navn - Anker, Johan Peter Andreas (døbt Ancher), dansk Officer, (1837-1876)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beretter Diodoros-Siculus, at de i Spanien fandt
saa meget Sølv, at de beslog deres A. dermed.
Frygierne skal være de første, der benyttede A.
af Jern. Faa en etruskisk Vase fra Tiden c. 400
f. Kr. findes et Billede af et Skjold med et A.
af omtr. den først beskrevne Form; et lgn.
Billede findes paa en palermitansk Mønt fra
Prokonsulen Cnejus Domitius. Trajan-Søjlen
bærer Afbildningen af en Ankerstok. Paa det
berømte Bayeuix-Tapet ser man Harald
Godvinson’s Fartøj, forsynet med A.
H. P. C.

Anker (Bygningsanker) anvendes i
Alm. til at give Murværk og Bjælkelag en fast
Forbindelse med hinanden. At Bjælkeankre
spiller en stor Rolle m. H. t. at give Bygninger
Stabilitet, viste sig ved Jordskælvet paa Sicilien,
da Messina ødelagdes. Det viste sig nemlig her,
at Katastrofens uhyre Omfang for en stor Del
skyldtes, at Bygningerne ikke var forankrede.
De fleste af de Bygninger, som var forankrede,
tog vel Skade, men styrtede ikke sammen.
Bjælkeankre bestaar som Regel af et fladt Stykke
Jern, hvis ene Ende ombøjes, saa den danner et
Øje, hvori der anbringes en Tværstang, som
griber ind i Murværket (se Fig.).

Bjælkeanker.

I store overhvælvede Rum og Loggiaer
anvendes gennemgaaende
Trækankre, der tjener til at forbinde
de parallelle Ydermure og forhindre
Hvælvingerne i at skyde Murværket ud. Ved disse
Ankre føres den vandrette Trækstang helt
igennem Murværket, saaledes at den lodrette
Tværstang anbringes synligt paa Ydermuren.
Tværstangen udsmedes ofte saaledes, at den
danner et dekorativt Led i Facaderne f. Eks. som
Aarstal ell. Bogstaver. Lodret Forankring
bruges til at holde Maskiner, Søjler ell.
fritstaaende Bygningsdele fast til Fundamenterne.
C. B-r.

Foruden i den alm. Husbygning (Bjælkeanker,
Hvælvings anker) bruges Benævnelsen A. om en
Konstruktionsdel, der tjener til at fastholde et
Bygningsværk ell. Dele af samme i sin Stilling;
det paavirkes derved i Reglen til Træk.
Saaledes kan Pælene ell., — naar Pælene ved Hjælp
af en Hammer ell. Tvinge er samlede i Række
— Pælerækkerne i et Pælefundament ved Hjælp
af A. forbindes og fastholdes indbyrdes. A. kan
være af Træ og bestaar da af et Stykke
Tømmer, der kæmmes ell. skrammes over
Hammeren ell. Tvingen, ell. det kan være af Jern i Form
af en rund ell. flad Jernstang, hvis Ender er
skrueskaarne og her forsynede med Møtrik og
Underlagsplade. En Trævæg, Mur ell. Pille,
paavirket af Jordtryk ell. af andre ydre Kræfter,
kan ved Hjælp af A. hindres i at give efter ell.
vælte. Ved Bolværker overføres Trykket paa
Bolværksvæggen (hidrørende fra Jorden og
Belastningen paa Kajen) gennem A., der ogsaa her
kan være en Træbjælke ell. Jernstang (undertiden
en Jernbetonbjælke) til en fast Konstruktionsdel,
bestaaende af Pælebukke, nedrammede i Jorden
bag Væggen i større ell. mindre Afstand fra
denne. I St. f. Pælebukke kan dog ogsaa
anvendes en lodret Flage af Planker, der overfører
Trækket til Jordmassen. Det ret betydelige
Træk i Fortøjningsringe og Fortøjningspæle
overføres ligeledes af A., der i Jorden forbindes med
en Betonblok ell. Pælebuk o. l. — De lodrette
Vægge i en Kassefangedæmning (se
Fangedæmning) fastholdes indbyrdes af et A. af
Træ ell. Jern. A. forhindrer her Væggene i at
skride ud.
J. M. P.

Anker (af en elektrisk Maskine). Betegnelsen
anvendtes opr. om et Stykke Jern, som lægges
over Polerne af en hesteskoformet Staalmagnet.
I de ældste Dynamomaskiner var Magnetsystemet
hesteskoformet og den roterende Del, som laa
mellem de paa Magnet»benene« siddende »Sko«,
beholdt Navnet Anker. Et Anker i en moderne
Dynamo er sammensat af Jernplader af c. 1/2
mm Tykkelse med tyndt Papir ell. Lak imellem.
Til A. hører ogsaa den derpaa anbragte Vikling,
som ved en Generator afgiver og ved en Motor
modtager den elektriske Energi. Ved
Jævnstrømsmaskiner er A. i Reglen roterende og
Strømmen ledes til ell. fra Ankerviklingen
gennem Børster, som ligger an imod den med
Ankeret fast forbundne Kommutator. Ved
synkrone Vekselstrømsmaskiner er Ankret i
Reglen faststaaende og ligger uden om
Magnetsystemet, der ved disse Maskiner er roterende.
Ved Induktionsmaskiner bør Betegnelsen A. ikke
anvendes.
Abs. L.

Anker, dansk og norsk Navn, tidligere blot
brugt som Fornavn, i de sidste Aarh. fortrinsvis
som Familienavn; opr. Arnkarl (af Arn, Ørn
og Karl, Mand).

Anker, Johan Peter Andreas (døbt
Ancher), dansk Officer, f. 22. Febr 1837 paa
Almegaard i Knudsker Sogn paa Bornholm, d.
27. Jan. 1876. Efter først at have lært
Landvæsen kom A. 1854 ind paa Artilleriets
Elevskole og ansattes senere som Sekondløjtnant
ved Bornholms Milits. Ved sit Giftermaal 1860
fik han en Ejendom i Rønne; men han havde ingen
Ro paa sig og blev Skuespiller ved Alhambrateatret
i Kbhvn. Da det Efteraaret 1863
tegnede til Krig, meldte A. sig frivillig til Tjeneste,
hvorefter han kom til Dybbølstillingen som
Artillerikommandør for Skansen Nr. 2. Som saadan
vandt han et Navn, idet han under Artilleriets
Angreb paa Stillingen tilføjede Fjenden en Del
Tab med Skansens Riffelkanoner (Æren for deres
gode Benyttelse maa han dog dele med Skansens
anden Artilleriofficer, Løjtnant C. Castenschiold)

J. P. A. Anker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>